Hej alle sammen 😗.

Jeg har mange ting på hjertet, men skal nok passe på det ikke bliver for langt 😅.

Jeg bor i en lejlighed sammen med min mor og min far bor nedenunder pågrund af nogen private ting. Min kæreste er hos os hele tiden da det er nemmere at være hos os så han nemlig tættere på skole - uddannelsessted. Men mig og min kæreste har været sammen i 3år snart 4år og vi søger lige pt en 2 værelses eller 3 værelses lejlighed for vi vil rigtig gerne snart ud og bo for os selv. Men det er dumt at gøre lige nu da jeg er sygemeldt, men ligeså snart jeg ikke er sygemeldt mere så vil vi ud og bo for os selv.. Jeg skal måske starte på SSA "Socialogsundhedsassistent" hvis alt går som det skal med mig og jeg føler mig klar til august ellers må jeg vente med at starte på SSA til jeg er klar. Er næsten SSH "socialogsundhedshjælper" mangler kun 3mdr men blev sygemeldt mit i min uddannelse pågrund af min angst og stress. Men har fået afvide af min skole jeg ikke behøver at tag de sidste 3mdr når jeg bare har grundforløbet så kan jeg tage SSA.. Min kæreste er i gang med at finde ud af hvad han vil i sin fremtid så lige pt er han i gang med at forbedre sine karakter på noget der hedder KUU "kombineretungdomsuddannelse" men han snakker meget om at blive pædagog, kok eller maler, men han ved ikke rigtig hvad han skal vælge.. Jeg kommer fra en familie hvor vi faktisk er en stor familie for jeg har 1 bror og 6 søskende, men det er kun halv søskende da min mor var gift med en anden mand og min far var gift med en anden kvinde - så blev det til dine, mine, vores børn.. Min far har 4 og min mor har 3 også har de mig sammen - min ældste søster er 40 år - og den yngste er mig på 20år.. Men vi snakker ikke sammen med mine 4 søskende på min fars side da de har valgt at droppe kontakten, så snakker kun sammen med de andre 3 altså mine 2 søskende og min bror, Vi har selvfølgelig vores op og nedture da der er så meget aldersforskel på os - der er ca. 18år i mellem mig og min bror - der er ca. 16år i mellem min søster og den sidste er der ca. 10år i mellem.. Det har ikke altid været nemt når man ikke fik en lille søster eller lille bror fordi mine forældre var 39år da de fik mig.. Men har haft en dejlig barndom også sammen med mine søskende.. Men da jeg blev 18år miste jeg kontakten til min ene søster fordi hun stadig synes jeg var et barn fordi jeg sagde min mening, men i min familie har vi lært at man skal sige sin mening samt holdning og ikke tie stille.

Nyt emne - For nogen år tilbage mødte jeg min kæreste som jeg har været bedste venner med i 8år inden vi fandt sammen, Vi kendte hinanden fra en skole vi begge gik på - jeg gik i 4 klasse og han gik i 6-7 klasse, men skolen lukke og vi så ikke så meget til hinanden.. skal lige sige jeg har flest drenge venner end pige veninder for gider ikke deres fnidder fnadder. Men for 5år siden mødte vi hinanden på Celf da jeg skulle finde ud af hvad jeg ville, men synes celf var noget kedeligt noget.. Men for 3år siden blev vi kærester - fra bedste venner til kærester - i starten tænkte jeg hvordan vil det komme til at gå? For man hører så meget om man ikke skal være kærester med sin bedste ven! Men jeg sprang ud i det og det er det bedste jeg har gjort i mit liv, for vi forstår hinanden og kender hinandens grænser - Jeg elsker ham virkelig meget og ville ikke bytte det for noget andet i denne verden - nu har vi snart været sammen i 4år, dagene, måneder og årene med ham er det bedste - selvfølgelig er vi også sammen med vores venner hver for sig! Men ligeså meget vi er sammen med venner hver for sig ligeså meget er vi sammen alene ❤.

Vi stoler på hinanden og det er det vi elsker - for vi er bedste venner samtidig kærester, så vi er hinandens bedste venner, og det vil vil altid være! Håber selvfølgelig jeg altid har min kæreste ved min side - Han har været der for mig igennem alt både med min sygdom også meget andet.. og jeg har været der for ham ❤.


