Mit vægttab er gået over al forventning og på datoen som billedet refererer til så befandt jeg mig blot 700 gram fra mit oprindelige mål om at lande på 63,6 kg

Der er ingen større overvejelse omkring netop dette tal udover at det ligger inden for BMI intervallets sundhedsmæssige værdier .

Min kost har kørt snorlige i dagligdagen efter antiinflamatoriske og clean eating principper, men jeg har tilladt mig selv nogle friheder og givet lig selv lov til at give efter for mine cravings på mærkedage som feks. Jul, nytår og fødselsdage . Dette har selvfølgelig givet en lille stigning i vægten da der som oftest er en konsekvens forbundet med en handling .

For at bevare min motivation og ikke få følelsen af nederlag når jeg har givet den gas om lørdagen så har jeg konsekvent ventet en 3-4 dage med at stige op på vægten . Dette har medvirket til at vægten enten befandt sig i status quo eller igen var på rette kurs . Ergo motivationen stimuleres og følelsen af nederlag udebliver .

Det er sådan nogle små strategier jeg har gjort brug af under mit vægttab .

Selvfølgelig skal man give sig selv lov. Det er tilladt at nyde spørgsmålet er blot om man vælger at rejse sig igen eller om man tillader at en enkelt dags frihed fører en tilbage til de gamle trygge mønstre og vaner som man prøver at bryde med .

Jeg startede min vægttabsrejse på et strategisk ånsvagt tidspunkt lige før jul hvor alle de lækre fristelser stod i kø som perler på en snor . Men det var her jeg var motiveret og modtagelig over for forandring så jeg valgte at gribe dagen .

Resultat er et vægttab i rekordfart hvor jeg befinder mig 10 dage væk fra min planlagte deadline og blot med 700 gram tilbage at tabe. så mon ikke der her på falderebet er plads til en smule nydelse inden jeg skal igang med anden etape af min overordnede trænings strategi og vægtplan.

Det kan bestemt lade sig gøre at nyde et vægttab og det kan sagtens føles som en rejse og ikke en sur kamp mod kiloene . Dette er det her autentiske vægttabsforløb et vidne om .

Noget at det fedeste jeg har oplevet er også at min comfort Zone har rykket sig . Jeg har længe frygtet at træde uden for min Flow zone midt på sporet af vejen hvor jeg følte mig tryg i min Bevægelighedstræning . Jeg frygtede at min smerter ville tage til i styrke hvis jeg påbegyndte en mere intensiv træningsform . Dette har vist sig ikke at være tilfældet . På trods af en mere intensiveret træningsform (Hiit) så er jeg fortsat smerte fri og på vej mod den form jeg havde inden jeg fik stillet diagnosen rygsøjlegigt tilbage i 2015-16 stykker.

Følg med i næste del af the journeyman projekt

Kronisk kram

Allan

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Det går nu ikke så tosset med den der Antiinflamatoriske tilgang i forhold til det primære mål som er vægttab .

Status er som følger:

Vægten er syntes at være nedadgående og på rette kurs som var hensigten og med en ganske fornuftigt tempo.

I forhold til “ kan man spise sig rask Temaet” så er det mig ikke muligt at vurdere dette. Jeg følte mig nærmest smertefri allerede inden jeg startede mit vægttabsforløb på antiinflamatorisk kost,så jeg har ikke et reelt smerte niveau at vurdere ud fra . Men jeg kan konstatere at nogle ting som at skippe mælken i kaffen og generelt holde mig fra mælke produkter og fylde tallerkenen efter clean eating princippet har gjort at min eksem i ansigtet er i ro hvilket er meget atypisk for denne sæson og årstid da det altid plejer at være i udbrud når den kolde og udtørrede vinterluft træder i karakter og bider fra sig . Ligeledes plejer jeg at døje med skæl dannelse i hovedbunden . Dette er også markant forbedret , så nogen effekt har det altså haft.

Har jeg spist mig Rask . Jeg har stadig min skepsis over for dette, da jeg stadig er overbevist om at det kun er muligt at symptom reducere og ikke decideret helbrede gennem kosten . Har jeg spist mig til at være symptom reduceret . Her er svaret ja . På nogle punkter har jeg så absolut , mens andre fortsat befinder sig ukonkluderede.

Jeg Undersøger fortsat hvordan jeg kan få adgang til mine inflammations tal .

