At være opvokset i et alkoholmisbrug

Hej alle sammen, og velkommen til mit første blogindlæg ♥


Denne blog kommer til at omhandle tabubelagte emner. Temaer som hverdagsglæde, selvværd, at være opvokset i et alkoholmisbrug, selvudvikling, at være skilsmissebarn etc. vil være omdrejningspunkt for denne blog. Det hele startede reelt da jeg blev født, men det er ikke det vi skal snakke om. Vi skal snakke om, hvordan jeg er blevet den person jeg er i dag; vejen hertil. Det er ikke for at sætte mig selv i offerollen (for den del er jeg færdig med) - det skal handle om, hvordan jeg som 12-årig for første gang fik indblik i at være midt i en identitetskrise samtidig med at have en far, der havde (og har stadig) et alkoholmisbrug. Jeg fik første gang øjnene op for dette, da jeg var cirka 12 år, hvor mine forældre blev skilt for første gang, og hvor det for alvor gik op for mig, at min far faktisk drak og det havde kæmpe indflydelse min hverdag og min udvikling.


Jeg har to yngre søskende på hhv. 17 og 22 år. Jeg har en mor og en far som i dag er skilt, men som faktisk først reelt blev skilt da jeg var 22 år gammel. Derfor vil der også være indhold som at blive skilsmissebarn som voksen, hvilket jeg finder ENORMT tabubelagt, svært at snakke om og fuldstændig alene med.


Jeg gik på efterskole som 15-16 årig, hvor jeg første gang stiftede bekendskab med både anoreksi og bulimi, hvor jeg prøvede hhv. at kaste op og ikke at spise noget. Det virkede ikke for mig, så jeg udviklede ortoreksi, som ikke er så kendt i Danmark. Jeg målede og vejede alt min mad, drikkelse - og sågar mig selv hver dag, hvert måltid. Jeg trænede både morgen, middag og aften, og det var muligt for mig, fordi jeg gik på en idrætsefterskole. Der var INGEN, der bemærkede det. Jeg var endda til dansk eksamen i selvvalgt kategori; spiseforstyrrelser og Fitness World reklame. Det var også her, at jeg for første gang skar i mig selv. Jeg ved i dag, at det var et råb om hjælp.


Jeg gik for første gang til psykolog som 18-årig, hvor jeg gennemgik en identitetskrise. Jeg vidste ikke hvem jeg var, hvilke værdier jeg havde, hvor mine grænser gik og lignende, og det kan stadig være hårdt at tale om i dag. Omdrejningspunktet har helt sikkert været min fars alkoholmisbrug, som har været med til at præge min barndom og ungdom i en negativ retning. Man vidste aldrig, hvad man kom hjem til.


Da jeg er den ældste i min søskendeflok, har jeg altid været, der skulle passe på mine yngre søskende. Det resulterede i, at jeg altid hjalp med lektier, og altid satte dem i første prioritet. Som den ældste ordnede jeg ligeledes alle praktiske ting i hjemmet (pånær tøjvask). Jeg støvsugede, gik tur med hunden, tømte skrald, tømte postkasse, tømte opvaskemaskine nærmest hver dag jeg kom hjem fra skole. Alle disse ting er jeg blevet klar over i dag, at jeg gjorde for at tage ansvaret fra mine forældre, fordi jeg synes de havde nok at se til. Det har også gjort, at jeg eksempelvis har hentet min søster fra børnehaven, og sjældent havde veninder med hjemme i de sene skoleår. Disse ting vidste jeg ikke dengang - det er noget jeg er blevet klogere på siden hen. Når man tager ansvar for nogen, tager man også ansvaret fra dem.


Forældres alkoholmisbrug kan være ødelæggende for børnenes fremtid. Derfor vil jeg prøve at sætte ord på, hvad det har betydet for mig at vokse op i et alkoholikerhjem, og hvordan det har påvirket mit voksenliv. Jeg har nemlig haft mange problemer med at sætte grænser, har haft lavt selvværd, har ikke kunne sætte ord på mine følelser, har ikke følt rigtige følelser (har været vred når man skulle være ked af det og omvendt), i og med jeg aldrig har lært det hjemmefra. Det har spændt ben i mit voksenliv. Ensomhed, og faktisk generelt lavt selvværd.


Hvis du synes, at emner som disse er enormt spændende, så følg med. Du må hellere end gerne kommentere, hvis du ligeledes har oplevet lignende, så vi sammen kan få brudt tabuet.


Husk, DU ER IKKE ALENE!


#bestofnouw #lifestyle #alkoholism #brydtabuet

Synes godt om

Kommentarer

IP: 2a01:4f9:4a:272f::2