Min bedste veninde spurgte mig her den anden dag, om jeg nogensinde har sammenlignet mig selv med andre, om mine beslutninger og handlinger en gang imellem tager udgangspunkt i, hvad andre gør, og hvad andre ikke gør, og om jeg eksempelvis lader medierne afspejle, hvad der er rigtigt og forkert - og mit svar til hende kom uden betænkningstid og uden den mindste tvivl; for ja, det gør jeg. Alt for ofte faktisk - og især med andre jeg finder på de sociale medier.

Eksempelvis tager jeg rigtig tit mig selv i at savle over piger på Instagram, der ikke laver andet end at spise brunch, drikke kaffe og rejse verden rundt. Jeg tager rigtig tit mig selv i at misunde piger, der er i besiddelse af et vaskebræt af en six-pack og har nogle lange stænder, hvor jeansene sidder som klistret på. Faktisk tager jeg rigtig tit mig selv i næsten at "hade" de piger, der tager de smækreste bomb ass nærmest "model"-billeder af dem selv, imens jeg næsten selv skal igennem en hel makeover og tretusinde shots, før jeg kan få bare ét billede, der næsten er insta-værdigt.. Og for så at sætte prikken over i'et, så tager også jeg rigtig tit mig selv i altid at tænke: "fuck, de piger har det bare meget bedre end jeg. De lever livet, følger deres drømme og tingene går bare én vej for dem; og det er fremad" - og det tænker jeg og misunder jeg dem for uden egentlig at vide, om det er sådan, de selv har det. Dét tænker og misunder jeg uden egentlig at kende til deres fulde historie og uden at kende til, hvad der ikke også har været krævet for dem at komme dertil, hvor de er i dag... Og det er så her det går helt galt, for hvorfor er det lige præcis, at jeg uden videre kendskab til dem rent faktisk tror, at jeg kan sammenligne mig selv med dem og kan være misundelig over, jeg ikke er som dem? Og så endda under de samme vilkår? Er det ikke lidt forket at gøre, når jeg ikke en gang kender til dem eller deres historie?

Dog er det ikke altid kun i forhold piger på de sociale medier, jeg sammenligner mig selv. Det sker også meget ofte, at jeg eksempelvis sammenligner mig selv med mange af mine veninder. Mange af dem lever f.eks. det vilde liv med en margarita i den ene hånd og en spand i den anden, uden den mindste care in the world. Mange af dem har en dejlig kæreste, der tager hånd om dem og som jeg er sikker på ville miste deres højre hånd for dem. Herudover er der også mange af dem som bare altid formår at have styr på studiet og altid får gode karakterer ... og dem misunder jeg også.

Hvis der er noget, jeg har fundet ud af, så er det, at denne misundelse, som er kommet fra min sammenligning med andre, bestemt ikke gør noget godt i hverken den ene eller anden forstand. Den får mig nemlig rigtig ofte til at bilde mig selv ind, at jeg bør være og bør gøre ligesom dem, som jeg misunder - og når jeg så ikke er som dem eller kan gøre som dem (hvilket jeg oftest ikke kan være eller ikke kan gøre, for ellers ville jeg vel ikke misunde dem), så bliver jeg rigtig ked af det. Faktisk så ked af det, at det netop får mig til at tænke over, hvornår vi nogensinde lærer at stoppe med at sammenligne os selv med andre?
For i bund og grund sammenligner vi jo os selv med andre under helt forkerte vilkår, da vi jo bestemt ikke har haft "walked a mile in their shoe" og bestemt heller ikke ved, hvor meget de har været igennem for at være der, hvor de er i dag. Havde vi eksempelvis den viden omkring, at pigerne med vaskebrættene bliver nødt til at bruge mindst 4 timer på at træne om dagen, for at opretholde deres spændstige kroppe, eller at mine veninder, som ikke får andet end topkarakterer, bliver nødt til at bruge al sin fritid og alle sine weekender på at læse for at kunne bibeholde disse gode karakterer, ville vi så stadig misunde dem? Og ville vi overhovedet kunne tillade os at misunde dem på den måde, at vi ville ønske, vi var dem, hvis vi ikke en gang selv har prøvet på at kæmpe så hårdt, som de har?
Nej, uden en sådanne kamp ville vi ikke kunne tillade os at være misundelige, og ville vi bestemt heller ikke kunne tillade os at sammenligne os med dem, da det så netop vil være under de helt forkerte vilkår.

