Heyo

Så blev det endelig min fødselsdag, og den blev præcis som jeg havde ønsket. Dagen startede med nogle virkelig lækre gaver fra mine forældre og bror, hvor vi derefter spiste noget dejlig morgenmad sammen. Morgenen forløb ellers som den plejede, hvor jeg derefter bare skulle i skole. Jeg havde dog haft en underlig drøm natten forinden, hvor jeg havde drømt, at jeg glemte det jeg skulle dele ud, derhjemme. -Derfor havde jeg bevidst sat posen lige foran bilen, men som min drøm uhyggeligt nok forudsagde glemte jeg posen! Jeg må ærligt indrømme, at jeg syntes det var en smule uhyggeligt, men ja. Min far var heldigvis så sød at køre tilbage efter posen, så det endte heldigvis godt. Da jeg åbnede døren til skolen blev jeg mødt med et kæmpe "overfald" fra en masse af mine skønne veninder, som havde stået og ventet på mig, mega sødt! Ellers var dagen egentlig meget rolig og hyggelig, med film i de første timer. Det var dog en virkelig frygtelig film, som jeg allerede kendte. Den hedder "Der kommer en dag", og den er simpelthen så trist, men også virkelig god, så den kan klart anbefales. Da jeg kom hjem fra skole slappede jeg egentlig bare af, og svarede på de mange søde beskeder, som jeg var så heldig at modtage fra diverse steder, TAK. Derudover lavede jeg desværre en smule på en stil vi har for, selvom jeg egentlig havde lovet mig selv ikke at arbejde på min fødselsdag, men ja;)

Aftenen blev fejret på en virkelig lækker restaurant ved navn; Toscana, som ligger i Vejle. Vi fik forret, hovedret og dessert, som altsammen smagte herligt. Jeg har også lige et par billeder af de forskellige ting, som jeg har lavet i dag. Trøjen jeg har på er BTW også ny, og jeg er vild med den!

Jeg har tænkt mig at slutte dagen af med et træningspas, så nu tænker jeg, at jeg hellere må komme i gang;)

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Heyo

Dagen er speciel på flere måder, for mig, da den både indebærer sidste indlæg i #30daysnouwchallenge, men også min sidste dag som 15-årig. Har jeg oplevet noget, og lært noget som 15-årig? Svaret er; Ja! Det at fylde år betyder jo det samme fra gang til gang nemlig, at man er blevet ældre. Hvilket jeg har tænkt mig at skrive lidt om, da det ikke har været helt let for mig at være 15. De fleste, som er i samme aldersgruppe som jeg selv, kender måske til disse situationer, så lad os egentlig bare komme i gang.

Alkohol; Det er noget som de fleste unge kommer til at opleve på et tidspunkt, men det er dog forskelligt fra person til person, hvornår man har lyst, hvilket jeg personligt fandt ud af her som 15-årig. Jeg har også lavet et indlæg HER , som beskriver mine overvejelser og tanker om alkohol. Det var især en af de ting, som jeg har haft rigtig svært ved at affinde med, men det er heldigvis blevet meget bedre med tiden, og som mit indlæg også beskriver har jeg også en vennekreds, som også syntes, at det er helt fint, at jeg ikke drikker. Jeg vil dog ikke sidde her og spille hellig, da jeg siden indlægget om alkohol har prøvet det flere gange, men mine principer og meninger er stadig de samme;)

Min hud; Siden jeg fyldte 15 år, og faktisk lidt tid før det, var min hud virkelig i udbrud, som man måske har kunne se en smule på mine tidligere billeder. Men det er noget, som i hvert fald har påvirket mig rigtig meget det seneste år. Men med hjælp fra en klinik; Marianne Bisgaard og en creme, har jeg virkelig fået nogle flotte resultater, som jeg er meget tilfreds med, og min akne er fuldkommen væk, og jeg har kun det "normale" tilbage, som man her i teenageårene mærker til. -Det er selvfølgelig også med hjælp fra mine forældre, som har hjulpet mig med de forskellige cremer, som har gjort underværker for min hud, så mange tak!

Som person; Jeg har udviklet mig meget som person det seneste år, hvor jeg er gået fra en pige, der var en smule usikker på sig selv, og hvordan jeg egentlig skulle se ud (grundet min hud) og være på, til at være selvsikker og glad næsten hele tiden. Det er noget, jeg har bøvlet en smule med tidligere, hvilket virkelig har ændret sig det seneste år, hvor jeg er blevet mere positiv, og meget bedre til at hvile i mig selv.

