3 restauranter du bør besøge i Odense

Inspiration, Oplevelser

Det er vist ikke nogen hemmelighed at min kæreste og jeg elsker at tage ud at spise. Vi er ikke så meget til de traditionelle caféer og heller ikke restauranter som køre med buffet tema. Vi kan godt lide at spare op og tage nogle lidt mere eksklusive steder hen.

I Odense kan man også finde rigtig mange fine steder at spise. Her er tre bud på restauranter som man bør unde sig selv at aflægge et besøg.

No. 61 var et af de første steder vi har besøgt mens vi har boet i Odense. Menuen skifter hver måned for at sikre at de råvarer de benytter er i sæson. Det er virkelig en ting vi sætter pris på. At man både benytter lokale råvarer og dem som er i sæson. De fleste råvarer smager bare bedst når de er i sæson. No. 61 er den billigste af restauranter på denne liste. Man kan vælge en enkelt ret for 195 kr, men man kan også vælge hele menuen for 325 kr for 3 retter, hvor du betaler 75 pr. glas vin.

Udover at de servere simpel og lækker mad, så er selve restauranten et af de hyggeligste steder man kan finde i Odense. Stolene og bordene passer ikke sammen, men er sammensat af genbrugte møbler, masser af starinlys og hygge. Samt alle mulige små sjove nips ting som øjnene kan gå på opdagelse i.

Vi har været No. 61 2-3 gange nu og det er et sted som står øverst på listen over steder jeg gerne vil spise hvis vi får en spontan lyst til at spise ude. Men man bør dog altid bestille bord for der kan nemt være fyldt op hvis man bare kommer forbi.

Mmoks bliver jeg altid overrasket over deres fantastiske og fantasifulde retter. Her er det igen sæsonens råvarer som er i højsæde, men de leger gerne med råvarer fra hele verden. Vi har været på Mmoks to gange og er gået derfra og været en gastronomisk oplevelse rigere.

Du kan på Mmoks vælge ud fra menuen hvad du godt kunne tænke dig, de anbefaler 3-5 retter pr person, og her giver du 100 kr pr ret. Vi har dog begge gange valgt den anden løsning som er at køkkenet sammensætter hele menuen som består af 4 retter, med et glas vin til hver og med kaffe og sødt til sidst. Det giver man 695 kr pr person for. Det kan helt sikkert anbefales hvis man ikke helt kan beslutte sig for hvad man gerne vil have, eller bare har lyst til at blive overrasket.

Lokalerne er også enormt hyggelige, med god plads i mellem bordene så man kan have den intime stemning omkring bordet, uden at føle man genere andre med snak og toiletbesøg. Der er altid meget dæmpet belysning som giver en særlig ro og stemning til stedet, men som også gør det utroligt svært at tage gode billeder.

Restaurant Vår er det seneste sted vi har besøgt og er samtidig også den nyeste på den Odenseanske madscene på denne liste. Vi havde på forhånd hørt rigtig meget godt om stedet og valgte derfor at tage derhen på min fødselsdag, som altid er en anledning til at tage ud at spise. Vi havde rigtig høje forventninger til stedet og jeg vil sige at de virkelig også blev indfriet.

Resturanter er i sig selv ikke ret stor, der er kun 6 borde i restauranten, hvilket gør det meget intimt og hyggeligt. Man kan her vælge om man vil have 5 for 550 kr eller som vi gjorde, tage 10 retter for 850 kr. Hvis du er til vinmenu skal du cirka ligge det samme beløb oveni prisen pr. person, men du kan også vælge enkelte glas eller hele flasker og her variere prisen selvfølgelig.

Mange af de steder hvor vi tidligere har spist kommer man næsten altid ud med en følelse af at man kan trille når man har fået 10 retter, selv om de er små. Men det gjorde man ikke her, det var fuldstændig perfekt afstemt så man gik derfra med en behagelig følelse i kroppen og ikke følte at man havde overspist. Det synes jeg helt sikkert er et kæmpe plus, da jeg nogle gange ikke kan spise mere efter 8 retter. Så vil jeg hellere at det er mindre retter og at der er en lige god oplevelse gennem alle retterne.

Følg mig via Faceboook, Bloglovin og Instagram @Frejjack

Synes godt om

Kommentarer

Vi tager ofte spontant ud og spiser, så derfor bliver det heller aldrig de helt dyre steder. Men jeg vil da helt sikkert overveje at spise et af de anbefalede steder ved nærmeste lejlighed <3
www.flyvmedmig.dk
Frejjack
Frejjack,
gør det! No. 61 er helt sikkert en vinder også hvis man ikke er til noget der er så dyrt igen 😊
nouw.com/frejjack
SARAHHYE
SARAHHYE,

Sikke en fin guide!

nouw.com/sarahhye
Frejjack
Frejjack,
Emma,

Sikke nogle fine steder - dem vil jeg huske, når vi kommer forbi Odense igen 😊

kaffeogkjoler.dk/
Frejjack
Frejjack,
God ide 😊
nouw.com/frejjack