Nostalgi

Nostalgi

  Well, well. Jeg har pjækket fra skole i dag, og har brugt dagen faktisk rigtig skønt! Jeg havde en aftale med min bankdame i Nykøbing idag, og så derfor mit snit til at tage et kig forbi min mors gamle lejlighed. Hun har fået kæreste, og så hun er der ikke så meget for tiden. Jeg ELSKER den lejlighed, og vi har boet der siden mine forældre blev skilt da jeg var 7, så 15 år. Der er så mange minder, og den har været mit liv i så mange år. Og nu er der ikke så tit nogen i den, og jeg blev helt trist da jeg kom indenfor. Det vidste jeg næsten godt jeg ville blive, så derfor er jeg der faktisk aldrig. Nu er jeg jo flyttet hjemmefra, og har været det mere eller mindre de sidste 3 år. Er først rigtig flyttet med adresse og det hele for et år siden, men det føltes alligevel som meget længere. Nu er der ingen der bor i lejligheden mere, jeg er flyttet, min lillebror og min mor er der heller ikke så meget. Min mormor er der heldigvis næsten hver dag, så den får bare lidt opmærksomhed. Så der står kun de mest basale ting tilbage, og mit værelse ser så tomt ud. Altså det er det jo også, men sådan rigtig forladt og sørgerligt ud. Jeg har altid haft rigtig mange ting, så der er stadig nogle ting tilbage. Jeg har en masse billeder, albums osv. Og bare alle de ting jeg ikke har taget med mig endnu, fordi jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af dem- altså min kæreste er ret ligeglad med alle mine billeder fra jeg var barn, det minder ham vel bare om at han var 14 da jeg blev født 😂 Bare alle de der personlige ting, som vækker minder på den ene eller anden måde.. [caption id="attachment_553" align="alignnone" width="1125"]
Wish it, dream it, do it. Det er den vildeste flydesofa, og man sover virkelig godt på den, haha! Åh, der er bare så hyggeligt. Lidt tomt på borderne, min mor elsker nibs, men det meste har hun taget med sig.[/caption] Jeg synes egentlig godt det kan være lidt sørgerligt alt det her med, at komme "hjem" og alle minderne strømmer ind, hvordan jeg plejedde at ligge på sofaen med min mor om aftnen med tæppe, indtil hun ville se noget andet, eller synes jeg fyldte for meget, og jeg så måtte gå ind på værelset og se TV i stedet, haha. Måske er det bare mig? Måske de fleste er glade for at være flyttet hjemmefra og alt det, men jeg synes faktisk godt det kan være lidt sørgerligt. Mest fordi jeg godt ved det er en tid der aldrig kommer igen agtigt. Så hvis nogen af jer derude stadig bor hjemme, så husk at nyde det lidt endnu. Det voksne liv skal nok komme! Nykøbing by er heller ikke hvad den har været. Jeg har virkelig gået meget i byen der, og ja bare hele min barndom er i den by. Men alle mine venner og veninder er flyttet, og det er sgu bare ikke hvad det har været. Jeg må nok bare nøjes med at mindes... 🙌 [caption id="attachment_555" align="alignnone" width="1500"]
Har siddet på gulvet og rodet rundt i de her billeder. Klassebilledet er et jeg fik da jeg skiftede skole i 6 klasse, og det var så min nye klasse. Rideminder, og så en masse børnebilleder af mig, haha.[/caption]   [caption id="attachment_552" align="alignnone" width="1500"]
Jeg ELSKEDE det her tøjstativ, og jeg købte det, da det kom på "mode". Nu er det meget beskendt hvad der hænger tilbage, egentlig bare det jeg ikke bruger, ikke til hverdag ihvertfald.[/caption]   Jeg besøgte også min farmor og mormor. Ingen af dem har nogen mand mere, og man skal huske at besøge sine bedsteforældre. Det er jeg ikke særlig god til at få prioriteret, desværre. Man kan jo ikke ligefrem sige de bor langt væk, men med en hverdag hvor jeg skal til KBH hver dag, så kommer jeg bare ikke lige forbi, og jeg har altid så meget om ørerne. Men jeg fik besøgt begge to, og det er længe siden jeg har været så glad for at besøge dem. Jeg ga´mig tid, og jeg prøvede bare at være der hvor jeg var, ingen mobil og ingen stress. Først hos farmor, som ikke kommer så meget ud, så jeg føler virkelig hun skal have lidt opmærksomhed. Ingen vil én det så godt, som sine bedsteforældre. De elsker nærmest deres børnebørn mere end deres egne børn, haha. Vi fik snakket om nogle ret relevante ting synes jeg faktisk. Nogle ting som jeg ikke kan snakke med hvem som helst om, især om et ret ømt emne om min fars gamle kæreste, han havde da jeg var omkring 11. Det har sat nogle dybe spor. Måske deler jeg lidt ud en dag. Men det var ihvertfald rigtig hyggeligt. Og så er de jo bare så glade for at se en- det var momsi også, og vi snakkede om hendes investeringer i aktier og obligationer, og alt muligt andet. Hun er heldigvis ret priviligeret, og er god til at rejse og lave en masse ting. Jeg har sat mig for, at jeg skal blive bedre til at kontakte dem. Hvis ikke jeg kan nå at besøge dem, så er de jo ikke andet end et telefonopkald væk. Og de bliver jo så glade, og det synes jeg er et godt argument i sig selv, for at huske dem lidt mere. Vi ved jo aldrig hvor længe vi har dem. Så hvis du også er en af dem, der ikke liiiige får snakket eller set dine bedsteforældre så tit, så gi´dem et kald, eller smed dem en sms, så har du også gjort nogen glad i dag 🙏 Vidste du; At lære børn at være taknemmelige for alt, hvad de har, er en af ​​de bedste livslektioner, en bedsteforælder kan efterlade. God onsdag aften, og husk at dele lidt ekstra kærlighed ud- vi har jo kun hinanden   Kærligst, F      

Synes godt om

Kommentarer

Tina Petersen
Tina Petersen,
Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.

Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, kontakt doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på 2347013499818 og kontakt også læge Zuzu på Viber via 2347013499818
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229