Søskende kærligheden, hvor mor skal lære at blande sig uden om.

Jer med flere børn, ved helt sikkert hvad jeg snakker med om i dette indlæg, fordi i prøver også at de det ene øjeblik leger super godt sammen, giver hinanden kys, kram og snakker pænt sammen, og det næste øjeblik så er de, kan de ikke udstå synet af hinanden, måske fordi den ene har kigget forkert på den andens bamse, eller også er lillebror strid.

Det kan være de helt bitte små ting, som kan vælte hele deres verden. men så skør som det kan være, kan de være de samme små ting som kan få dem til at flække af grin når de leger godt sammen.

jeg kan huske det selv fra min barnedom, at det ene øjeblik at gjorde min søster og jeg alt sammen, og det næste øjeblik så skulle den ene lige gøre et eller anden ved den anden, og så kørte rumlen, og det er jo også herfra at jeg ved at det er helt okay, og det er den måde de lære på. Og det er jo en kærlighed som ikke skal byttes ud med noget som helst.

Min udfordring som mor til 2 børn, er i hvert fald, at lade dem gør det de gør, altså lade dem lege den vilde leg( selvfølgelig uden det er farligt) Ret ofte høre jeg mig selv sige "pas nu på" "bella stille og roligt" "viktor ikke så vildt"

Altså jeg er bare en hønemor når det kommer til mine to børn, jeg prøver virkeligt at lade dem, udfolde sig, og tænker også inde i hovedet, at det fint de leger, det går nok galt om lidt, men de skal have lov, og WUPTI inden jeg ved af det, så er ordene ude af min mund, Og der er blevet sagt "pas nu på" Jeg kan slet ikke styre det hønemor sprog det har bare sit eget liv.

Idag har de leget helt vildt med deres to kæmpe minions, og de legede rigtig godt og sjovt og ja jeg fik da sagt et par gange eller fem, at nu skulle de altså passe på.

Og hvem ved senere så kan de måske være så sure på hinanden, at i hvertfald den store smækker med døren.

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer