Lav den nemmeste snack med banan, peanutbutter og mørk chokolade

Er der 3 ting, som jeg virkelig elsker at spise, så er det banan, peanutbutter og mørk chokolade. Så derfor kunne det jo kun blive en succes, da jeg for første gang forsøgte mig med en blanding af de 3 ting. Resultatet blev som I kan se på billedet; En banansandwich med peanutbutter i midten og smeltet mørk chokolade på toppen. For udseendets skyld dryssede jeg lidt frysetørrede hindbær på toppen, men det gav nu også en god smag.

Opskriften er ganske ligetil, for du skal kun bruge:

  • En banan
  • Peanutbutter (Jeg bruger Ultra Crunch fra Bodylab)
  • Et stykke mørk chokolade (Jeg bruger bare den billigste plade fra Rema)

Bananen skæres i skiver, der puttes peanutbutter imellem to skiver og til sidst puttes det smeltede mørke chokolade på toppen. Chokoladen kan smeltes i mikroovnen, og så tager det ingen tid. Pynt evt. med frysetørrede hindbær.

Jeg bruger omkring 10 min. på sådan en omgang her, så udover det ikke kræver særlig mange ingredienser, så er det også skide nemt at lave. Der går ikke lang tid fra at man er startet, til at man kan få noget i skrutten, og det er jo ren win win. Jeg spiser ofte sådan en omgang her som eftermiddagssnack, og jeg lover jer, at det smager hammer godt. Så mangler I en god og nem snack en dag, så kan jeg bestemt anbefale den her.


Synes godt om

Kommentarer

Lille My,
Det ser sgu da lækkert ud 😋
www.stine-ebbesendahl.dk