Derudover er der selvfølgelig også sket en udseendesmæssig forandring, da man jo med tiden ændrer sig. Jeg har bl.a. prøvet det helt lange hår, hvor jeg derefter fik klippet næsten 20 cm af, hvilket kan ses på billederne ovenover. Lige nu er jeg i gang med at vokse det ud igen, men jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg egentlig vil med mit hår, men det må tiden jo vise;)

Jeg har lige samlet et par billeder af mig selv fra det seneste år, som kan ses nedenunder, så lad os bare komme til det;)

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

I dag har jeg tænkt mig at dele mine fire yndlings-sneakers fra Nike med jer, da de altså bare laver nogle af de fedeste sneakers efter min mening. Jeg er især helt vild med nummer 3, som bare har de helt rigtige farver! Men dette er blot inspiration til læseren, der er på udkig efter nogle nye lækre sneaks til samlingen. Alle fire par vil helt sikkert passe ind i min garderobe, og mon ikke, at jeg er i gang med at spare sammen til et par? ;) Hvis du er interesseret i et par, kan du trykke på de forskellige links nedenunder.

1 // 2 // 3 // 4

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Min fødselsdag, hvor jeg fylder 16, er lige rundt om hjørnet, hvilket blev fejret for familien tidligere i dag. Det var en super hyggelig dag, som startede klokken 12:00, hvor min familie kom. Alle kunne heldigvis komme, hvilket jo bare gjorde dagen endnu bedre. Vi havde dagen forinden gjort det meste klart, dog ikke de to lagkager, som jeg biksede med her i morges. Det gik egentlig fint, og flere komplimenter blev det da også til, hah. Jeg nød virkelig dagen til fulde med dejligt selskab, skønne gaver og ikke mindst god mad;)

Vi fik snakket en masse, imens vi spiste de forskellige retter, som jeg desværre ikke fik taget billeder af, dog er der et af kagebordet. Min kusine Amalie holdt faktisk sin fødselsdag i går, så halvdelen af familien var det under 24 timer siden, jeg sidst havde set. Mens resten af familien var lidt længere siden. Vi har faktisk en del fødselsdage i januar og februar bl.a. også min kusine Victoria's, men alligevel kan jeg altså godt syntes, at det er lang tid siden! Jeg elsker at være sammen med familien og sætter stor pris på selskabet, så det var virkelig rart at se dem alle igen.

Efter, at vi havde snakket en masse, smuttede vi ud i vores garage, hvor vi havde sat bordtennisbordet op, hvilket altid er et hit, når man er flere. Det blev til flere spændende og sjove turneringer, som altid ender i grin og et par råb;)

Fødselsdagen sluttede omkring klokken 16:30, hvor de sidste smuttede hjem. -Jeg ved, at der er nogle af mine familiemedlemmer, som læser med, så jeg vil gerne lige igen sige mange tak for en skøn dag og nogle lækre gaver;)

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Heyo

Jeg har i dag tænkt mig at dele 5 af mine absolut yndlings instagrams med jer. Det er personligt selv det medie, hvor jeg synder mest, da jeg kan bruge ALT for lang tid på at surfe rundt efter ny inspiration og fede billeder. Men hey, du kan nu spare lidt tid, da jeg giver dig direkte adgang til de 5 guldkorn jeg i dag har tænkt mig at dele med dig;)

Nummer 1 er Josefinehj, som er en utrolig stor dansk instagrammer, der virkelig har sans for detaljerne og ikke mindst poseringerne! Jeg elsker personligt måden hun kan skifte mellem effekter, men stadig have en rød tråd, som bare gør det så fedt at scrolle igennem hendes Instagram. Her er et lille udkast af hendes Instagram<3

Nummer 2 er Roseulveman, der virkelig formår at skabe en harmonisk, men samtidig personlig Instagram, med en masse skønne farver og store smil. Det er en af de Instagrams, hvor jeg virkelig får et smil på læben, da det er taget i øjeblikket, og dermed ikke alt for opstillet. Det er en mega fed måde at skabe en form for personligt fotoalbum, hvor gode minder er i fokus. Her er et lille udkast af hendes Instagram<3

Nummer 3 er Viktoria_lykke, som på næsten alle hendes billeder giver mig en form for inspiration, da hun virkelig har gjort sin Instagram til sin egen. Der bliver brugt en masse forskellige rammer, som gør hendes Instagram ret unik, efter min mening, hvilket også netop gør, at hun skiller sig en smule ud. Jeg er helt vild med måden hendes billeder er redigeret, da de slet ikke ser "fake" ud, men mere naturlige og rå. Her er et lille udkast af hendes Instagram<3

Nummer 4 er Clarajuulnyholm, der udstråler en helt bestemt form for coolnes, som jeg virkelig finder inspirerende. Hendes Instagram har et gennemgående tema, men en gang i mellem kan der pludselig komme en video, hvilket gør hendes Instagram langt mere personlig, og efter min mening virkelig nice. Her er et lille udkast af hendes Instagram<3

