Opskrift: Broccoli-blomkåls pizza.

Herhjemme forsøger vi jo at leve lidt sundere, og nogle dage går det skide godt, og andre dage, ja der æder vi ret usundt.
Men i Onsdags lavede jeg denne lækre og nemme pizza.
Den er lige til at gå til, og det der tager længst tid er at rive broccoli og blomkål. Meget nemmere hvis man har en fancy maskine, som en foodprocessor, det har jeg ikke, for det der simpelthen ikke plads til i mit køkken, men jeg har et godt gammeldags rivejern. Så det har jeg brugt, og det virker altså ganske fint.

Ingredienser:

1 broccoli
1/4 blomkål.
3 æg
2 håndfuld revet mozzarella(eller hvilken i nu vil have)

Fremgangsmåde:

Riv broccoli og blomkål og rør det sammen med æggene. Til sidst tilsæt osten, og salt og peber efter smag.

Bag bunden, til den bliver en smule gylden i kanterne. Min blev bagt ved 175 g i 15 min, og herefter et par min på varmluft.

Herefter kommes det fyld man nu gerne vil have på.

Vi havde tomatsovs med krydderier, kyllingestrimler, bacon(kun 3 stykker😝) og revet mozzarellaost.
Og så skal den en tur i ovnen igen, til osten er smeltet ovenpå.

Den smager rigtig lækker, og er ikke sidste gang vi laver den😀

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229