Skrig der smerter mit morhjerte.

Efter 14 dages ferie, skulle Isabella jo starte dagpleje igen.

Og som jeg skrev igår så gik afleveringen så godt, og hun havde savnet hende dagpleje helt. MEN efter 14 dage, hvor der er sket meget den ene uge, og så kun hygge hjemme den næste uge, med en meget fast rytme. Så reagerede hun BIG Time igår aftes.

Hun var en smule sværere at putte, og blev ved med at råbe på om, for nu var det far der puttede.

Hun falder i søvn, men allerede efter en time kommer første skrig, dog med henblik på tørst som hun klart siger ☺️

Der går ikke engang en halv time før så kommer næste skrig, og det her skrig kender vi alt for godt. Det er et skrig som næsten lyder som i "argh jeg kan ikke holde min krops uro ud" det er hjerte skærende det skær. Som forældre vil man jo bare gerne trøste ens barn, men her er det bare umuligt for det får det hele til at ekskalere endnu mere. Hun kan simpelthen ikke klare berøring eller hendes dyne.

Jeg gik først i seng ved midnat, for jeg ville være sikker på at hun var over de værste ture, og hun var nået så langt ind i søvnen, at der ikke ville komme så mange flere ture.

5 ture nåede vi inden jeg gik i seng. Den sidste hev tænder ud på mor her, og man have mig en tudetur bagefter. Det er hårdt at se sit barn i en form for smerte. At hendes lille krop ikke kan magte at hverdagen er begyndt igen.

Vi ved at det kommer til at være sådan et par dage, og så har hun igen vendt sig til at være i dagpleje igen.

Jeg søgte råd igår inde på en præmaturside på Facebook, og der blev blandt andet rådet til trykke massage, så det vil jeg bruge noget af dagen på at sætte mig ordenligt ind i, og så håbe på jeg kan hjælpe min datter lidt.

Jeg hader at hun skal have det sådan, og har mest lyst til at tage hende ind til mig og kramme, men når man bliver skubbet væk og hun ikke kan klare nærheden eller berøringen, så smerter det bare helt vildt.

Det er hårdt at være mor sommetider, tror lige jeg skal have nogle ekstra kram af hende idag, inden pustningen begynder.

 

 

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer

Tina Hjære
Tina Hjære,
Ja, det smerter. Og man følger sig utilstrækkelig , men et smil fra de små pus, og vi er klare igen.
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229