Skaldet i skole, vægt, og kropsidealer

personligt

Hey allesammen og velkommen tilbage.


Lige meget hvor end jeg gerne vil undgå det, så skal jeg før eller siden starte på noget skoleværk igen, men tanken dræber mig indefra, ikke fordi jeg ikke vil på den måde, for jeg savner det sku, og i den grad også det sociale, når jeg har fået min sidste kemo om ca 2,5 måned, med mindre noget går galt, går der ca 3-4 uger før håret begynder at vokse, sådan rigtigt, det vil sige 3-3,5 måned... Og så er vi i Oktober ca... Hmm, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til det, for er sku lidt mundlam, jeg ved der går så mange måneder/år før jeg har langt hår igen, og det virker så uoverskueligt, at vide at jeg kan være færdig med en uddannelse før jeg nærmest har page, okay måske en overdrivelse, men håber i forstår min pointe.
Men lige gyldig hvad så tror jeg at når bare der kommer 5cm hår på mit hovede vil jeg være glad, nemmest 10mm vil være en sejr, men det er nok også mere min frygt for at støde andre der påvirker mig, jeg er bange for at gå en tur hvis nu min hat ryger af, 1, det er så ubehaligt for mig, jeg føler mig nøgen og krænget, føler jeg ligger på standen og min bikini ryger af, føler alle kigger på mig... men jeg er også bange for der står et lille barn der pludselig bliver skræmt, jeg ser mange mindre årige der kigger vildt mærkeligt når jeg kommer gående, nok fordi jeg ikke har det lange hår som de fleste andre, og så er meget af det nok også noget jeg føler.

Jeg tænker tit på hvornår jeg kan og har nosser nok til at smide min kasket, hvornår jeg bare tør sige "feel free" smide kasketten og gå, bare gå, gå og gå og gå, kigge op, smile, og vandre ned af gaden, uden hat, uden hue, uden noget, for hvis mænd kan, hvorfor kan vi kvinder så ikke? Hvem er det der siger at vi piger skal havde hår til røven, veje 60kg men samtidig havde bryster så store som jeg ved ikke hvad, jeg hader det og syntes det er noget mundlort, om det er Instagram eller os selv der siger det ved jeg ikke, men jeg ved jeg er en af dem, stod det til mig, havde jeg da også langt, glat brunt hår, lange tynde model ben, og en slank trænet mave, men sådan kan det bare ikke være lige nu..

Jeg stod herforleden i prøverummet og kigget op og ned af mig selv, lidt deler der, lidt for meget fedt der, jeg har enlig altid været tilfreds nok med krop, det er ikke fordi jeg aldrig har været utilfreds, for vil man, kan man nok altid finde noget at ændre, men overordnet set har jeg været tilfreds nok, jeg har været en 34-36 og brugt S i det meste tøj, nu bruger jeg 38-40, jeg har inden jeg blev syg vejet ca 52-53kg, nu vejer jeg 62, det er fuldstændig sindssygt at tænke på, nej, 62kg er ikke meget, men det er meget til mig, når jeg er vant til at se mig selv veje 10kg mindre, og samtidig ikke er særlig høj, jeg sammenligner mig selv med andre, men ikke mindst også mig selv, jeg samlinger mig med hvordan jeg så ud inden, og det kan jeg ikke, for der havde jeg ikke væske i hele kroppen, og fik et stof der gør man får ansigt som en ballon.

Jeg kan ikke lukke mine bukser, ligner en gravid, og har strækmærker over det hele, jeg ville ønske jeg kunne trylle det væk men det kan jeg ikke... Jeg vil havde min krop tilbage, og det skal jeg nok også få, det bare svært at vente, når man gerne vil havde det nu og her.

Udover det har jeg også mistet nogen af mine øjenvipper, underligt nok har det påvirket mig mindre end forventet, nok også fordi jeg allerede kan se de er lidt på vej, og at jeg stadig har lidt.
Mine øjenbryn er også blevet meget tyndere, hvilket er ret nederen.

Og så vil jeg også gerne sige tak til dig, lige præcis dig, tak fordi du læser med, det betyder så meget for mig, og jeg lægger mærke til hver gang jeg får en læser mere, det betyder mere end du lige går og tror.

Kærlighed fra mig til dig.

Synes godt om

Kommentarer

Kirsten
,
Hej Frederikke, jeg havnede helt tilfældigt inde på din blog. Det er super godt at tale/skrive om hvad der foregår med dig. Både behandlinger og tanker, forventninger, drømme og frygt. Jeg kan fortælle dig at tidsbegrebet bliver ved med i lang tid fremover at være defineret af sygehuset, desværre. Pøj pøj
FrederikkeJuul
FrederikkeJuul,
Det også en skøn måde at få tankerne ud på, mange tak.😊
nouw.com/frederikkejuul