Månedens favoritter: November 2019

Lifestyle & Interior, Fashion & Beauty, Food & Health

Det er blevet betydeligt koldere og det bærer novembers favoritter da også præg af.

Origins - "Zero Oil Deep Pore Cleanser":
Jeg har kombineret hud og derfor oplever jeg ofte, at min t-zone er fuldstændigt fedtet til når jeg fx kører hjem fra arbejde og det er bare ikke et godt look. Jeg har prøvet forskellige mattifying produkter, men ingen holder sådan rigtigt på den lange bane. Men så faldt jeg over denne ansigtsrens og hold nu k*ft, hvor er den effektiv. Den har det godt nok med at efterlade huden godt tør, så det er vigtigt at få tilført huden noget fugt efterfølgende. Men der vil jeg så også sige at uanset hvor meget ansigtscreme du kommer på, så forbliver huden olie-fri.

Matas - "Skintonic":
Som sagt har jeg lidt fokus på min hud i disse dage. Både den kombinerede hud og de kolde vintermåneder gør at jeg skal bruge lidt ekstra tid på at få noget fugt ind i huden. Derfor har jeg været meget glad for denne skintonic. For udover ekstra fugt, sørger den også for at min hud bliver mere afslappet og mindre irriteret, som den har tendens til når vinden er frisk og kold og regnen siler ned.

Carven - "Dans Ma Bulle"-parfume:
Jeg elsker denne duft! Den er lidt kraftigere end hvad jeg normalt går efter, men jeg synes faktisk det passer ret godt til vinteren, hvor det hele er sådan lidt gråt og mørkt.
Matas beskriver den således og jeg kunne ikke være mere enig:
"Et ekstrakt af friskhed, fantasi og sensualitet. Med friske og sprudlende topnoter af Litchi Rose Neo Jungle EssenceTM, Mandarin Appelsin og Pæon, blomstrede og feminine hjertenoter af Sukker-mandel, Heliotrop og Tempeljasmin og sensuelle og vanedannende bundnoter af Vanilje, Sandeltræ og Patchouli"

H&M armbåndsur:
Dette ur har ligget i min skuffe i et godt stykke tid, men efter en omgang decluttering kom det frem i dagens lys og jeg er faktisk ret vild med designet. Den mørke baggrund kombineret med de lyserøde/lilla blomster gør, at det er feminint, uden at være tøset. Og så passer det også ret godt til den lidt mørke tid.

Klementiner:
Jeg har virkelig fået kørt nogle klementiner ind den seneste tid. Både fordi de selvfølgelig smager fantastisk, men også fordi de dufter så meget af jul (and I can't not wait!) og så er de nemme at smide i tasken til arbejdet.

"Broen":
Jeg havde glemt alt om denne serie, indtil jeg en dag spottede den på Netflix. Jeg er vild med Kim Bodnia og Sofia Helins sammenspil, men den er også bare fyldt med suspense! Så er du til krimi og spænding, så hop under tæppet, lav en kop varm kakao og fang forbryderne sammen med den dansk/svenske makkerpar.

Har du desuden ikke fået læst sidste måneds favoritter, så kan du lige her blandt andet se, hvilket produkt der er min nye bedste ven.

Synes godt om

Kommentarer

Dytbat
Dytbat,
Hey med dig jeg er ny her på nouw og ville bare lige sige din blog er spændene jeg elsker at læse med når du laver blogindlæg håber du vil følge mig inde på nouw så skal jeg nok følge dig osse hvis du følger mig knus lise
nouw.com/dytbat
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229