Nummer 5 er Annaastrup, som virkelig bare er indbegrebet af stilet! Jeg er virkelig fan af måden hun redigerer sine billeder på, da det svinger, men på samme tid passer ufatteligt godt sammen. Billeder som for eksempel mirrorselfies, tager hun til et helt andet level, hvor man bl.a. kan finde en ananas i hendes favn, hvilket også gør hendes Instagram ret original og virkelig nice at følge. Her er et lille udkast af hendes Instagram<3

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over netop det som jeg kommer til at skrive om i dag, før nu. Jeg er for et par timer siden kommet hjem til min dejlige seng, efter en dejlig og virkelig skøn skiferie i Østrig. Min mor mindede mig her for et par minutter siden om, hvad jeg egentlig havde uploaded i dag, hvilket hurtigt fik mig ind til computeren, hvor jeg befinder mig lige nu. Det at skulle skrive et indlæg én gang om dagen, som gerne skal være både spændende, hyggeligt og til tider inspirerende kan godt kræve mere end man tror. Det er især gået op for mig under netop #30daysnouwchallenge, da man ikke har en "tænke dag", hvor man ikke lige poster. Det har gjort, at jeg hele tiden har skulle tænke kreativt, men også gerne realistisk, da jeg jo også lige har et skoleliv, familieliv og ikke mindst alle mine andre fritidsinteresser. Jeg er derfor kommet til at tænke rigtig meget over, hvad jeg egentlig vil her på bloggen, og hvor jeg vil have den hen. Jeg læser personligt en masse forskellige blogs, og finder inspiration hos mange forskellige, men hvad holder jeg egentlig selv mest af at lave? Min blog er hovedsageligt personlig, hvor jeg deler ud af mine ferier, tanker og lignende, men på samme tid elsker jeg også at poste inspiration til dine kommende køb og mine favoritter indenfor musik. Dette har fået mig til at tænke over, hvad man egentlig kan regne med at finde når man kommer ind på min blog. Så her kommer svaret: du kan finde en energisk, glad, til tider provokerende, eventyrlysten og ikke mindst en meget personlig blogger, som elsker at dele ud af livet, som en helt almindelig teenager. -Som BTW snart fylder 16, hah;)

Jeg har ikke tænkt mig at ændre min blog eller skifte skrivestil, men tværtimod gå endnu mere ind i, hvad jeg egentlig synes er fedt at skrive om. -Hvilket forhåbentlig også falder i din/jeres smag<3

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Det var i dag vores sidste dag på ski, der desværre ikke forløb, som jeg havde ønsket... Vi stod op som vi plejede og tjekkede vejrudsigten, som også meldte skyer og sne, hvilket på sin vis er en god ting, men ikke når det ender udi ikke at have en jordisk chance for at se, hvor man kører. Vi havde nogle virkelig fede ture i starten, som forløb ligesom jeg havde håbet, men derefter gik det desværre bare ned ad bakke. Jeg havde ligesom fundet mig en "yndlingspist", som var omkring 3,5 km, hvor man derefter kørte med en gondol op igen. Normalt vil den være godt puklet omkring klokken 11-12 stykker, men det var den egentlig ikke, hvilket gjorde, at vi selvfølgelig udtydede chancen og kørte ekstra meget på den. Men som tiden gik, blev sigtbarheden dårligere og dårligere, hvilket medførte nærmest helt "usynlige pister", som altså betød, at man ikke kunne se om der var en sten eller en pukkel foran en... Jeg kørte egentlig som jeg plejede, men da vi var halvvejs nede, kom der en snowboarder, som jo selvfølgelig også skulle have plads, ind foran mig. -Hvilket gjorde, at jeg ingen chance havde for at dreje eller stoppe, da jeg jo ikke kunne se, hvor jeg skulle "køre hen". Det endte derfor med, at jeg væltede og landede med halebenet direkte ned på mine ski, hvilket ikke ligefrem blev bedre af, at jeg i forvejen bøvler med et tidligere brækket haleben. Det var selvfølgelig ligeså meget min egen skyld, som det var hans. Det der var mest ærgerligt var egentlig, at faldet ødelagde min stime, som indtilvidere stod på 0 på styrtfronten, men pyt.

Vi valgte derfor også at tage tidligere hjem, da vejret simpelthen var mildest talt skod. Vi fik spillet noget kort og ellers bare gjort os klar, til middagen vi senere skulle holde med vores hold venner. Det var et super fint sted, hvor pommes, wienerschnitzel og lignende ikke var en del af menuen;) Hvilket var en dejlig forandring fra de ellers MEGET gule og brune tallerkener, hah.

-Men nu smutter jeg i seng, da vi skal tidligt afsted i morgen.

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Det er i dag d.14 februar, hvilket betyder, at det er valentinsdag, som jo står i kærlighedenstegn. Men for typer/mennesker som mig, er det en helt almindelig dag, som ikke er meget anderledes end alle andre dage, udover, at man kommer til at tænke mere over, at man er single, hah.

