Opskrift: Dumlekage/Instakagen.

Denne kage, har jeg virkelig længtes efter imens jeg ventede Viktor, så da jeg havde fødselsdag forleden, så skulle den selvfølgelig laves.

Den er virkelig en lækker kaloriebombe, og jeg lavede den, den dag den skulle spises men faktisk så smagte den endnu bedre dagen efter, for der havde den virkelig sat sig.

Ingredienser: ( 15personer cirka)

6 æg

350g Hvedemel.

400g Smør

3 tsk vaniljesukker

300g sukker

180 g mørk chokolade( jeg brugte kogechokolade)

2 spsk kakaopulver.

10 stk dumle(ikke slikkepinden)

75g hvid chokolade.

Smørcreme:

2 pk Neutral smøreost( jeg brugte philidelphia)

2 spsk kakaopulver

2 dl flormelis

150 g smør

Pynt:

Center

Maltesers

Dumle

Toffifee

Jordbær

Blåbær

Hindbær

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på varmluft cirka 180 grader.

Jeg brugte en stor springform, og smurte den kun, men en god ide er at lægge noget bagepapir i bunden, da den er rigtig svampet, og der er karamel i.

Smelt smøret i gryden, og tilsæt hakket mørkt chokolade og smelt det sammen med smøren.

De øvrige ingredienser piskes sammen, jeg starter altid med æggene først og tilsætter derefter resten, mens jeg pisker.

Når det hele er piskes sammen, tilsætter man smørblandingen lidt af gangen, og rør det sammen, så man har en lækker ensartet kagemasse.

Hak til sidst dumlekaramellerne og den hvide chokolade og tilsæt den i kagen.

Kagen hældes op i formen og bages i cirka 30- 35 minutter( ovne er forskellige, så husk at tjekke din kage om den er bagt)

Kagen skal herefter køles ned.

Og i mens kan man lave smørcremen, her skal det hele bare blandes sammen, husk at smag på den, så du får den rette smag, som du bedst kan lide.

Når kagen er blevet kold, kan den pyntes med smørcreme og bær og ikke mindst alt den lækre chokolade, der kommer ovenpå.

Velbekomme.


Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229