Metode til vægttab :

Kosten
Jeg tænker i håndfulde som er tilfældet med Sense principperne Forskellen er at jeg har fravalgt min mælkeration .

Motionen

Hiit interval træning i 10 minutters cyklusser på alle arbejdsfrie dage.
Ialt 30 min interval træning pr gang

Øvrig træning :
10 min opvarmning med Bevægelighedstræning
Og 5 min Afspænding efter Hiit

Jeg frygtede meget at kaste mig ud i høj intensitets træning. I lang tid har min Bevægelighedstræning været min safezone og jeg frygtede at bevæge mig væk fra det trygge . Men konklusionen er at min frygt har været uberettiget . Jeg forholder mig stadigvæk smertefri selvom min muskulatur kræver lidt ekstra kærlighed og afspænding for at holde sig smidige.

Kronisk kram

Allan


Likes

Comments

I en længere periode, i omtrænt 5-7 måneder har jeg følt mig fanget i slags Downward spiral hvor min trænings motivation blev mindre og mindre og min kost sejlede med det resultat at der lynhurtigt kom en masse ekstra kg på sidebenene.


d 16 december. Odd tidspunkt når julen 2017 stod for døren, besluttede jeg mig for en kurs ændring. Jeg havde nået en vægt på 72,8 kg hvilket var forplantet som ren mavefedt. Jeg ved at det viscerale mave fedt ikke er godt for organerne og den fysiske sundhed, men det var med et mere kosmetisk motiv jeg indledte min nye og nuværende livstil. Min kost blev drejet i en Antiinflamatorisk retning og min træning blev igen sat i system.

Jeg kan ikke helt huske hvornår programmet blev vist i fjernsynet "spis dig rask" men der florede en masse debat og mangfoldige holdninger de efterfølgende uger på de sociale medier. Jeg læste flere kommentarer og ens for mange af dem var at de ikke følte at man kunne spise sig rask og ikke havde omnået effekt af en kostændring i kampen mod deres rygsøjle gigt eller anden autoimmun kronisk sygdom. Selv så jeg ikke programmet, men jeg følte mig alligevel inspireret til at forsøge mig ad på på egen krop. Jeg spiste jo allerede antiimflamatorisk i forhold til mit vægttab, så det handlede jo sådan set bare om at monitorere effekten og berette om den.

Således begyndte the Journey man projekt. En antiimflamatorisk rejse mod et vægttab, ny motivation, en sundere kontinuerlig livstil og synliggørelsen af om det nu også kunne være sandt at man kan spise sig rask.. Personligt har jeg i hele mit sygdoms forløb haft mine betænkeligheder ved den påstand og min egen holdning er at man kan ikke spise sig rask men man kan spise sig til en symptom reduceret tilstand og for mig så er der væsentlig forskel på de to måder at fremstille tingene på. Er du rask så er alle symptomer borte og dine inflammationstal og smerte niveau bør ikke stige ved at kaste en plade marabou i ansigtet eller ved at vige fra sin kostplan. Du er rask. Fusionen i rygsøjlen er forsvundet og alle følgeskaderne er pludselig pist borte. Du er rask.. I forhold til autoimun kronisk sygdom så er det stor mundfuld at skulle fordøje påstanden om at man kan spise sig rask. Men er du blot symptom reduceret så vil man jo stadig skulle tænke over handling og konsekvens, hvilket jeg også føler er en mere realistisk fremstilling.

Et andet aspekt der har gjort at jeg altid har vægtet at kæmpe på andre parametre end kosten er tidshorisonten. Hvor lang tid skal man investere for at spise sig rask. 1 md , 2mdr? 1år? 10år? eller resten af livet før man oplever en effekt. tænker at det er meget individuelt hvornår og hvis effekten indtræffer.

Men nu prøver vi og det kunne jo også være at det kunne hjælpe på lidt eksem.

Eksem i ansigt (meget tørt og har svært ved at hele i den kolde vinter luft) sådan er det hvert år.

72,8 kg ( hovedsageligt mavefedt og visceral fedt. Det farlige fedt omkring organerne)

ingen smerter at sammenligne effekten af en kostændring med( håber at kunne få adgang til mine inflammationstal næste gang jeg er til kontrol for at kunne sammenlige før og efter effekt)


Eksem reduceret og er i bero. Næsten borte men blusser lidt op ind imellem dog i meget mindre grad og med længere intervaller imellem.(meget attypisk for sæsonen)

Vægt. 66,4 kg ( 2,8 kg tilbage fra mit mål og den sundhedsstyrelsens Anbefalede BMI vægt på 63,6 kg)

Inflammations tal( afventer kontrol)


Væggtab er sket med antiimflamatorisk kost og motion. I perioden har der været monster meget slik indenbors juleaften, nytårsaften og til min fødseldsdag d. 14 januar så syntes faktisk at det er et helt okay væggtab..

