Mors dag.....tja

Havde i en god mors dag?

Har du husket at fejre din mor igår, som den perfekte mor hun er lige for dig, eller er du selv blevet fejret?

Verden over fejre man mors dag, og hylder mødre for det de gør for deres børn og familie, en mor vil gå igennem ild og vand for sit barn.

Jeg har tilbragt mors dag, sammen med en rigtig glad pige, lige fra morgenstunden, var hun et stort smil, og vi har hygget os, og leget så der var legetøj ud over hele stuen. Det var bestemt en træt pige der kom i seng, men da hun lige har knækket koden helt med at trille, så gør hun det konstant nu, hvor hun bliver lagt ned. Så jeg måtte lige et par gange ind og vende hende om, den lille skrubbe.

Der er ikke blevet gjort noget ud af herhjemme at det er mors dag, og det er okay. Når først skuffelse har lagt sig, over ikke at blive fejret. Så er det okay. For når ens forventninger er sky høje og det så ikke lever op til forventningerne, ja så kan man ikke andet end blive skuffet.

Og jeg ved godt, der er mange mødre der ude i verden, som ikke bliver fejret, eller får gaver og blomster. Men derfor gjorde det ondt alligevel, for man vil vel et eller andet sted bare gerne bekræftes i, at man er en god mor, og man gør det godt nok. Det har jeg ihvertfald brug for. Men jeg glæder mig bare til Isabella, bliver stor nok til selv at fejre hendes mor.

Jeg har fejret min egen dejlige mor, med en hortensia, og så nåede hendes gave desværre ikke at komme frem med Posten, men den skulle gerne komme idag. Sådan er det jo når man bor langt væk fra ens mor.

 

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229