Nu skal jeg passe på det ikke bliver en roman jeg skriver. Derfor slutter jeg min lille historie nu 😎.


I må have en dejlig Fredag aften alle sammen og kan i have en skøn weekend 🍀.


Love - Kamilla/Mille.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Mine hverdag er ikke altid det nemmeste, selvom man rigtige gerne vil være ligesom alle andre mennesker - at have det så nemt så man kan stå ud af sengen og bare føle sig fri.. men det kan man ikke helt med en angst og en stress der er noget som begrænser en hele tiden og uanset hvad man snart gør er det altså nogen gange kroppen som tager overhånd. Jeg føler at der er en dæmon som har fange min krop, nogen dage kan jeg gøre lige hvad jeg vil uden at have åndedræt besvær, hjertebanken, svedeture og rystelser for hvergang man ser mennesker. Andre dage kan jeg bare ingenting for så har jeg åndedræt besvær, hjertebanken, svedeture og rystelser når man ser fremme mennesker, bange for om man overhovedet er i live i morgen? Tankemylder den ene dag, den anden dag glad og ingen bekymringer! Det ikke altid nemt og være sammen med en som mig! For man kan aldrig vide hvad dagen bringer sig før jeg er vågen og man kan se hvordan jeg har det.

° Tror det værste jeg har fået afvide er min lille dæmon som jeg kalder min angst, er komme for at blive selvfølgelig kan man arbejde den så meget ned så man ikke mærker den så slemt, men den vil altid være der°.. Det var den værste nyhed jeg havde fået, troede jeg ville blive rask om noget tid, men rask? Ja jeg kan være rask så jeg kan gå på arbejde og klare de dagligdags ting men rask som mentalt/psykisk rask bliver jeg aldrig igen. Jeg skal leve med den lille dæmonske djævel i min krop, det tror jeg også godt jeg kan det ikke det men tanken om at jeg måske stadig har mine dage hvor de er onde og dage hvor de er gode, det skræmmer mig lidt. Men inderst inde er jeg glad for alt det min psykolog har givet mig af redskaber indtil videre som jeg bruger meget i min daglig dag for at holde mit hoved og samvittighed oppe.

Men nu har jeg levet sammen med min lille djævel ven her nu i 1år og 1 mdr. Faktisk mere det vil sige fik konstateret stress i oktober måned 2016. Men blev først sygemeldt d.27/1-17. Min kæreste som jeg har været kærester med i 3år snart 4år har kendt mig forinden vi blev kærester i 8år - har været med i min sygdomsforløb siden dag 1 og han har virkelig mærket min humorspredning hverdag nogen gange har han virkelig været irreteret på mig. Han var på et tidspunkt ved at gå fra mig fordi han aldrig vidste hvordan jeg var dag til dag. Men alligevel elske han mig! Selvfølgelig er det ikke altid nemt og være sammen med sådan en som mig, og kan godt se nu jeg har ikke været særlig nem at leve sammen med det sidste årstid. Men at han er forblevet sammen med mig gør mig glad og at han har accepteret den lille dæmon som bor inde i mig, for han ved inderst inde er jeg stadig mig den gamle Kamilla, Hun skal bare have tid til at finde sig frem igen! Min familie og min kæreste har virkelig været mine stjerner det sidste årstid - for de er her for mig når det allermest gælder og været der for mig i mine gode og dårlige dage ❤.

Mine symptomer til daglig består af dem som er skrevet på mit billed som jeg ligger med i denne historie.

~Jeg har 2 angst de er stadig i samme kategori bare som 2 forskellige - den ene er angst for mennesker "specielt" fremmede mennesker, store rum fyldt med mennesker, socialt med fremmede mennesker. Den anden er dødsangst - er skide bange for at jeg ikke vågner næste dag, når jeg går i seng. Også har jeg min stress.

Nu må jeg heller slutte inden min historie bliver for lang.

Hav en god onsdag alle sammen ❤.

Kamilla/Mille 🍀.



Likes

Comments