Smerte grad Uændret, min mave går i oprør ved væsentlig mængde af sukker. muligvis fordi den er blevet afvænnet.


Kig ind for updates.

kronisk kram, we are not taboo!

Allan




Likes

Comments

Noget af det jeg er helt pjattet med er at lade mige inspirere til min træning. Hvis jeg finder en øvelse jeg føler kunne være sjov ell gavnlig for min rygsøjlegigt, så ser jeg ofte timerne forsvinde ved at afprøve, tilpasse eller neddrosle sværhedsgraden for at gøre øvelsen anvendelig i forhold til min egen problemstilling.

Min rygsøjlegigt har skabt en nysgerrighed på bevægelse og det er min opfattelse at der findes et utal af gavnlige øvelser derude som der ikke er blevet belyst eller sat i kontekst med rygsøjlegigtens problemstillinger. Men at de ikke er blevet belyst gør dem jo ikke mindre anvendelige eller eller effektive. Foruden min kærlighed for Prasara yoga, så er jeg også gået hen og blevet lidt lun på Tai-chi: Rigtig fedt bliver det når jeg opdager øvelser på tværs af forskellige stilarter, der har potentiale til at supplere komplimentere hinanden i et nyt Flow.

Et af mine mål for 2018 er at begynde til Capoeira. Dette har altid været en drøm for mig helst siden barnsben. Men da jeg i sin tid endelig opdagede at der befandt sig en klub i aalborg så var tiden ikke den rette pga min herlige nye sygdom der var kommet i udbrud. bliver fedt når man bliver dygtig gjort i denne sport i sådan en grad at jeg kan begynde at se potentiale til at mixe de tre stilarter.

Jeg motiveres utrolig meget af at inden for strukturerede rammer så skal min bevægelighedstræning foruden sin effektivitet indeholde en stor portion af legende elemnter. Med andre ord udfordringen må gerne være pisse sjov!

Herunder følger en lille flow video jeg har sat sammen med øvelser jeg har leget lidt med. Nogle af øvelserne stammer fra Taichi, nogle fra Yoga. Herunder Mountain, chairpose og twisted chairpose og en enkelt inspirationskilde er fra vild ungdom på Discotek Peter wessel i Blockhus, hvor der blev hældet spandevis af fadøl ned i sin tid. Godt den tid er forbi, både af hensyn til mig selv men også af hensyn til andre. håbløst at være sammen med en der ikke kan styre sin brandert. Og det kunne jeg ikke.

Oprigtigt talt så stammer en af øveserne du ser i videon fra drunken style kungfu, men måske opfinderen, som der i sin tid fandt på denne stilart også godt kunne lide fadøl. Who know?, men det virker sansynligt! nu skal det ikke være sjov og ballade det hele og flowet du ser i videon er også således strikket sammen at det tilgodeser områder i kroppen som kan være medårsag til at begrænse kroppens funktionalitet hvis bevægeligheden nedsættes i disse områder.

Da jeg satte det her Flow sammen havde jeg fokus på på skulderbladenes funktion, rygsøjlen og lænderyggens bevægelighed. Der arbejdes med fleksio, ekstension og rotation af rygsøjlen , derudover arbejdes der også med statisk udholdenhed i skulderledet samt brystkassens evne til ekspansion.

Det går lige lidt galt i slutningen af videoen da jeg glemmer næste skridt. det var første gang i dag jeg kædede drunken style på. I dag forsygte jeg at lave closure og lukke flowet efter sidste takt i videon. Det fede er så nu hvor jeg kigger på videon så er der mulighed for at forlænge Flowet med nogle ground based movements, for at bearbejde f.eks fleksorer/ekstensorer og indad/og udadfører i hoften. så det varer nok ikke længe inden jeg er i gang med at Paint the floor.

Elsker at lege men nu skal, det her flow lige sidde i skabet førtst før næste takt og transition til næste bevægelse.

Inspiration findes over alt. Take a look around, og tilpas det du finder og motiveres ved til dig og dit liv!

