Flytterod, tankemylder og børn

Vi er endelig rykket fra lejligheden, og ud i det hus, som vi har været så heldige at leje. Vi fik det hele rykket her i weekenden, og vi havde nogle rigtig dejlige mennesker til at hjælpe os, og uden dem var det slet ikke gået.

Nu er det alt det med at få pakket ud, vi har som førsteprioritet fået pakket stort set alt ud på ungernes værelse, for det skal bare være iorden hos dem, det eneste der faktisk mangler der er gardiner. Det betyder rigtig meget for mig, at ungerne har deres værelse, som de kan føle sig tilpas i.
Resten af huset tager vi sådan stille og roligt, vi har stadig en masse kasser, og vi skal nok nå dertil, men lige i disse dage er min krop ikke rigtig sig selv.
Tankerne de køre rundt i hovedet, om arbejde, økonomi og helbred og ja alt hvad en mor kan bekymrer sig om, ja det gør den her mor ihvertfald,
Viktor reagere på flytningen, med nogle voldsomme skrigeture om aftenen, og det er rigtig hårde, faktisk så hårde, at jeg igår tudede lige så meget som ham, jeg er bare ikke hidsig imens.
Den lille dreng bliver så gal og ked af det, og han ved slet ikke hvad han vil, om han vil sidde og putte, om deler mor eller far. Ingenting hjælper når han er i det, og man når derud hvor man virkelig føler sig magtesløs. Man vil så gerne hjælpe ham, men helt ærligt så aner jeg ikke hvordan, alt det som hjalp på Isabella da hun var lille og havde sådan nogle skrigeture det hjalp, men ved ham er der bare intet. Eller det vil sige at nogle gange hjælper det med søs fengers vuggevise.
Jeg tænker at jeg umuligt kan være den eneste mor, som har den der følelse af magtesløshed, og at man føler sig som en dårlig mor, fordi man ikke kan hjælpe eller forstå sit barn.
De er så hårde det her ture. At man næsten kan frygte natten lidt, for hvornår kommer den næste skrigetur!!!

Det hjælper jo så heller ikke på det, at jeg er trappet for energi, har kæmpet med en forkølelse den sidste uge, som bare ikke vil forlade min krop. De næste mange dage står den på arbejde, og når jeg har fri skal jeg passe og pleje mig selv og min familie.

Men altså det hele er jo slet ikke skidt, for der sker jo også mange dejlige ting, og en af dem, er jo netop denne flytning, det er virkelig godt, men hold da op man skal vende sig til al den plads vi har lige pludselig, det skal ungerne også, men en ting er sikkert, Isabella og jeg glæder os til jul, med det store juletræ vi kan få plads til.

Nå jeg stopper for i aften, i skulle bare lige have et lille pip fra mig, her midt i flytterodet, nu skal der smøres madpakker til Isabella og jer, for imorgen er det arbejdsdag.


Det her min lille kontorplads, ude i vores entre/gang. Der skal lige hænges en hylde op, samt lidt billede, men er faktisk godt tilfreds.

Kærligst Isabellasmor Lisbeth.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229