Men selve dagen stod på ski fra morgen til sen eftermiddag, hvilket er ligesom jeg ønsker det. Jeg ved ikke om andre vil synes det næste stykke er særlig sjovt, men jeg føler nu alligevel for at dele det med jer.

Vi var på vej ned med gondolen, som kørte ned lige ovenover en funpark... Vi fik pludselig øje på en pige (omrking 7 år), som kæmpede sig opad en af bakkerne, for at komme ned på den anden side. Men hvad hun ikke selv havde set var, at den anden side gik direkte ned, som i 90 grader... Hun endte derfor på toppen med udsyn til et lodret dyk, som hun valgte at "springe" udi, hvilket betød, at hun endte med at ryge direkte ned, så skiene stod i vejret, som billedet her. Hun slog sig heldigvis ikke og kom hurtigt på benene igen, hvilket jo også gjorde, at det var lidt sjovere at grine af;)

Ellers stod vi egentlig bare på de forskellige pister i området, og fik en lækker frokost med panoramaudsigt over de forskellige pister. Det var virkelig skønt, og vejret var helt perfekt! Jeg holdt heller ikke andre pauser end til frokost, da pisterne nærmest var gode fra start til slut, hvilket gjorde, at jeg selvfølgelig prøvede at udnytte det fuldt.

Aftenen sluttede af med kortspil og hygge i lobbyen med hele familien, hvilket for mit vedkommende er den bedste måde at afslutte en lang dag på ski<3

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

I dag var første dag, hvor jeg faktisk kom ud på pisterne, hvilket var længe ventet! Jeg elsker simpelthen måden, man kan lade sig føre igennem de forskellige spor i sneen, mens vinden suser omkring ørene på en. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg skulle have så meget ud af dagen ski-mæssigt, som overhovedet muligt, hvilket jeg fik gjort til fulde. Vi startede på pisterne omkring klokken 8:50, hvor mine forældre og lillebror holdt lidt pauser indimellem. Jeg kørte til vi skulle have frokost omkring klokken 13:00, hvor det ellers var ud på pisterne igen, hurtigst muligt;)

Jeg kørte til klokken var omkring 16:30, da lifterne skulle lukke, men på dette tidspunkt var jeg også godt træt. Omkring frokosttid mødtes vi med vores venner, som vi stod med resten af dagen. Desværre er pisterne (efter min mening) virkelig øv, efter klokken 13:00, da folk har kørt dem helt op. Der var derfor en masse pukler, man skulle igennem eller udenom, om man vil, for at komme ned ad pisterne. Det var dog stadig super fint, og vejret gjorde også, at jeg stadig blev på pisterne.

Da vi stoppede omkring klokken 16:30, tog vi over til noget afterski, som bliver holdt omkring vores skiområde, hvor folk hører høj musik og danser. Det er virkelig hyggeligt og musikken er typisk tysk, og virkelig festlig, uanset om man kender sangene eller ej.

Jeg har ikke så meget andet at fortælle, da vi her om aftenen egentlig gør det samme som de tidligere aftner. -Hvor vi sidder og spiller forskellige spil og drikker noget varm kakao, hvilket også er maks. hyggeligt;)

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Dagen startede godt ud, med en super lækker morgenmad, som de her på hotellet stiller til rådighed. Der var bl.a. "lav-selv-omelet", og andre lækre ting, som hjemmebagt brød og frugt. Derudover lavede jeg mig en kop varm kakao, da jeg ikke er den store kaffe-elsker. Det var egentlig meningen, at vi skulle leje nogle ski i dag, men planerne blev ændret, da vejret stod på snestorm. Vi smuttede derfor ind til centrum, for at købe nogle kælke, så vi i hvert fald kom udenfor. Temperaturen var egentlig fint, men sigtbarheden var virkelig dårlig, og der lå en tung tåge over bjergene. Vi valgte derfor at køre ind til et skisted, hvor der var lavet specifikke kælkebakker, hvilket var virkelig hyggeligt, og en fin måde at få noget ud af dagen på, nu hvor ski ikke var en mulighed. Men nu er vi heldigvis klar til i morgen, hvor der er lovet høj sol og godt skivejr.

Vi har et hold venner, der også står på ski i samme område, som vi lige fik sagt hej til, og skal køre med i morgen. Jeg regner med, at dagen bliver en smule federe i hvert fald på skifronten, da jeg virkelig kan mærke, at jeg savner at stå på ski. Vi har derfor også tænkt os at stå tidligt op, for at komme afsted til pisterne hurtigst muligt;)

Vi sluttede dagen af i lobbyen, hvor min far og jeg spillede nogle forskellige spil, og drak noget varm kakao. -Men nu slutter jeg egentlig bare af herfra min seng, da der ikke kommer til at ske mere i dag.


Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Overskriften beskriver vidst fint, hvad indlægget i dag kommer til at handle om. Jeg er nemlig lige nu på grænsen mellem Tyskland og Østrig, hvor min familie og jeg skal tilbringe vores vinterferie. Turen tog omkring de 10 timer, som halvdelen af tiden bestod af at sove, hvor den anden halvdel stod på fruit-ninja og diverse spil, som min bror og jeg kunne spille imod hinanden.

Vi ankom omkring klokken 16:00, hvor det var meningen, at vi skulle pakke ud... Men sagen var den, at bagagerummet havde sat sig fast. Så det tog sin tid at få alle tingene ud igennem hullet, der er imellem bagsæderne. Men forhåbentligt er det en af de historier, hvor man vil se tilbage på den med et smil. Da vi var færdige med at pakke ud, kørte vi ind til centrum, hvor vi tjekkede de forskellige skisteder ud, som var godt i gang med diverse afterski-fester. Efterfølgende tog min far og jeg på Mcdonalds, for at finde noget let aftensmad, eftersom man ikke føler sig super pæn, eller særlig produktiv efter en 10-timers køretur.

Jeg glæder mig til at opdatere i morgen, hvor dagen forhåbentlig har været en smule mere interessant med nogle flere billeder og lignende;)

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Vi er allerede godt i gang med februar, men det betyder ikke, at det er for sent at dele en collage med billeder af nogle af de kommende trends. Jeg har været lidt rundt omkring for at finde lidt forskelligt, som menes at blive set i år. Bæltetasken er allerede blevet en ting, og flere er begyndt at have glimmersokker på til deres fine stilleter. Jeg er selv fan af nogle af disse trends, men nu er det op til dig, hvad du synes om 2018's kommende trends.

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Det er endelig fredag, og ikke mindst vinterferie! Det er en dag, som jeg har set frem til i flere uger, og nu er den her endelig. Jeg fejrede feriens start med Isabella, så det var selvfølgelig mega hyggeligt. Vi tog sammen med Alberte ned i byen efter skole, hvor vi egentlig bare tullede lidt rundt. Vi fik sagt farvel til Alberte, som skulle mødes med nogle andre. Derefter kiggede Isabella og jeg i et par butikker, hvor jeg bl.a. ledte efter nogle ønsker til min fødselsdag. Da klokken var omkring 16:20 smuttede vi ind på Lido, hvor vi bestilte noget eftermiddagsmad, som egentlig endte med at blive vores aftensmad, hah. Omkring 30 minutter efter, at vi havde sat os, kom Alberte og tre af mine andre veninder ind på Lido, hvor vi lige fik sagt hej. Derefter fjollede Isabella og jeg videre. Vi skrev bl.a. videre på nogle blå bøger, som vi laver i vores klasse, hvilket vi selv syntes endte ret godt ud. Vi sluttede aftenen af med en kop varm kakao, hvilket lige gjorde, at vi sad der en time ekstra, hah. Men det var virkelig hyggeligt, og det at tilbringe tid med sine veninder på en cafe er virkelig ikke noget, som jeg er særlig god til at prioritere, da jeg ikke lige har penge nok til at smutte på cafe hele tiden. Aftenen sluttede omkring klokken 20:45, hvor vi tog en bus hjem, hvor vi derefter fik sagt farvel. Det var virkelig en god aften, og helt klart en virkelig hyggelig måde at starte ferien på.

-Der kommer selvfølgelig også lige et par madbilleder fra dagen;)

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Nu er det jo sådan, at jeg ikke ligefrem er youtuber og filmer videoer, men det skal ikke stoppe mig fra at dokumentere og fortælle om min dag, til jer derude;) Jeg har i dag haft en overraskende god torsdag, som bød på engelskprøve og undervisning omkring kønssygdomme? Hvordan det kan være en god dag er jeg ikke helt sikker på, men det skyldtes nok mine veninder, som bare gør skoledagene en smule sjovere! Frikvartererne bød nemlig på en masse fede klassikere fra verdens mest fløde-agtige sange, som både Camilla, Isabella og jeg mestrede (eller i hvert fald prøvede). Timerne har heller ikke været særlig "hårde" de sidste par dage, da vi næsten hele ugen har haft den såkaldte uge-sex, der for vores vedkommende kun indebærer omkring 2-3 dage. Vi har nemlig haft fremlæggelser tirsdag og onsdag, så det er egentlig kun mandag, torsdag og fredag, hvor vi har/skal have uge-sex undervisning. Desuden havde Kathrine, Camilla og jeg lige et moment i frikvarteret, hvor lyset virkelig var godt, hvilket vi selvfølgelig skulle udnytte på nedenstående billede;)