Kronisk Kram

Allan


Likes

Comments

Puha en af de morgener hvor man bare står alt for tidligt op. Det er dog ikke pga af smerte, ubehag eller andet. nogle gange vågner man vist bare af uforklarlige årsager når man sover allerbedst. Guskelov putter min dreng fortsat trygt og godt. han har en dag i børnehaven foran sig, så en times tid halvanden mere er jo sikkert godt givet ud inden han skal ud og brænde en masse krudt af.

Men nu jeg alligevel sidder oppe så kan jeg jo ligeså godt gøre den tidlige morgenstund lidt konstruktiv. Jeg føler mig ganske morgen frisk og allerede inden jeg forstod at jeg var vågen nok til at se, så opfattede jeg at min krop reagerede instinktivt og førte mig ud af sengen. Det er så fedt at opleve når ens krop responderer på den træning man har udsat den for gennem længere tid og der begynder at tegne sig et mønster, som dæmmer op for tidligere begrænsninger og udfordringer.

En af mine store udfordringer var i en lang periode at stå ud af sengen om i de kritiske morgentimer pga smerte og udpræget morgenstivhed i ryg og lænd. Bevægelse gjorde ondt. Jeg havde utrolig svært ved at vende og dreje mig og det var en energidrænende kamp at føre benene ud over sengekanten. For alle uanset om man har en kronisk sygdom, en discus prolaps eller om man er sund og rask, så er det ønskeligt at få en god start på dagen, men mit overskud var allerede borte inden fanden fik sko på pga. natlige smerter.

Jeg søgte nettet tykt og tyndt for at finde metoder til at vende og dreje mig i sengen uden at finde mere end en enkelt anbefaling til hvordan jeg kunne gøre min udstigning af sengen nemmere. Jeg følte det problematisk da et af symptomerne ved morbus bechterew er udpræget morgen stivhed i ryg og lænd, at der så ikke fandtes flere synliggjorte metoder til at gøre kampen ud af sengen bare en anelse nemmere.

Da jeg senere startede til prasara yoga begyndte jeg at se anvendelighed og overførselsværdi i nogle af de bevægelser jeg udførte på måtten og Fresh out of bed begyndte at tage form. Jeg syntes efterhånden at jeg har fundet en del anvendelige øvelser til at imødekomme forskellige ligge stillinger og har også modtaget ord fra en kvinde med samme diagnose, som befinder sig i samme situation som jeg selv, der bekræfter behovet for disse øvelser og deres anvendelighed. På den måde begyndte der at tegne sig en ny nysgerrighed og passion, som nu er blevet til E-bogen Morbus Bechterew: øvelsesbiblioteket som der i øjeblikket befinder sig i den afsluttende redigeringsfase.

Der findes så meget anvendelighed derude, som der ikke er blevet synligjort eller tænkt ind i en kontekst hvor det kan have gavn for andre som befinder sig i samme svære situation som jeg. Dette syntes jeg er synd og skam da det kan spare meget unødvendig smerte og ubehag, så derfor dette oplæg for at synliggøre at der findes metoder og muligheder for en morgenstund med mindre smertepåvirkning.

På billedet ser du en metode til at vende sig om fra rygliggende til maveliggende stilling. Dette er den øvelse jeg selv anvendte i sin tid og fandt ganske nyttig. Sidenhen er der dog kommet mange flere øvelser til, som kræver meget mindre bevægelse.


1) Hofte løftes.

2) Ben føres ind under din bridge og der rulles over på side( arm kan alternativt befinde sig strækt over hovedet hvis bedre plads til rulning er ønskeligt)

3) Benet der føres under bridge udstrækkes og der er dermed foretaget et rul fra rygliggende til maveliggende stilling med minimal brug af muskelkraft og uden så meget påvirkning i lænd med udpræget morgen smerte/ ømhed.

4) Er du placeret ude i nogenlunde afstemt afstand med kanten så er det muligt at sætte benet i jorden i forbindelse med den rullende bevevægelse og skubbe fra med hænder ved hjælp af momentet som drivkraft frem for direkte muskelkraft.

5) oprejst stilling 

Må du have en smertefri morgenstund

Kronisk morgenkram

Allan

Likes

Comments

Noget af det fedeste jeg har oplevet i 2017 er at opleve den inspirerende kroniske kreativitet der udspiller sig på de sociale medier som f. eks Facebook, Instagram og Utube. jeg har længe selv ladet mig inspirere af alle disse kreative kroniske krigere som uselvisk deler ud af deres råd, håndværk, oplevelser og erfaringer m.m for at bidrage til den gode sags tjeneste og give en håndsrækning til de der befinder sig i samme båd eller det der er værre.

