Penang, Malaysia: 7. uge

Dette var så min sidste uge i Malaysia. Der er med blandet følelser, fordi jeg ikke har lyst til at forlade dette fantastiske sted med de dejlige mennesker, jeg har lært af kende. Dog glæder jeg mig også virkelig meget til at se min kæreste, hund, familie og venner i Danmark igen. De sidste dage skal bare nydes fuldt ud. Signe smuttede hjem mandag ved middagstid, så jeg havde nogle dage selv i Malaysia frem til torsdag, hvor jeg skulle hjem. Det var dejligt at have disse ekstra dage, så jeg kunne nå de ting, jeg gerne ville, inden jeg også drog hjem.

Om mandagen fik jeg nydt lidt sol på stranden, hvorefter jeg tog mod Georg Town for at se byen fra “Rainbow Skywalk”, hvor en ven fra “Reggae bar” kom og joinede mig. Jeg troede ikke, at der var noget, der kunne slå udsigten fra Penang Hill, men udsigten her var klart endnu smukkere! Her mødte jeg tilfældigvis også en fotograf, der stod klar med sit kamera, hvor vi fik skudt nogle billeder af sammen, som du kan se et eksempel af herunder.

Om tirsdagen havde jeg lidt for mange tømmermænd, så det blev lidt en praktisk dag, hvor jeg fik shoppet det ind, som jeg manglede at få købt samt pakket mine ting ned.

Onsdag blev så den dag, jeg skulle gøre dét, jeg havde set frem til længe. Her tog jeg tog på hiking-tur gennem den nationale park til “Turtle Beach” og tilbage igen. Jeg havde ikke travlt, så jeg tog turen stille og roligt og nød bare mine omgivelser. Det tog mig 2,5 time at vandre hver vej, hvor jeg vandrede op og ned af stejle stier gennem junglen. Udover at det var en fed måde at få god motion på, så var turen også super smuk, hvor den tropiske natur omfavner dig med vandløb, aber og firben med på vejen. Det er klart noget af det bedste, jeg har gjort i Malaysia. Dog levede “turtle beach” ikke helt op til mine forventninger, da jeg ikke så nogen skildpadder i naturen, derudover var ikke nogen boder eller andet på stranden, så man kunne købe mad og drikke som på “Monkey Beach” - godt jeg havde taget nok af forstærkninger med mig, så det var heldigvis ikke et problem. Til gengæld var der et såkaldt “Penang Turtle Sanctuary” for enden af stranden, som er et sted, hvor de hjælper med at beskytte og bevare skildpadder. Nogle skildpadder var skadet, så de havde brug for hjælp, andre var for unge til at klare sig selv. Når de kan klare sig selv igen, så bliver de sat fri ud i den store verden igen. Det var dejligt at se, at nogle hjælper til her med disse skildpadder. Vandreturen derhen og tilbage var klart det bedste ved min udflugt, men der var også meget fint at se turtle beach.

Efter denne udflugt tog jeg til stranden på Batu Ferringhi, hvor jeg købt det sidste på de hyggelige markeder, efterfulgt af en lækker massage på stranden. Massagen kostede kun 30 RM (49kr) udført på en rigtig massagebriks på selve stranden. Dernæst tog jeg hjem til min værtsfamilie, som havde lavet kinesisk mad til os, hvor vi derefter bare hyggede resten af aftenen. Kunne ikke være en bedre afslutning på denne “rejse”.

Torsdag tog jeg hjem, og 31 timer senere ankom jeg til Danmark om fredagen ved middagstid (dansk tid). Vejen hjem gik super fint uden problemer, så nu har jeg klaret endnu en flyvetur alene. 🙌🏽

Alt i alt har det været en helt fantastisk rejse, hvor jeg udviklet mig både som lærer, men også som person. Jeg har lært så mange nye ting og fået så mange nye erfaringer, og min horisont for verdenen og andre kulturer er kun blevet udvidet. Det føltes som om, jeg har levet “drømmen” for 7 uger, og det er klart noget af det bedste, jeg har gjort i mit liv indtil nu. Jeg føler mig så beriget over denne oplevelse.

Xoxo, Ida

  • Travel

Synes godt om

Kommentarer