Jeg tror på, at ved at sammenligne os selv med andre, så bilder vi os selv ind, at vi skal være noget, vi ikke er. Vi bilder os selv ind, at vi skal gå ind og ændre på os selv som person for at opnå dette "perfekte" glansbillede, som vi misunder så højt, men alligevel ikke kender til - og når vi så gør dette, kan det vel i bund og grund få os til at tvivle på, hvem vi er og hvad vi i virkeligheden vil. Jeg ved ihvertfald, at jeg hurtigt mister noget af mig selv, når jeg går ind og siger: "Julie, du skal være ligesom hende der". For vil jeg i virkeligheden bruge de fleste af mine timer om dagen på at træne eller læse "bare" for at kunne please min kreerede misundelse? Nej. Nej, det vil jeg ikke. For det er ikke sådan, jeg er, og det glemmer jeg hurtigt, når jeg går ind og sammenligner mig selv med andre under de omtalte forkerte vilkår.

Så Julie, nu hvor du ved, hvor usundt det er at sammenligne dig selv med andre, hvornår lærer du så at lade vær'?


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments


For intet mindre end 3 uger siden slog jeg mine vinger ud og flyttede for mig selv for første gang nogensinde. Der er ingen tvivl om, at det har været en kæmpe omvæltning for mig, men jeg er intet mindre end henrykt over den to-værelses lejlighed, jeg nu er flyttet ind i. Før jeg flyttede i min nye lejlighed, boede jeg sammen med tre andre (læs gerne om min oplevelse med roomies lige her) og her var der ikke særlig meget plads at gøre godt med (se mit gamle værelse lige her). Så da jeg endelig har mere end blot ét værelse at bevæge mig rundt på, har jeg for en gangs skyld rent faktisk mulighed for at udfolde mig og tænke større - og det har jeg bestemt valgt at udnytte. Jeg har f.eks. lige fået anskaffet mig en sofa, en masse pynteborde, lange hylder til alt mit krimskrams og så sent som igår modtog jeg prikken over i'et: mine posters fra BGA Nordic.


Jeg har altid været stor fan af at beklæde mine vægge med billeder, der har betydning for mig, og da jeg fandt nogle af BGA Nordic's posters med kort og byer, var jeg solgt - dem måtte jeg eje.

Efter at have tilbragt to år i USA, hvor det ene af dem blev tilbragt lige ved siden af NYC, så indrømmer jeg gerne, at denne by og dét at rejse er gået hen og har fået stor betydning for mig. Jeg har simpelthen haft så mange fantastiske øjeblikke i NYC, hvor jeg har mødt så mange dejlige mennesker og ellers blevet beriget med oplevelser, jeg oftest drømmer mig tilbage til. Der er derfor ingen tvivl om, at NYC har fået en kæmpe plads i mit hjerte, og derfor er jeg også så glad for at have modtaget disse fine posters fra BGA Nordic. De pynter så fint i min nye lejlighed og taler til mit brændende rejse-hjerte!

Da jeg gerne ville have lidt "spil" over mine billeder, valgte jeg at få billederne i forskellige størrelser - dog findes de også i andre størrelser og med forskellige rammer, så jeg kunne godt have valgt at kombinere størrelserne og rammerne på en anden måde, skønt dette havde været mit ønske. Dog er jeg blevet super glad for, som billederne er blevet hængt op, da de altså bare pynter så fint og gør min stue bare dét mere hyggelig at være i. Jeg er fan!


Hvis I også kunne være interesseret i at få fingrene i mine fine billeder, kan I finde links sidst i indlægget :-*
- Og så håber jeg selvfølgelig, at I bliver lige så glade for jeres billeder, som jeg er blevet for mine!


Må I alle have en god weekend! <3

New York 50X70: her // World 40X50: her // New York view 21X29,7 (A4): her // Dream big 21X29,7 (A4): her

Indlægget er #sponsoreret af BGA Nordic, men kunne ikke være skrevet mere ærligt, end det er blevet.
BGA Nordic, jeg elsker mine billeder!