Jeg bliver helt rørt og varm om hjertet netop fordi der er mange der føler sig alene, misforstået eller overhørt i deres stille kamp. For mig er det bare utrolig dejligt at erfare, at nogen af alle disse kroniske krigere føler overskud til at bidrage med følelsen af at ingen med gigt, smerte eller anden kronisk sygdom bør stå alene.

Jeg nærer den dybeste respekt for alle disse kronisk kreative tiltag som hver især spænder ganske vidt, men som i sin helhed samler alle trådene således de fleste behov bliver dækket. Dette alt fra:

kunstneren der maler billeder for at samle ind til f.eks gigforeningens arbejde.

Den vedholdende som afprøver antiinflamatorisk kost og deler sin erfaring.

alle de mange bloggere som deler hver sin inspirerende historie, således ingen af os føler at vi står alene.

Fordragsholderen som kæmper for at Synliggøre og lette tilværelsen for alle dem som kan relatere.

udvikleren og testpersonerne af anordninger og værktøjer der kan gøre tilværelsen nemmere for f.eks folk med gigt i fingrene og nedsat muskelkraft i hænderne.

Den inspirerende personlighed som formår at ingyde håb og motivation i en tid hvor lokummet brænder

Alle i kroniske kreative krigere har hver især været med til at gøre mit 2017 helt fantastisk og jeres kamp inspireret mig til at kæmpe og givet mig mod til at turde at dele min egen historie.

Jeg glæder mig til et 2018 med endnu flere kroniske kreativiteter.

Kronisk Kram

Allan



Likes

Comments

Et er at være sygemeldt eller arbejdsløs når man skal finde overskud og energi til at varetage kroppens faktuelle behov midt i en udmattende kronisk krig. Noget andet er når virkeligheden rammer og man eventuelt bliver raskmeldt, finder sig et tidskrævende job og samtidig har familie og forsørgerforpligtigelser. Derudover skal der findes overskud til alle dagligdagens øvrige gøre mål skal fordeles i selvsamme portion af et udfordret energi niveau. Det kan være udfordrende at finde overskud eller motivation til at få gjort sine daglige øvelser eller gennemført sin træning, selvom man inderst inde ved at de gavner en både nu og her, men bestemt også på den lange bane, når energi og overskud er presset i bund på mange andre parametre.

En del af overskudet handler også om vane og mønstre, hvor kan jeg investere tiden bedst og hvor giver det mest mening at investere insatsen og ved at investere 10 min om morgenen så oplevede jeg at kroppens funktioner nemmere gik i gang og ryggens stivhed hurtige forsvandt.

I en lang periode oplevede jeg øget stivhed i rygsøjlen når jeg vågnede om morgenen. kampen startede allerede inden hanen kunne gale med at kæmpe mig ud af sengen så derfor begyndte jeg at udarbejde metoder til at kunne stige ud af sengen effektivt og med mindst mulig anstrengelse" mere om dette i kommende indlæg" således jeg kunne gennemføre en kort morgen rutine, der kunne sætte gang i min rygs bevægelighed, kickstarte dagen og give bedre betingelser til mit energi niveau ved ikke at skulle ligge og kæmpe en kamp i sengen for at kunne lave udstigning.

Herunder finder du den morgen rutine som jeg dagligt benytter mig af.

Foruden bevægeligheden i rygsøjlen så bearbejder øvelserne også hofte og aktivering af skulderbladene da deres funktionalitet bidrager til kroppens holdning og udførelsen af god trænings teknik. Jeg har oplevet at mine skulderblade ikke kunne samles hvilket bidrog til en uhensigtsmæssig løfteteknik og da min diagnose også kan medføre krumning af rygsøjlen med markant foroverbøjning fordi rygsøjlen kalker til så er det en forudsætning at skulder og hofte også har gode forudsætninger for at opnå frihed i bevægelsen for at kunne udføre almene dagligdags funktioner.

Øverste venstre hjørne: Bevægelse af hofte/lænd.

Øverste hjørne: aktivering/ samling af skulderbladene.

Nederste venstre hjørne: Cat/cow / rygsøjlens bevægelighed.

Nederste højre hjørne: Spinal wave/ rygsøjlens bevægelighed.

