Vi glemte at være kærester.

Den seneste uge har været frygtelig.

Altså man læser altid om at man skal huske at være kærester, selvom man har fået børn. Og helt ærligt hvor svært kan det da lige være, for filan det burde da være så simpelt at alle skulle kunne finde ud af det.

Det er jo bare at være kærlig og god mod hinanden, noget som vi har været i snart 14 år, det skulle være helt inde på rygraden hvad vi gerne vil have af den anden person af omsorg og kærlighed. Der er jo ingen anden mand end ham, der kender mig bedre, og ved alle mine fejl, elsker mig på trods af de fejl.

Han kender alle de ting der kan få mig til at grine helt vildt, og jeg har altid sagt, at den dag han ikke kan få mig til at grine mere, så er der ikke mere gnist tilbage.

Hver gang jeg har læst en artikel om parforholdet efter man har fået børn, så har jeg da tænkt ja selvfølgelig skal vi huske det, og vi huskede det også indtil for 6 måneder siden, så var det lige som om at alt hvad vi altid har snakket om og aftalt, det blev glemt og der gik mega meget hverdag i den.

Og oftere end jeg kan lide, synes jeg bare at det hele var mere træls end godt. Jeg havde aldrig troet at vi skulle nå dertil, hvor vi skal kæmpe for at komme på rette spor igen.

I sidste uge ramlede hele min verden godt og grundigt sammen, men heldigvis ramlede den ikke så meget at vi nu skal leve hver for sig. Men den ramlede nok til at vi nu tager os gevaldigt sammen, og knokler for at være de gode kærester vi har været førhen, muligvis bedre eller forhåbentligt bedre.

Tror aldrig man kan blive helt forbedret på hvad der vil sige for forholdet at blive forældre, og vores start på forælderlivet, har nok ikke hjulpet os.

Det er faktisk hårdt at bryde ud af en vane man har fået, der skal virkelig arbejdes for at ændrer, noget man har været vant til at gøre. Og jeg har altså fået til vane, ikke at vise den samme omsorg overfor Isabellas far som jeg plejede.

Hvem havde troet man skulle blive ligesom der står i alle artiklerne i vores børn. Vi giver dog ikke op, men kæmper for det vi ved bedst. Nemlig vores kærlighed til hinanden, den er nemlig ikke forsvundet.

Vær sød at huske hinanden derude. Hvornår har du sidst komplimenteret din partner, sagt de så godt ud, eller rost dem for det de gør i hverdagen for dig.

I lørdags var vi en tur i svømmehallen, bare og hygge os, og være sammen som familie. Isabella elskede det. Og det sammen gjorde Mor og Far.

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229