Likes

Comments


Jeg har længe (meget længe!) været fan af at finde billige produkter, der kan substituere de dyre, da jeg en gang imellem godt kan være lidt (lidt af en stor) nærigpind. Så da jeg støtte på alle de ting, som babypudder rent faktisk kan bruges til, blev jeg ellevild - for babypudder behøves ikke kun at være til babyer, det kan også bruges til så meget andet! Så derfor tænkte jeg, at jeg også ville dele nogle af de guldkorn, som babypudder kan bruges til med Jer :-)

1. Det kan bruges som tørshampoo.
Den første gang min veninde fortalte mig, at hun havde babypudder i håret, kunne jeg ikke lade vær' med at fnise lidt, for så at finde mig selv stirre på hendes hår for at finde beviset på, at hun havde det i - hvilket jeg ikke kunne. Det var ganske enkelt ikke til at se, at hun havde babypudder i håret (det skal lige holdes i mente, at hun godt nok også er lyshåret, så er sikker på, dette også har noget at sige), og det var så også i dette øjeblik, jeg blev introduceret til babypudder som en substituering for nogle af de dyre tørshampoos, der findes derude. Hun havde simpelthen babypudder i håret, da det har samme effekt som almindeligt tørshampoo - og lige siden hun fortalte mig dette, har jeg også brugt babypudder som tørshampoo.
Da babypudder ofte er i bøtter, hvor det vælter ud af, er tricket, at man puster lidt af det i hårrødderne, for at lade det sidde lidt og for så at børste det ud igen til sidst. Og voila, så har babypudderne gjort det samme, som tørshampooen ville have gjort!

2. Det kan hjælpe til at give fyldigere vipper.
Jeps, hvem vil ikke gerne have fyldige vipper? Normalt plejer at bruge L'Oreal Paris' "Double Extend Beauty Tubes Mascara", som er i besiddelse af hvid base, der påføres før det sorte lag fra mascaraen puttes på vipperne og netop også får vipperne til at blive mere fyldige. Dog er denne mascara udgået i det meste af Danmark og kan faktisk kun købes i vores lufthavn. Derfor er jeg super glad for at have fundet ud af, at babypudder faktisk giver den samme effekt, som netop denne L'Oreal Paris' "base coat" kan!

3. Kan hjælpe med at observere sved og holde ansigt/krop tør.
Jeg døjer (desværre) med rigtig fedtet hud, men hvis der er noget, jeg har fundet ud af, så er det, at babypudder kan hjælpe med at observere sved eller opsuge de overskydende olier fra huden, hvilket jeg finder super nice! Det samme kan gøres, hvis man lige har haft påført solcreme - for vi ved alle, at ens hud aldrig føles super lækker efter sådan en omgang solcreme på huden. Derfor vil et trick være at proppe babypudder på for at få "styr" på den fedtede hud.

4. Det kan bruges til tørbarbering.
Hvis der er noget, jeg er, så er det doven, når det kommer til at barbere ben - dog er der bare heller ikke noget, jeg hader mere, end hvis jeg er på vej ud af døren og opdager, at jeg har nogle fæle stubbe på mine ben. Derfor er babypudder en super god løsning!
Det eneste du skal gøre er at påføre pudderet på benene (helst gerne med en stor pudderbørste, da dette fordeler pudderet bedre), og bagefter barberes de ellers som normalt. Det er super effektivt, tager ingen tid og det generer ikke huden. Jeg og min dovenskab er fans!


Dette var nogle af de få tricks, jeg lige havde gemt i ærmet, men der er mange andre ting, som babypudder kan bruges til - dog bare ikke noget, jeg har prøvet (endnu), men bestemt noget som jeg skal have eksperimenteret videre med!
Så hvis I en gang imellem er lidt af en nærigpind, ligesom jeg, håber jeg også dette er nogle tips, I vil kunne få glæde af i fremtiden :-)

God lille fredag, folks!

Likes

Comments

Man har et standpunkt til man tager et nyt. Dét var ihvertfald noget, jeg fandt ud af, da jeg for 1,5 år siden valgte at downloade Tinder og dermed gå imod mit eget princip. Jeg har altid haft set relativt sort på Tinder, og gør det en gang imellem stadig. Jeg har altid selv været en person, der 100 gange hellere ville have en fyr med en skide lækker personlighed end en fyr med et skide lækkert udseende, og dét er sjældent hvad Tinder handler om - det handler mere om at bedømme hinanden ud fra hinandens udseende, og det synes jeg ikke er fair.