Udfør hver øvelse i 2,5 minut med fokus på kontrolleret bevægelse. 

God træning og Kronisk kram

Allan


Likes

Comments


We are not taboo.

Vi er mennesker af kød og blod der kæmper en kamp mod en usynlig kronisk sygdom, som de færeste begriber alvoren af. Vi er viljestærke individer der kæmper mod misforståelse, uvidenhed, ignorence og meget mere samtidig med at vi går rundt i en søvnløs tilstand og prøver at bekæmpe en smerte, som man ikke engang ville ønske for sin værste fjende. En smerte de færreste raske er i stand til at relatere til.

Da jeg i maj måned 2017 i en korrespondance med en fysioterapeut blev konfronteret med en holdning, som meget modstridende gik mod mine oplevelser og erfaringer gjort over de sidste 3år i min kamp for at genvinde min evne til smertefri bevægelse, blev jeg først chokeret og dernæst rasende og frustreret. Men i særdeleshed også ked af det.

Ordene der Blev sagt var: Morbus Bechterew er ikke en invaliderende tilstand. Disse ord fik tårerne til at presse på, for i over 3 år havde jeg netop oplevet det som jeg ville betegne, som en invaliderende tilstand, og en frygtelig masse ubehag.

Jeg havde f. eks ikke været i stand til at vende mig eller stå ud af sengen uden voldsomme smerter. Jeg var ikke i stand til at gå ned af gaden eller træde ned af en kantsten uden smerten gennemsyrede min krop. Var der en fortovssten som lagde lidt løftet og jeg ved et uheld stødte på den med mine haltende ben så jog der en voldsom smerte op igennem rygsøjlen. Jeg var ikke i stand til at sove, eller løfte min søn op på armen eller give ham trøst mens vi sad ganske stille i sofaen, uden at have smerter i skuldre og nakke når jeg ville holde om ham.

Morbus Bechterew er ikke en invaliderende tilstand. Jeg vil i høj grad mene at tilstanden er invaliderende når ens sygdom trækker dig ud af arbejdsmarkedet og man ikke er i stand til at foretage simple funktionelle bevægelser som at gå, stå, sidde eller ligge, eller man skal grave dybt i sig selv for at finde overskud til at lægge en arm om sin 2årige søns skulder for trøst midt i et sanseligt kaos af udmattelse og smerter. Jeg tror så til gengæld også at kroppen aktiverer en eller anden form for selvforsvarsmekanisme for at udholde smerterne, en slags Survival-mode, som gør at man på sin vis lærer at ligge smerterne om i baghovedet og ignorere dem i sådan en grad at man kommer gennem dagen selvom man oplever massivt ubehag. På en måde så er det jo en snedig overlevelsesstrategi fra hjernens side, men det ligger jo også et røgslør, som gør at der før eller siden ophober sig bivirkninger af at presse kroppen gennem smerte og kompenserende fejlstillinger.

Jeg begyndte at spørge ind til andres oplevelse og erfarede at jeg ikke står alene med følelsen af at Morbus Bechterew er en invaliderende sygdom.

Jeg har ikke en fysioterapeutisk baggrund at definere ordet invaliditet ud fra, jeg har min bagage, mine oplevelser og mine smerter og ubevægelige krop til at hjælpe mig med at definere ordet. Andet behøver jeg ikke, andet er vel bare også ordkløveri og et spørgsmål om definition af ordets betydning gjort ud fra forskellige perspektiver. Mit perspektiv er erfaring og oplevelse med ordet på egen krop, fysioterapeutens perspektiv er faglig begrundet og har rødder i uddannelse, og uanset hvad man ligger i ordet så har jeg formået at løfte mig fra værende sengeliggende og fra at være så stiv i kroppen at det at sætte sig på toilettet var en flov og pinlig affære, til at have markant forøget grad af bevægelses frihed. For mig er det, den eneste meningsfulde kendsgerning jeg skal forholde mig til.

Efter at havde fået denne besked med at Morbus Bechterew ikke var en invaliderende tilstand, så blev jeg som sagt først rasende for jeg følte at det negligerede tilstanden og den opfattelse både jeg og andre med MB opfattede sygdommen og dens kompleksitet. Jeg Fik følelsen af ikke at blive hørt, følelsen af at mine 3års smertetilstand i magtesløshed blev nedladet på det groveste, og sygdommens modbydelige natur ikke blev anerkendt. Det føles fortvivlende at få pålagt sig opfattelsen af at ens virkelighed og faktuelle kendsgerninger opfattes som en ligegyldighed, som kan ignoreres og derved ikke betragtes som værende en realitet.