Efter skolen var ovre omkring klokken 15:00, smuttede Isabella og jeg hjem, da vi for det meste går hjem sammen, når vi har muligheden for det. Jeg ved ikke hvordan det sker, men når vi går sammen tager det altid meget længere tid, end hvis vi gik hver for sig, hah. Et eksempel på dette var igår, hvor vi havde fået tidligt fri, nemlig klokken 13:20, ja tak! Vi gik hjem sammen som sædvanligt, med pauser, som indebar grineflip, så folk nærmest kiggede. Da vi havde sagt farvel var klokken omkring 14:00? Det skal lige siges, at vi på dette tidspunkt kun var kommet 2 km væk fra skolen... Det er ikke just imponerende, og jeg ved ikke hvordan vi bærer os ad, men vi går åbenbart ekstremt langsomt! Men i hvert fald, smuttede vi hver til sidst, men efter blot 5 minutter ringede vi hinanden op igen, hvor vi besluttede os for at hente en pakke, jeg lige havde modtaget en mail om var ankommet. Da vi havde hentet min pakke, gik vi tilbage til stedet, hvor vi skulle hver til sit. Da jeg kom hjem (hvad jeg troede var en time efter) var klokken 15:50, haha. Jeg ved ikke, hvordan det er muligt, men de 3 km, fra skolen til tanken tog os langt længere tid end forventet. Det er stort set det dagen i dag og i går har budt på, så mere kan jeg faktisk ikke fortælle<3

-Men nu vil jeg smutte tilbage til min serie, som jeg virkelig er blevet vild med! Det er serien "The Vampire Diaries", som helt klart kan anbefales!

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Heyo

Jeg har nu været i gang med denne #30daysnouwchallenge i lidt over 15 dage, hvilket vil sige, at jeg er lidt over halvvejs. Det har allerede givet mig super meget at være med i denne udfordring, da det var en næsten umulig opgave i starten, da jeg vidste, at den vil presse mig og udfordre mig, og især i denne tid med projektopgaver og lignende. Men jeg er så overdrevet glad, og stolt over hvor meget jeg har udviklet mig fra jeg startede, til her halvvejs inde i forløbet. Min blog er blevet væsentligt større, og jeg har fået tilbudt ting, som måske for nogle ikke er særlig vilde, men for en som mig, der ikke ser sig som andet end en helt almindelig skoleelev, er det virkelig vildt! Efter denne udfordring på 30 dage, hvor jeg har skulle blogge none-stop, har jeg overvejet om jeg skal fortsætte med at blogge dagligt, da det sagtens kunne blive en hyggelig rutine, da jeg jo elsker det. Men det er selvfølgelig ikke lige så let, som det lyder... Jeg må ærligt indrømme, at jeg altid har tænkt, at det at være youtuber eller blogger var et let job. Men det er langt mere krævende end man lige regner med, da man hele tiden skal tænke kreativt og i nye baner. -Hvilket jeg personligt har været udfordret på i denne challenge. Men alt i alt er jeg virkelig glad for hvor bloggen er i dag, og hvordan den har udviklet sig og langsomt er blevet mere og mere personlig, med bl.a. indlæg om hyggelige dage med mine venner og lignende.

TAK, til alle jer, som læser med!

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Tiden er inde til endnu et musik inspireret indlæg, hvor jeg viser jer nogle af mine yndlingssange, da jeg har fået mig et par nye;) Jeg har samlet en masse sange, som jeg har hørt under bl.a., træning, når man kæmper for at stå op om morgenen, i badet eller under madlavningen de få gange det sker... Men her kommer de;)

Where does the good go, Tegan & Sara // See you again, Tyler // I'm yours, Jason Mraz // Tropicana, Topaz Jones

Super Freak, Rick James // Ms. Jackson, Outkast // Señorita, Justin Timberlake // What Goes Around, Justin Timberlake

I'm So Excited, The Pointer Sisters // Runaway, Galantis // Stronger, Kanye West // UFO, Vigiland

Halo, Beyoncé // Hey, Soul Sister, Train // Already Gone, Sleeping At Last // Someone Like You, Adele

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

I dag er det tid til endnu et moodboard, som afspejler i hvert fald mine følelser om morgenen, hah. Det er mandag igen, men ikke en hvilken som helst mandag, da det er mandagen inden ferien, juhu. Vores uge bliver virkelig rolig, da vi mandag, torsdag og fredag skal have uge-sex, og ellers fremlæggelser tirsdag og onsdag. -Jeg håber, I allesammen har en lækker mandag!

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Jeg sidder lige nu i min seng, efter en virkelig skøn og hyggelig dag hos min søde kusine Victoria, som fyldte år. Der kommer nok et indlæg op i løbet af ugen omkring dagen, som indeholdte en masse dejlig mad og et hyggeligt selskab. Men indlægget i dag bliver faktisk omkring dagen i går, som bød på maks. hygge med veninderne.