Første gang jeg blev introduceret til Tinder var, da jeg var på ferie med nogle af mine venner, og vi en af aftenerne lå og snakkede om hankøn. Her hiver min ene veninde hendes mobil op, åbner appen og viser os billeder af en af de fyre, hun har været i kontakt med. Ingen af os andre havde før hørt om Tinder og fandt det yderst spændende med konceptet om at skulle swipe mellem det ene og det andet billede som ville komme op af andre solo-ryttere - faktisk så spændende, at vi alle lavede bunke og fandt det hylende morsomt at swipe mellem gutterne på min venindes mobil. Det var en rigtig sjov oplevelse, vi havde, men jeg husker bestemt også, hvor tarvelige vi var. Hvor tarvelige vi var, hver gang vi så en fyr med besynderlige tænder, en stor næse eller andet - der var simpelthen ikke de kommentarer som ikke røg ud af vores munde. Det var derfor også denne aften, jeg besluttede mig for, at jeg ihvertfald aldrig nogensinde skulle have Tinder, for jeg skulle ihvertfald aldrig udstille mig selv og have andre grine eller kommentere hverken mine skæve tænder, store næse eller andet. Men igen, man har et standpunkt til man tager et nyt... Dog nåede der alligevel at gå en del år fra denne aften, før jeg valgte at hive appen ned.


Jeg havde lige tilbragt ét år i USA og var ved at starte et nyt år derovre, da jeg valgte at få appen. Under det første år havde jeg fået at vide, at det var en god måde at møde amerikanere på (som au pair kan det godt være svært at komme i kontakt med amerikanere, medmindre man også går i skole derovre eller bare ikke er blind for at sætte sig ned og snakke med nogle, hvis man er i byen, ude at spise, deltager i arrangementer eller andet), dog sås jeg under mit første år med en dejlig fyr hjemmefra og derfor følte jeg ikke for at downloade appen - heller ikke bare for at kunne bruge den til at komme i kontakt med andre. Dog da dette forhold sluttede og jeg et halvt år senere stadig ikke rigtig havde fået skabt nogen venskaber med nogle amerikanere, begyndte jeg mere og mere at overveje at hente den ned.. også selvom det var imod alle mine principper! Dog uden gruppepres men med en masse undskyldninger fra min egen side valgte jeg alligevel at downloade den - og det gav pote. Jeg kom faktisk i kontakt med amerikanere som kunne introducere mig til det rigtige amerikanerliv, og jeg lærte at komme bare lidt mere ud af min comfort zone. Jeg blev inviteret til house parties, parader i Washington DC og NYC, jeg oplevede tilholdssteder for unge mennesker i den by, jeg boede i, jeg var ude og spille fodbold med amerikanere der råbte af mig på engelsk (i en god mening), jeg blev introduceret til de bedste restauranter og barer, jeg lavede ballade og jeg kom i kontakt med mennesker jeg den dag i dag stadig har kontakt med - og nå ja, så kom jeg også på nogle ret fede (men også nogle ret dårlige) dates. Men alt i alt var det, at jeg downloade Tinder i USA altså den helt rigtige beslutning, jeg tog mig... Men hvad så, da jeg kom tilbage Danmark? Hvordan havde jeg det der omkring appen?

Jo, der valgte jeg faktisk at beholde appen og stadig bruge den. Dog var jeg oprindeligt en smule bange for at se/"møde" folk derpå, som jeg kendte - for så jeg først dem, ville de højst sandsynligt også komme til at se mig, og det var jeg ikke så stor fan af. Jeg var ikke fan af, at folk kunne gå ind og dømme ikke blot mine billeder men også mit valg om at være på Tinder (selvfølgelig kunne dem der selv så mig på Tinder ikke dømme, da de jo også selv har/havde appen, men ord spreder sig hurtigt og jeg følte ikke lige for, at alle (alle kender alle i min lille hjemby) skulle vide, jeg var på Tinder). Selvom Tinder er gået hen og blevet en app, som enormt mange har på deres mobiler, så er det alligevel som om, at det at have Tinder ikke er noget, man lige går og råber højt om - sådan har jeg det ihvertfald. Men for at vende tilbage så har jeg stadig appen og ja, jeg bruger den også stadig.