We are not Taboo, we are chronical warriors

Kronisk kram

Allan

Likes

Comments

Som kort beskrevet i blogindlæget den kroniske krig, så er det mig muligt at leve bedst tænkelig tilværelse og en smertereduceret tilstand Ved altid at bevæge mig midt på sporet i det man vel passende kan kalde en Flowzone.

Flow er en mental tilstand i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det vedkommende beskæftiger sig med. Flow karakteriseres som en fornemmelse af energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet.

Flow er defineret af Mihaly Csikszentmihalyi

Os med Morbus bechterew eller anden kronisk lidelse tæt inde på livet kan sikkert i et eller andet omfang nikke genkendende til hvor vigtig det at føle succes med den igangværende aktivitet er for at stimulere motivation. Motivation er en vigtig medspiller, som for mig bla. har hjulpet med at bevare håbet og troen på egne evner i en kamp der såede tvivl og håbløshed.

Men Motivation er en finurlig størrelse og den kan komme og gå ligesåvel, som en smerte kan aftage eller tiltage i styrke og intensitet. For at opnå flow og fastholde min motivation, så har det derfor været nødvendigt for mig at skabe overenstemmelse mellem aktivitet og oplevet evne både i træning men bestemt også i anden dagligdagssammenhæng. Det har været et must at sikre min bevægelighedstræning i en afstemt balance mellem en tidligere aktiv livstil og efterfølgende periodevis inaktiv tilværelse.

Da knudepunkterne begyndte at løsne op via Prasara yogaen så modtog jeg samtidig lykkefølelse og nydelse gennem oplevelsen af at kunne mere end jeg troede muligt i min tilstand med rygsøjlegigt. Gennem min bevægelighedstræning nåede jeg til et punkt hvor jeg blev så nysgerrig på bevægelse at det der tidligere føltes pinefuldt, nu stimulerede til en legende fornemmelse i en afstemt udfordring. Der begyndte igen at opstå mening i min træning og tilværelse. Jeg begyndte at at ændre livsyn og ligge det gamle trænings ego på hylden hvilket medvirkede til en mere harmonisk krop og personlighed.

Når jeg bevægede mig i yoga var jeg koncentreret og med tiden lærte jeg at bevæge mig dybere ind i mig selv og opnåede fuld tilstedeværelse i den igangværende aktivitet.

Flow syntes derfor vigtig i træningssammenhæng men også i dagligdags aktiviteter da den fulde tilstedeværelse i nuet og livets små øjeblikke kan have medindflydelse på at holde stressniveauet nede. Vælger man at tro på visse teorier så har vores stress niveau direkte inflydelse på inflammations niveaut i vores krop.

For mig er Flow en kilde til motivation og bevæger jeg mig for langt ud af min Flowzone så begynder udfordringerne at hobe sig op og motivationen begynder at fade bla. fordi succesoplevelsen begynder at blive uopnåelig.

Jeg føler at der meningsfuld værdi i at tænke begrebet flow ind i sin dagligdag som kronisk gigt patient. Dette bla. fordi at det kræver en vis kontinuitet at holde sin bevægelighed intakt. Det at træde ved siden af sporet har ofte en konsekvens som leder ud i en dyb grøft hvor man kan opnå følelsen af at skulle starte forfra og kæmpe sig den lange vej tilbage igen, med risiko for at den personlige trivsel samtidig bliver presset .

Som kronisk syg så er det at starte forfra igen bestemt ikke et ønskeligt scenarie.

Kronisk Kram

Allan





Likes

Comments

Alle følelser er i spil i en kronisk krig for at opnå bedst tænkelige tilværelse. Jeg har været vred og mistet besindelsen, jeg har været angst og frustreret på randen af depression og afmagt. Jeg har følt overvældende lykke for de små betydningsfulde øjeblikke og små glimt af smertefrihed. Jeg har mistet motivationen og gejsten til at kæmpe, og rejst mig igen. I realiteten findes der egentlig ikke noget valg når man elsker livet og alle de fantastisk skønne stunder, som det at være far til jordens dejligste dreng bidrager til, uanset hvor hård tilværelsen syntes at være.

