Når man "hader" at være gravid.

For nogle vil de blive så provokeret af denne overskrift, og sige hvad fanden man bilder sig ind. Og om man ikke er glad for at være gravid.

Det er sådan et tabu belagt emne, og det er noget man faktisk helst ikke må sige, men faktum er at rigtig mange kvinder, faktisk har den følelse, at de "hader" at være gravid, og ja det er et meget stort ord at bruge. MEN hvis du faktisk lytter til den gravide, der siger det, vil du høre at hun hader ikke det lille barn der ligger og vokser inde i hende, nej hun hader selve det, graviditeten gør ved hendes krop, hendes sind, hele hendes tilstand.

At brække sig hver dag, i Gud ved hvor lang tid, det er rigtig hårdt for kroppen og sindet, og hele tiden skulle bede om hjælp fordi man ikke kan magte de ting man tidligere har kunne klare, det er sku hårdt. Det kan knuse en mors hjerte ikke at kunne løfte sit eget barn op, fordi det fremføre en sindsyg smerte igennem hele bækkenet.

Eller også har man en tidligere grim graviditet bag sig, eller man har født for tidligt, og er konstant bange.

Nogle gravide er så ramt med det ene og det andet, at det ikke er sjovt at være gravid, og man tæller dage, uger til man har udsigt til at få det bedre.

Man hvorfor pokker er det så tabu belagt at sige at det for fanden ikke er sjovt at være gravid.

Det er okay at sige at man bestemt ikke bryder sig om at føde og det gør jerndødt ondt og alt muligt andet.

Men at fortælle, at man ikke kan lide graviditeten, ja det er av av, kan du så tale ordenligt.

Ved du hvad, JEG hader at være gravid, jeg er sindsyg glad for at jeg skal være mor igen. Men jeg er MEGA dårlig til at vær gravid, jeg er ynkelig, har smerter, evig kvalme og meget mere.

Har for nyligt skrevet med en barndomsveninde, der venter sit første barn, og hun blev simpelthen så glad, da jeg skrev ordene "jeg hader at være gravid"

Fordi hun fik på hatbulen over at hun da burde være glad for at være gravid, og især når man har kæmpet for det. Altså for pokker man er jo glad, det er jo slet ikke det der er problemet.

Måske giver det her indlæg også nogle slag og kommentar, men okay, så kom med dem, hvis der da bare er nogle der høre på den gravide, som faktisk har det helt af helvede til, og føler at hendes følelser ikke bliver taget alvorligt, og hele tiden får at vide at sådan må man ikke føle, for jo det må man godt, det er ikke en dans på roser at være gravid for alle, slet ikke faktisk.

Kig lige på den gravide, og så prøv at sætte dig i hendes situation.
Kan i have en god dag😘

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229