Tvangsdrikke

Den sidste uge herhjemme har været utrolig hård, og som de fleste småbørns forældre ved, så er det hårdt når de små bliver syge. Især når man ikke kan forklare dem vigtigheden af drikke og spise efter opkast og diarre er slut.

Derfor endte vi igår med på Akut børneafdelingen med Viktor, med beskeden om at han enten var dehydreret, eller også var det nyrerne, for selvom begge dele er skidt, så lyver jeg ikke når jeg siger at vi håbede på den første. Den trætte mor her, skulle lige have snakket med arbejdet, og ja selvfølgelig tudede jeg i telefonen, det gjorde jeg faktisk hele vejen hjem fra lægen, for nu kunne jeg bare ikke magte mere sygdom, vi har om nogle været ramt i det vinter/forår halvår, og jeg er færdig slut prut ikke mere tak.

Nå men derhjemme hvis vi styr på det praktiske, Morten fik afleveret det han skulle på arbejdet, og så ellers afsted til børneafdelingen. Og en rigtig sød sygeplejeske tog sig godt af os, og der blev målt vitale værdier på viktor, og det brokkede han sig over, mest over den måler der blev sat på hans storetå, det gad han ikke have.

Det hele viste det vi håbe det ville være, nemlig dehydrering, og her vil jeg godt forklare hvorfor vi håbede på det, fordi det var noget der kunne klares nu og her, det var noget som, jeg kunne gribe og gøre noget ved selv.

Vi fik noget væske, vi skulle give ham at drikke og det var vigtigt vi gjorde det med den tænkegang, at det var ligesom medicin, han skulle bare have det. Den første time var det hvert 5 minut han skulle have det såkaldte saftevand, og jaja man kan kalde det saftevand, men viktor vidste godt hvad klokken var slået, og det blev en kamp for hver gang han skulle have det. Det tog omkring et minut at give ham 11 ml og så havde han måske 3 minutters pause, så var vi på den igen. Sådan gik den første time, og herefter fik han af sygeplejesken 20 minutters pause til at sove, og fra det øjeblik han fik sin dyne på, var han væk, han snorksov. Det har nok været de hurtigste 20 minutter, og så skulle vi igang igen, men denne her gang var det 33 ml hvert kvart. Den lille afkræftet mand. havde mega mange kræfter til at kæmpe imod, og det gjorde han, så mor her var så træt og udmattet.

Vi fik efter 2 tissebleer lov til at komme hjem, da tissen havde ændret farve. Så nu skulle vi bare hjem, den trætte mor her, endte da også med at nå at gå ud af sygehuset uden den væske vi skulle forsætte med, så sygeplejersken måtte løbe efter os, amen altså, fik undskyldt over for hende, og så at det var jeg sku ked af og jeg nok var lidt træt. hvad hun har tænkt, ja det ved kun hun og guderne.

Men vi kom hjem, fortsatte behandlingen, og da lillemanden så søsters pasta, ville han også have pasta, det fik han, og han spiste det hele, slugte et glas vand. Og sov godt i nat.

Idag har vi fortsat kæmpe med den der væske, og han er nu så gal på den væske at han intet vil have medmindre det er vand. Selv almindelig saftevand vil han ikke. Mor her får trænet sine arme af at holde den lille orm, der snor sig ud af mors greb i forsøg på at slippe for medicinen, alt imens han råber gider ikke mor. Spørg lige om det river ens morhjerte i stykker.

Han sover stadig en del, men han har bedre kulør og mere gnist i øjnene, så er sikker på at vi nok skal vå ham på rette køl igen.

Jeg hader virkelig at han nægter væske og føde, når han bliver syg, for han har intet at stå i mod med, der er ikke nogle ekstra kg eller bare gram vi lige kan undvære, nix vi har brug for det hele. Nu trænger vi til varme temperature og sommer, så vi kan få lidt vægt på mindstemanden, han skal i hvertfald have alt morens fløde på jordbærene hele sommeren.

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229