Krigen begyndte allerede længe inden min diagnose. Sygdommen kostede mig mit tidlige job Som sømand, og igangsatte en lavine af konsekvenser den dag jeg blev raskmeldt uden at have fået stillet en diagnose. Jeg havde længe været gangbesværet og dette blev hurtigt intensiveret efter jeg blev erklæret rask og kastet tilbage på arbejdsmarkedet. Mit stressniveau steg markant, da jeg i en periode ikke havde mulighed for at varetage min sygdom fordi jeg nu følte at jeg nu i stedet skulle please visse regler og fastholde et job, som jeg ikke var rask nok til at varetage, i et samfund hvor jeg ikke følte der længere var plads til mig. Men jeg kæmpede mig igennem vikariatet ved bla. at sove i hver frokostpause, fordi jeg var så fysisk og psykisk udkørt af alle de udfordringer der landede på min vej. Jeg arbejdede som pædagogmedhjælper i en børnehave og jeg finder det lidt paradoksalt at grave overskud frem til at passe alle andres børn, for så at opleve at når man kommer hjem til sit eget kød og blod, så er alt overskud helt dead and gone. Det er sku ikke rimeligt!

Men jeg var jo erklæret rask selvom jeg var søvnløs flere timer hver eneste nat. Erklæret rask selvom jeg haltede mig gennem tilværelsen og min ryg, skuldre og ben led overlast bare jeg skulle hente et kg kartofler ved købmanden, fange en bus eller kramme min søn i trøst. Den kroniske krig havde taget en ny drejning. Nu handlede det også om retten til at være syg og bevare et værdigt liv i et system hvor jeg var havnet som en sag, der i kommunal regi, statistisk set var bedst at få hurtigt af skrivebordet.

Jeg begyndte at udforske da jeg havde modtaget hint om hvad der var galt i min krop. Dette ledte mig nysgerrigt mod Prasara som er en dynamisk yogaform hvor der foregår en flydende overgang og bevægelse mellem to eller flere øvelser og stillinger. Dette skulle vise sig at blive startskudet i kampen om at genvinde min bevægelighed. Til at begynde med gjorde det afsindigt ondt. Min krop var i oprør og mine muskler var på overarbejde og spændte til bristepunktet.. På dette tidspunkt var min krop ikke i stand til at restituere, givetvis grundet inflamations niveauet i min krop. Jeg var flere gange ved at opgive, men de små succesoplevelser åbenbarede sig gennem min vedholdenhed og ganske langsomt begyndte min krop at løsne op i alle sine knudepunkter. Jeg kunne pludselig bevæge mig i mønstre og indtage yogastillinger som blot måneder forinden syntes som det rene utopi. Jeg var hooked!

På dette tidspunkt havde jeg endnu ikke fået grønt lys for biomedicin. Den aha oplevelse kom først meget senere efter endnu en kamp hvor det blev nødvendigt at slå i bordet for retten til at få den behandling der kunne give mig mit liv tilbage. Og da det endelig skete så føltes det som et lille mirakel allerede fra første infusion. Jeg følte mig lettet og vred på samme tid. lettet og lykkelig over effekten af medicinen, men samtidig også vred over at skulle stå til tåls med de følgeskader og den smerte den lange udredningstid havde medført.

Det er min oplevelse at det ene ikke kan stå uden det andet. Uden den biologiske medicin havde min krop måske aldrig fået ro og mulighed for restitution, således den kunne samle krafter til at ruste sig til at tage kampen på den lange bane. Jeg sværger til bevægelighedstræning, som mit stærkeste forsvar mod min rygsøjlegigt. Det er træningen der skal redde min røv og hjælpe mig med at overleve en ny kronisk krig den dag min krop måske ikke responderer nær så effektivt på den infusion jeg modtager hver sjete uge. kroppen er trods alt det nærmeste vi har og derfor er det også særlig vigtigt altid at lytte til kroppens signaler. Dette er ikke altid uden omkostninger for den personlige trivsel, da det kan kræve store ofringer på det personlige plan at lære at prioritere og fravælge for at holde sin sygdom i ro.

For mig handler det at holde sygdommen i dvale om et afbalanceret Flow i træning og tilværelse, samt overenstemmelsen mellem udfordring og min aktuelle formåen. En ting er at kæmpe sig tilbage, noget andet er at fastholde den kurs man har lagt når lyset skinner for enden af tunnelen, her sættes vedholdenheden atter på prøve når smerten ikke længere eksisterer som guideline og alt syntes tæt på normalt.

Kronisk Kram

Allan


Likes

Comments