Man skal aldrig, sige aldrig.

For nogle år siden, svor jeg, at jeg aldrig skulle igang med en uddannelse, at jeg var færdig med at sidde på skolebænken, og at det måtte være godt med det jeg havde.

Sådan vil livet det nu en gang ikke, og jeg skulle aldrig havde sagt aldrig, for jeg har netop lige sendt en ansøgning afsted, til et grundforløb, til en uddannelse, som faktisk føles helt okay nede i maven. Det er med en god følelse jeg har sendt den ansøgning af sted, for selvom det være være mega hårdt at skulle studere så, føler jeg at det er det rette job for mig, jeg kan sku li det, som man nu så fint kan sige.

Det med at gå i skole, ja det må vi jo så lige se på, for det er godt nok mange år siden, jeg sidst har gjort det, og kunne da godt frygte lidt, at jeg vil komme til at blunde lidt, efter en hård nat med viktor ;-) Og at den der ømme popo måske får brug for en pude.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at jeg kommer til at bande af lektier, skole, og det at være forældre samtidig, men jeg ved også, at det her job som det skal ende med, det vil blive noget godt noget, det er noget som jeg rent faktisk er god til, og som jeg føler mig god til, jeg har altid haft et omsorgsgen der var stort, bekymret mig om andre, og gerne ville hjælpe hvor jeg kunne, nu kan jeg forhåbenligt, få lov at bruge det til noget fornuftigt.

Jeg er virkelig spændt på denne nye rejse, og spændt på om det holder stik, det jeg fik at vide forleden dag, fra en sød sød kvinde som kan sit kram med klarsyn, men alt det får i at vide i et andet indlæg, for det var ikke det, dette skulle handle om, det skulle handle om, at man aldrig skal sige aldrig, for nogengange ændre livet sig, så man bliver nød til at tage nogle valg, som kan påvirke ens liv, fordi der er blevet vendt op og ned på det.

Mit liv er fyldt med udfordringer og forhindringer, men succes er opnåelig.


Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

  • mit liv

Synes godt om

Kommentarer