Helt mørkt. Udenfor og indenfor

I får lige her til morgen, nogle er de tanker, der flyver rundt i mit hoved, her til morgen.
Jeg sidder i en bus, faktisk er det bus nummer 2, på vej mod sosuskolen i Herning.
Jeg har taget turen med bussen før men aldrig med sådan et træls humør som jeg er kommer hjemmefra med.

Begge børn er begyndt at reagere på mine lange dage, har 3 lange dage med dem, og selvom jeg også har korte dage hvor de bliver hentet tidligt, så er det de korte dage, man bliver dømt på: og ja jeg skriver dømt for sådan føles det lige nu.
Isabella vågnede klokken 5 her til morgen, fordi hun ville være sikker på at sige farvel til mig, efter en del snak med hende, fik jeg hende overtalt til at gå ind og sove igen.

Men denne vækning, var nok til at morgen den gik skævt og der blev vrisset lidt til og fra manden.
Det er bare en virkelig dårlig måde at komme ud af døren på, og når man er en stor følebørge som jeg er, så føler jeg lige det hele en ekstra tand.

Oven i det, var det en sur buschauffør i den første bus, så man lige endnu en gang blev ramt.
Haha nu skal det ikke lyder som en stor tudesang, men for pokker det gode humør skal lige hives lidt ekstra i her til morgen.

Når jeg sådan sidder i bussen, har jeg altid musik i ørerne, så der bliver fyret op med ynglingsmusikken, som lige nu er en ret bred musik smag, alt lige fra klassisk klaverspil, til Rasmus Seebach og andet i den duer.

Jeg har en lang dag idag, hvor jeg er i skole til i eftermiddag, og når det så er med bussen hjem, så er man ekstra lang tid væk, men det er også en tid i bussen hvor man kan sidde og reflektere over meget, og det kan jeg faktisk godt lide, for hvis du spørg mig kan jeg få vendt hele verdenssituationen på min bus tur.

Idag skal jeg virkelig tænke mere over de gode og positive ting, kender i det, er nogle dage er det bare svært at komme op i gear, og det føles lidt tungt det hele.

Når jeg har de her dage, får jeg det på et eller andet tidspunkt vendt om til noget positivt, som det med børnene reagere på manglen af mor, jamen den vender jeg til, at det er fordi de føler et savn og gerne vil være sammen med mig. Og samtidig minder jeg mig selv om, hvorfor jeg tager denne uddannelse og hvad det gøre for os i den sidste ende.

Mit liv har været på stand-by i et godt stykke tid pga forskellige ting og jeg nyder at nu er det mig det handler om, at jeg kan mærke min hjerne og min styrke bliver brugt til noget.
Og at jeg har de korte dage og weekender sammen med ungerne er det hele værd, osse selvom mor engang imellem tager afsted tidligt og kommer sent hjem igen. For ved i hvad, ham far der er der også hos os, han er faktisk ret sej til det her med at være far.

Nu vil jeg læne mig tilbage og lukke øjnene, lytte til musikken . Man kan ikke så meget andet i en bus.

Det blev til et langt indlæg, men tak fordi du læser med, jeg sætter virkelig pris på det, og del endelig dine tanker.

Godmorgen kram
Fra Lisbeth😘

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

  • mit liv

Synes godt om

Kommentarer