Tasken er pakket og klar.

Annonce.

Så blev den endelig klar.

Det har faktisk taget mig lidt tid, at få pakket den taske. Jeg troede jeg ville have den klar allerede fra uge 30, men af en eller anden grund, så skubbede jeg det væk og udsatte det hele tiden. Fjollet, men nu er den pakket med alt det lillebror skal bruge, og så mangler der kun sådan noget som oplader, og lidt spiseligt til far. Sådan de tid der ikke kan ligge i flere dage, uger.

Jeg er idag 37+3 og han er derfor færdigbagt, altså helt som han skal være og kan ankomme hvornår det skal være, sjovt at prøve at være her, hvor man skal vente på det, men kan da også mærke på min krop at den er klar nu, nu gider den ikke mere.
Selve tasken er fra CamCam, og den er købt ved ollifant.dk, og det er den store weekendtaske/mommybag og den har jeg valgt som pusletaske da den kan rumme begge børn og mor. Jeg har den alm pusletaske i forvejen, den har jeg brugt til Isabella, men den er altså ikke stor nok til to børn.

Så har jeg valgt at ligge det lækreste strik i, som min kære Mormor har lavet, hun har lavet marysvøbet( Isabella har et magen til i beige), en lille jakke med hue til. Det er så fint.

Så skal han have den blødeste dragt på fra marmar, den er virkelig lækker, og så små futter til, så han ikke får kolde fødder.

Så er der dynen, den er jo svær at undvære, da vi skal bruge den på sygehuset. Betrækket er fra Musli by green cotton.

Jeg har lagt lidt praktiske ting i også, nemlig nogle stofbleer, som er mega bløde, de blødeste jeg har mærket , de er fra Konges Sløjd, og det kom mega meget bag på mig at det er så bløde, de kan også fås ved ollifant.dk

Suttekæden er så fin, og er købt på gladerollinger.dk og hedder Barnabe aime le cafe. Har været lun på den rigtig længe, men da Isabella har brugt sut meget lidt, så har vi aldrig rigtig haft brug for den.

Så som den forberedte mor jeg er 😝 Så har jeg lagt kortet, med at nu er han endelig kommet til verden i tasken også, det er fra mine babybooth cards som kan fås fra Livink.dk, jeg synes det er rigtig fede og anderledes. Og glæder mig til at tage et billede med det og min lille dreng.😍
Så nu står det hele klart til at blive hævet med ud i bilen, dog kommer det hele med, når vi snart tager en uge på Fyn med familien😀

Spændende hvornår han melder sin ankomst og vil have fødselsdag.

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer

Tina Hjære Jakobsen
,
Husk varme ammeindlæg til moren😉
Benedikte
,
Du er vel nok heldig at have en så dejlig og dygtig mormor, der har strikket det lækre babysvøb.