Kære læsere,

Jeg oprettede i går, 26. Januar 2018 kl. 00.30, min blog. Jeg håber, at I har lyst til at læse med.

Bag "HelloKenja" sidder en 16-årig pige fra Fyn og skriver. Kenja er ikke mit rigtige navn, men jeg blev kaldt det som lille, og har nu taget det til mig. Jeg kommer til at oplyse mit rigtige navn lige foreløbig, eller hvem jeg er. Nogle vil finde det upersonligt, og det kan jeg godt følge dem i, men jeg håber, at I vil give mig en chance, og se hvor det fører hen.

Jeg har længe gået og overvejet hvorvidt, jeg skulle lave en blog. Jeg har tit tænkt på, hvad folk ville synes om det, om de ville finde mig "kikset", og om nogle overhovedet gad og følge med. Jeg tror, at rigtig mange har haft tanker som dette, inden de oprettede deres profil. Jeg ved godt, og synes også, at man burde være ligeglad med andres meninger, men det kan være svært. Det er derfor, at jeg har valgt at springe ud i det som anonym. Jeg har svært ved at være ligeglad med andres holdninger.

Jeg går utrolig meget op i musik, i sær live-musik, og derfor vil denne blog i sær være præget af musik. Udover det, så er jeg i gang med et træningsforløb, hvor jeg spiser efter kostplan og træner 4-5 gange om ugen. Det vil denne blog også bære præg af. Ellers elsker jeg at fortælle, og jeg vil fortælle jer alt, hvad der falder mig ind, eller som jeg oplever. Det håber jeg, at I er klar på.

Vi ses,
- Hellokenja

Likes

Comments