Uglet, halvkrøllet og tykt hår - her er mine yndlingsprodukter

Fashion & Beauty

Fra jeg var helt lille, har jeg altid fået kommentarer om mit hår. Primært fordi det er meget tykt. På det seneste har det dog mere handlet om, at det er blevet en del mere krøllet og så er det også virkelig begyndt at have sit helt eget liv. Ofte står det ud til alle sider og det er svært at tæmme, men jeg har alligevel fundet nogle produkter der i høj grad hjælper og især ét er en lifesaver - det vender jeg tilbage til.

got2b "Mind Blowing xpress dry styling spray" - fordi mit hår er meget tykt, tager det altid en evighed at få det tørt. Ofte lader jeg det bare lufttørre, men når jeg svinger min hårtørrer frem, er denne spray perfekt til lige at tage nogle minutter af tiden jeg skal stå med maskinen. Og samtidig beskytter den også håret mod varmen, gør det mindre filtret OG plejer håret - love it.

Kevin Murphy "Smooth.Again anti-frizz treatment" - noget mit hår virkelig trænger til er anti-frizz. Når det står ud til alle sider og er umuligt at lægge ned, så er denne her treatment virkelig god til både at pleje håret, men også få det lidt under kontrol.

Redken "Extreme conditioner" - denne er specielt rettet mod skadet og stresset hår, hvilket mit godt kan ligne en smule. Hver gang jeg bruger den her conditioner er mit hår silkeblødt og gør det 1000 gange nemmere at komme igennem med børsten.

Og apropos børst - nu til the number one life saving product!

Zenz "Pladebørste Kombi" - hvis jeg kun kunne have et produkt fra mit badeværelse med på en øde ø, så ville jeg uden tvivl gribe efter denne. Mit hår er som sagt godt filtret og faktisk har jeg formået i mine unge år at smadre et spejl med hånden under en hårbørstning, fordi det gjorde så ondt at komme igennem uglebunken.
Jeg har altid skulle kæmpe med at få børster, kamme og what not gennem håret, men med denne børste går det 1 sekund, så er mit hår glat og redt godt igennem. Det er virkelig et vidunder, hvor selv det mest filtrede hår bare glider gennem børstehårene.
Skaftet er af miljøvenlig bambus og børstehovedet er en blanding af nylon og vildsvinehår - hvilken kombi... det virker i den grad og jeg kan varmt, varmt, varmt anbefale den!

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229