Min Præmatur.

Igår var den internationale præmature dag.

Det er en dag hvor man mindes dem der tabte kampen, og fejre dem som lever idag. Alle præmatur forældre har ar på sjælen, både gode og dårlige, og det er lige meget hvor meget man har været igennem eller hvordan man har oplevet. en graviditet og en fødsel som ikke blev som forventet, så sætter det sine spor.

Hele dagen igår, er det væltet ind med billeder på diverse præmatursider på facebook, hvor forældre stolt viser deres børn frem, alle børn er jo skønne og et mirakel i sig selv. Men ved præmaturbørn gemmer der sig en lille helt, man kunne jo blive ved med at skrive om, at mange børn, er helte når de kæmper mod sygdom og alt muligt andet. Men de fortjener et andet indlæg.

Det her indlæg er for at fortælle om min præmatur. Vi kender andre præmature, alle så seje børn og især deres forældre er seje, de har oplevet en masse, skulle sluge en masse, men samtidig ligner de alle andre.

Min præmatur hedder Isabella, hun er nu 3,8 år. Hun kom til verden sidst i marts 2014, men skulle faktisk først være ankommet midt i Maj måned. Sådan blev det ikke, om hendes ankomst har sat meget dybe spor i mig.

Hele den der glæde man normalt har i en graviditet, har jeg ikke oplevet, lidt i min graviditet med Viktor, det jeg glædede mig til var det jeg fik til slut, et barn.

Man kan læse min fødselberetning her: graviditets og fødselsberetning.

Isabella kom til verden, ved en lynfødsel og har siden haft fuld fart på. Nemlig i hendes eget tempo. Da hun blev født, vejede hun 1970g, og var 42 cm.

Nu hold nu fast, er vi oppe på 15 kilo( det stort jeg er glad inde i, hver gang vi rammer en ny milepæl) og så er hun cirka 95 cm. Hun har siden i sommers taget et kæmpe spring i højde og vægt. Og bare siden hun startede i børnehave, har hun udviklet sig helt vildt. Hun kan nu løbe, hoppe og har fået en bedre balance. Hun er stadig bagefter med grovmotorikken, men den er klart blevet bedre.

Jeg tror at uanset hvor gammel hun bliver, så vil hun altid være mit mirakel. Ikke at sige, at Viktor ikke er mit mirakel, for det er han bestemt, det er bare på en anden måde.

Og selvom hun aldrig vil kunne huske tiden på sygehuset, så er det en fortælling som skal fortælles, og som aldrig bliver glemt.

Og på en måde, har jeg aldrig kæmpet så meget for noget, som hende. Faktisk kæmpet så meget at jeg satte mit liv en lille smule på spil, men det var det værd. Hun var det værd.

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer

Isabellasmor
Isabellasmor,
Hvor er det dejligt, at høre fra andre præmature mødre. Og tillykke med den nye graviditet. Hver dag i sådan en graviditet efter en for tidligt fødsel er stort. Og man har nogle milepæle man meget gerne vil nå 😊
nouw.com/isabellasmor
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229