Jeg havde faktisk sagt til mig selv, at jeg skulle slette den, når jeg kom hjem fra USA, men der var alligevel noget, der ikke kunne få mig til at gøre det - og jeg er alligevel også glad nok for, jeg ikke slettede den. Efter at have været flyttet til Odense, har appen også her haft hjulpet mig med at komme i kontakt med nye mennesker. Dog er der ingen tvivl om, at appen nu primært bliver brugt til at komme på dates med og det synes jeg kun er fedt. Jeg er ikke altid den person, der går super meget i byen og dermed møder super mange fyre, så dét at jeg kan sidde hjemme på min flade, se Full House og stadig komme i kontakt med hankøn, det indrømmer jeg gerne, at jeg er blevet fan af.
Nu sidder jeg selvfølgelig ikke og siger, at Tinder overvinder dét at komme i kontakt med fyre, som man rent faktisk møder i byen, i skolen eller andre steder, for jeg har bestemt også haft modtaget nederen Tinder-beskeder eller været på mindre gode Tinder-dates, hvor jeg har haft brugt alt for mange penge på alt for meget dyr te eller bevæget mig ud på alt for uhyggelige grunde, som jeg bestemt ikke burde have haft bevæget mig ud på. Dog synes jeg alligevel, det er "uhyggeligt", som jeg sådan kan gå imod mit eget princip og dermed gå fra at være imod Tinder til selv at have det.

Men ja, inden jeg slutter helt af, vil jeg også gerne fortælle, at min Tinder-historie har en lille morale, for jeg har altid været rigtig god til ikke at give chancer. Været rigtig god til bare at lukke døren i og ikke en gang overveje diverse situationer eller ting, som egentlig kunne gavne. Så her ud fra min oplevelse med Tinder har jeg lært, at jeg måske bør blive bedre til ikke bare sådan at lukke ting ude og dermed rent faktisk give flere ting en chance? Smide mine fordomme væk, ikke overtænke og måske bare "go with the flow"?
Ihvertfald tror jeg kun, det ville gavne mig at blive bedre til at være mere åben for flere ting, for who knows, måske de ting jeg bliver åbne over for vælger at overraske positivt? ... Præcis som Tinder også har haft gjort. 

and I'm out..

Likes

Comments


Jeg har længe haft gået med tanken om at skifte efternavn og nu er det endelig sket.
Nu er der sikkert mange af jer, som tænker, "men hvorfor lige pludselig bare gøre det?" og det forstår jeg godt, hvis I tænker (og det er også super fint, hvis I ikke gør). For at skifte efternavn er jo ikke som at skifte bukser - det er ikke noget, der sker så ofte. Dog har jeg bare snart været igennem så mange ting, som har gjort, at navnet "Lydolph" er gået hen og blevet lidt af en følsom sag for mig, som jeg forbinder med en vis skuffelse og melankoli, hvilket selvfølgelig ikke er sjovt at blive mindet om, hver gang jeg bliver kaldt ved efternavn. Derfor har jeg valgt, at Lydolph skal have en mindre "rolle" i mit liv, og det er derfor gået hen og blevet mit mellemnavn, hvor jeg har valgt at få Hauritz som mit nye efternavn istedet.

Hauritz er min mors navn, og hun har været intet andet end støttende omkring min egen beslutning om at skifte efternavn - og netop også dét er én af grundene til, jeg har valgt at få lige netop hendes efternavn. Min mor har altid været 'my rock'; den person, der altid støtter mig, lytter til mig - både til de ting jeg siger og de ting, jeg ikke siger - skælder mig ud når jeg er tarvelig, tager slæbet for mig og ellers bare altid er den hånd, jeg oftest selv mangler. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre mor end hende - og jeg kunne heller ikke ønske mig en bedre rollemodel. Hun har altid lært mig, at verden ikke er sort og hvid. Hun har lært mig at være hård og ikke blive overrendt af de mennesker, der ikke vil mig godt. Hun er et symbol på viljestyrke, mod og varme, og netop af disse grunde ser jeg det også kun som en ære at få hendes efternavn.
Min mor er hjem, og for dét vil jeg altid være hende taknemmelig <3


Så for at opsummere vil mit fulde navn altså være; Julie Sofie Lydolph Hauritz, og det er også det navn, I vil begynde at støde på de fleste steder. Jeg er sikker på, at mit nye efternavn vil bringe mig intet mindre end glæde, og jeg glæder mig allerede til at føre det frem ude i verden <3 Yay!


Likes

Comments