USA, week 3: Michigan

Kort om uge 3

Min 3. uge i USA er nu gået, og det betyder, at jeg allerede på søndag ser Gustav igen. Yay! Allerede efter første uge, begyndte jeg at slappe lidt mere af, men specielt her i 3. uge føler jeg, at jeg har slået mig ordenligt ned, hvilket er rigtig dejligt. Derudover har denne uge har budt på en masse nye bekendtskaber og flere nye oplevelser.

Udover at jeg har været på en del kajak- og strandturer, så har jeg også oplevet “Charlevoix festival”. Der var vi både forbi i onsdags og festivalens sidste dag, som var i lørdags. Denne festival var meget større, end hvad jeg havde regnet med - måske fordi jeg havde oplevet festivalen i East Jordan, som er en del mindre. Der var rigtig mange mennesker, boder, forlystelser og en del koncerter ned til vandet. Jeg har undret mig over, hvor alle menneskerne på min alder er henne, da jeg på mine strandturer kun møder meget unge og ældre mennesker, men de er så til at finde her - og dem mødte jeg så også nogle stykker af, hvilket var rigtig hyggeligt! Min værtsfamilie stødte også hele tiden på mennesker, de kender, trods de mange mennesker - så det er et oplagt sted at møde nye og gamle bekendtskaber. Festivalens sidste dag skulle være den største, hvor vi så “boat parade” efterfulgt et kæmpe, meget smukt fyrværkerishow! Det er noget, alle går og taler om, hvilket jeg også forstår, da det er blevet gjort meget ud af det! Jeg elsker festivalens stemning, og jeg vil helt sikkert komme tilbage til denne festival igen, hvis det er muligt.

Derudover har jeg også været til baby shower efterfulgt fødselsdag på stranden, hvor jeg begge steder mødte nye og gamle “bekendtskaber”. Baby showeren blev afholdt for mr. M’s søn og sønnens kæreste, som snart bliver forældre til en lille dreng. Dette bliver der også gjort meget ud af her, og det var rigtig flot sat op. Det er en tradition, at “baby shower” kun er for kvinder, men det afholdt ikke mr. M og hans søn samt et par andre mænd i at komme.

Sidst, men ikke mindst, så har min værtsfamilie også fået sig en ny killing her hjemme, som blev hentet lørdag aften efter festivalen. Det er en killing, der er blevet efterladt på et hotel, som mrs. S har fået på sit arbejde. Hun arbejder nemlig hos et dyreklinik. Jeg forstår ikke, hvad den gamle ejer har tænkt, men i det mindste har killingen fået sig et godt hjem nu, og den er faldet rigtig hurtig til allerede. Vi er glade for den herhjemme, og den er bare så cute! 😻

Uge 3 i billeder

#travelblog #travelblogger #travel #travelusa #usa #usatravel #michigan #charlevoix #charlevoixfestival #festival #babyshower #fireworks #kitty
  • Travel

Synes godt om

Kommentarer