Lørdagen startede meget sent ud for mig, da jeg først stod op omkring klokken 12:30, hvilket skyldtes min søvnmangel pga. projektugen. Men da jeg endelig stod op, fik jeg taget mig sammen til at hoppe i noget træningstøj, da det simpelthen var alt for længe siden, at jeg sidst havde taget mig sammen til at træne. Jeg lavede egentlig bare mit træningspas i stuen, hvor jeg havde skruet op for musikken, og ellers bare “trænet derudaf?”. Jeg valgte derefter at skrive et blogindlæg, som kan læses HER, der handlede omkring min projektuge. Ellers stod resten af lørdagen egentlig bare på forberedelser til om aftenen, hvor Natasja holdt sin fødselsdag.

Normalt synes jeg, at det er super hyggeligt at gøre sig klar sammen og høre noget god musik, men igår valgte jeg egentlig bare at gøre mig klar selv, hvilket faktisk er rimelig undervurderet. Jeg tullede bare lidt rundt og gjorde alt i mit eget tempo, indtil omkring klokken 17:15, hvor der kom den såkaldte tøjkrise, som jeg mestrer til fulde… I kan læse mit indlæg HER , hvor jeg fortæller nærmere om nogle tips og mine egne fejltagelser, som desværre gentog sig i går aftes. Jeg havde egentlig et sæt i tankerne, dog havde jeg ikke prøvet sammensætningen før, hvilket resulterede i en tøjbunke på størrelse med et bjerg, der langsomt hobede sig op på mit skrivebord. Jeg endte dog i en fin flaskegrøn sag fra Samsøe Samsøe, som jeg lige kan linke til HER.

-Men lad os komme til selve festdelen. Vi kom omkring klokken 17:30, hvor vi fik spist noget skøn mad, og snakket i et par timer. Vi spillede bl.a. vandfald, hvilket er ekstra sjovt, når man er flere, hvilket vi levede op til med 11 piger. Derudover dansede vi en del, både til det moderne og de gode gamle klassikere. Jeg har lige et par billeder fra aftenen, som ses nedenunder, hvor man bl.a. kan se Pernille, Camilla og Natasja, som alle har været med på bloggen før. Alt i alt var aftenen virkelig gennemført, med dejligt selskab, helt indtil vi smuttede hjem klokken 00:00.

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Klokken er 13:30, og jeg er endelig stået op. Jeg havde ikke sat vækkeuret, da jeg virkelig havde brug for alt den søvn jeg kunne få. Sidste uge stod på projektuge fra mandag-fredag, hvor jeg så skal fremlægge min opgave onsdag d.7. Jeg vidste godt, at ugen vil blive hård på skolefronten, men som dagene gik syntes jeg faktisk, at det var en vildt fed uge. Jeg havde mulighed for at føle mig lidt selvstændig og planlægge tiden efter eget ønske, hvilket ikke var noget jeg troede, at jeg manglede. Men ugen viste mig en helt ny måde at arbejde på, hvor man selv var herre over tiden, og det var faktisk en af de fedeste uge længe pga. af netop den her selvstændighed.

Jeg har allerede skrevet lidt omkring projektugen i mit indlæg HER, hvor jeg bl.a. nævner, at mit engagement var langt højere end normalt, selvom jeg altid har elsket at gå i skole. Projektugen viste mig virkelig også, at man sagtens selv kan lave et program for ugen, med tidsplan, arbejde og kontakter. Jeg skulle bl.a. lave et interview med min præst, som jeg jo ikke vil have gjort på en normal skoledag. Så jeg synes virkelig, at projektugen har givet mig noget, som jeg slet ikke havde regnet med.

Frikvartererne var også virkelig sjove, som man kan se på nogle af billederne her;)

Både Camilla og Kaspar kan ses på billederne, men selvfølgelig var der også mange andre, som gjorde frikvartererne bare en smule sjovere;)

Jeg ved stadig ikke om jeg laver et indlæg omkring min fremlæggelse, og om hvordan den gik. -Da det kommer an på om det overhovedet er noget I gerne vil læse om, så nu må vi se;)

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Jeg tænker, at indlægget i dag kommer til at omhandle de kommentarer og spørgsmål, man kan møde som kommende gymnasieelev, såsom: "Er du nu sikker på, at du ikke trænger til et efterskoleår" eller "Det er også det letteste at vælge gymnasiet, hvis man ikke ved, hvad man vil". Disse spørgsmål vil jeg så godt som muligt prøve at besvare. Jeg synes selv, det er super fedt, hvis familiemedlemmer eller andre spørger ind til ens fremtid (uddannelsesmæssigt), men når man hører lærere og andre mennesker, som man møder i sin hverdag kritisere gymnasiet, kan jeg ikke lade vær' med at give lidt igen;)

For hvorfor er det lige præcis gymnasiet, der er det lette valg? Er det på grund af de mange fag, som man allerede har kendt fra folkeskolen, eller er det fordi, de andre uddannelser er for specificeret? For nogle kan det her være grundene til, at gymnasiet blev deres vej, men for andre som mig selv, er gymnasiet et bevidst valg, som jeg personligt har glædet mig til at træffe siden jeg var lille, hah.

Selvom jeg kan opleve lærere eller lignende kritisere gymnasiet for, at være det sikre valg for folk, som ikke kan beslutte sig, er jeg alligevel stensikker i min sag om, at det 100% ikke er det, der står bag mit og mange andres valg. Gymnasiet har en masse fag, som også er kendt i folkeskolen, hvilket for mit vedkommende er helt perfekt! Jeg har aldrig været god til fag, hvor træ og lignende var vigtige elementer (den kan vi ta' på et andet tidspunkt, hah), så jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle den vej. Udover det har jeg også altid været en kæmpe succer for alle de humanistiske fag, hvor gymnasiet jo passer perfekt! Så til alle dem, som siger, at gymnasiet er den sikre eller lette løsning, vil jeg bare lige tilføje, at det er et valg, man tager lige så vel som alle de andre videregåendeuddannelser;)

Indlægget skal selvfølgelig ikke forstås negativt på nogen måde! Meningen var egentlig bare at få rusket lidt i kommentarerne<33

#30daysnouwchallenge

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Jeg tænker ikke, at jeg er den eneste, som elsker nye køb til garderoben. Derfor har jeg i dag fundet nogle af de styles frem, som har stået højest på min egen liste over "kommende køb" i januar. Jeg håber, det kan give lidt inspiration, enten til ønskelisten eller de penge, som måske brænder for at blive brugt, i pengepungen;) 

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Min tirsdag bød på projektuge fra klokken 8:00-15:00, hvor jeg efterfølgende var på arbejde, hvor jeg blot skulle hjem og arbejde videre bagefter, juhu. Det lyder måske ikke som den aller fedeste tirsdag, men den var faktisk okay. Projektugen er nemlig for mit vedkommende en super fed uge, hvor man kan vise sig selv fra en helt anden vinkel, end man plejer i de andre fag, hvor det er et bestemt område man skal arbejde med. Jeg har kortsagt om; overgangen fra religion til evolutionen, hvilket jeg er vildt glad for. Jeg er stor fan at, at man selv kan vælge hvad man vil gå i dybden med, da jeg personligt bliver meget mere engageret i situationer, hvor jeg faktisk kan lave noget, som jeg synes er interesant. Både mandag og tirsdag er gået super fint, men jeg kan dog mærke at mit overskud til at lave lange indlæg er dalet i takt med, at projektugen er kommet tættere på, sorry. Jeg kan love jer for, at der nok skal komme nogle så snart vi er færdige med projektugen. Men nok om det. Jeg har lige børstet tænder og venter egentlig bare på, at jeg skal i skole. Jeg har aftalt med et par venner, at vi bliver på skolen til efter klokken 15:00, så vi kan hjælpe hinanden og give hinanden nogle gode råd, hvilket også gør, at man ikke føler, at man står med det hele selv, hvilket jeg egentlig gør. -Jeg har nemlig valgt at være alene i år, da jeg synes det kunne være en fed udfordring at skulle stå med det hele selv;) -Men nu må jeg hellere smutte, ses:)

-Mine to skønne venner Kaspar og Camilla ses nedenunder, som to søde humørbomber, der gør timerne lidt sjovere.

#30daysnouwchallenge

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments

Heyo

Jeg har virkelig set frem til at skrive dette indlæg, da det handler om mit photoshoot med Natasja. Hun er en af mine virkelig gode veninder, som deler den samme passion for at tage billeder, som jeg selv;) Nogle af billederne fra dagen, er allerede blevet postet på bloggen som OOTD-indlæg, men dette indlæg er ikke kun om billederne, men også kort omkring dagen<3

Det hele startede med, at vi skulle til et arrangement i vores brødres klasse, hvor vi hurtigt blev enige om at mødes senere, igen. Vi mødtes omkring klokken 15:00, hvor vejret virkelig var konge, hvilket vi selvfølgelig udnyttede til fulde;) Vi tullede lidt rundt i kvarteret for at finde nogle fede baggrunde, hvilket var koldere end forventet... Men det var super hyggeligt, og vi fik både snakket og taget en masse fede billeder, som kan ses nedenunder;)

Jeg er personligt vildt glad for resultatet, og det ved jeg, at Natasja også er! Vi har længe snakket om at få skudt nogle nye billeder sammen, men nu blev det faktisk gjort, og det var super hyggeligt! Jeg kan klart anbefale at skrive til en veninde/ven og aftale en dag, hvor I bare tager en masse billeder og har det fedt<3

#30daysnouwchallenge

Jeg håber, du nød at læse med:)

-Johanne<3

Likes

Comments