Hej alle sammen og velkommen tilbage

Hvad betyder noget for dig? Hvad betyder mest for dig?

Sætter du det i første række?
Hvis ikke, hvorfor?

Hvad gør dig glad? Hvad har du brug for?
Gør du det? Gør du det ofte nok?
Hvis ikke, hvorfor?

Husk på at vi ikke er her forevigt, brug derfor din tid med omhug.

For at du kan oplade din krop og dit sind, er du nødsaget til at passe på dig selv. Måden du passer på dig selv, er at lytte til dig selv, lytte til din krop.

Spørg dig selv “Hvad har JEG brug for?”

Jeg har med tiden lært hvad at jeg har brug for, hvad at jeg oprigtigt har brug for, og ikke kun tror jeg har.

Jeg har brug for me time. Tid hvor at jeg kan være mig selv, hvor at jeg kan sætte mit fokus 100% på mig selv, uden at skulle tænke på andre omkring mig.

Det gør jeg på mange forskellige måder. Jeg går rigtig tit en tur, når jeg går så sætter jeg mine tanker fri. Jeg elsker at gå i det fri helt for mig selv, uden nogen forstyrrelser eller andre mennesker omkring mig. Det er min måde at lade op på.
Vi har alle - ligesom mobiltelefoner - brug for at blive ladt op engang i mellem, ellers går vi død. Jeg kan mærke at hvis jeg ikke har gået en lang nok tur, og fået gennemtænkt mine tanker nok, måske fordi jeg ikke følte tid nok til det, så går jeg hurtigere død. Ligesom hvis din mobil kun når at få 30%, så går den også hurtig død igen.
Når jeg går, så går jeg uden musik, bare mig og mine tanker. Jeg elsker at tænke, jeg elsker at reflektere over dagen, livet, kigge og opdage nye ting!

Måden jeg også oplader og holder “me time” er ved at skrive. Jeg elsker at skrive, jeg elsker at komme ud med mine tanker og følelser.

Vi mennesker kan hurtigt stresse gennem dagen og glemme os selv, glemme hvad vi har brug for, og derfor synes jeg at det er noget vi skal sætte tid af til. Du sætter tid af til at gå i skole, på arbejde, cafeture, hvorfor ikke sætte tid af til at gøre noget sundt for dig selv? Lige meget hvad end det så er.

Så snart at vi ikke lader livet stres overtage, men lytter til os selv, og gør hvad vi har brug for, jo gladere bliver vi. Jo gladere bliver folk omkring os. Jo bedre mor, far, kæreste, datter eller veninde bliver vi. Hvis vi er stressede og ikke har andet i hovedet, fordi vi ikke har fået tid til at beabejde det. Så snære vi af folk, og bliver sure. Og hvad sker der når vi gør det? Så skaber det dårlig stemning, og man bliver ked af det, fortryder det, og har endnu en ting at tænke på, en negativ stressende ting.

Så hvad med at vi alle giver hinanden plads, plads til at udfolde os, udvikle os, vores mindset, os som mennesker. Lader os hele, vokse og oplade.

Instagram: HER

Kærlighed fra mig til dig

Hej alle sammen og velkommen tilbage

Jeg skrev dette indlæg for et par dage side. Jeg spurgte på Instagram om i havde lyst til at se det, og det ville mange af jer, så here you go.

Kender du de aftner hvor du lægger dig i din seng, vender dig mod vinduet og kigger ud. Åbner din computer og sætter en stille playliste på. Vender puden engang og lægger siden af dit ansigt på den, lader din kind synke helt ned i din kolde pude, kigger op mod stjernerne og tænker over livet.

Din krop føles tungere end alt andet, og du nænner at rykke på dig, selv om en hår tot er faldet ned i øjnene på dig. Den irritere dig, men egentlig føles det bare som en bakke tæl i forhold til alt andet.

Du tænker over hvad meningen med livet er, hvad den store mening med livet er. Frygten for at spilde det, frygten for ikke at nyde det nok, frygten for ikke at få fortalt dine mennesker hvad de betyder for dig ofte nok.

Følelsen af ensomhed, en ensomhed du ikke gider føle, men alligevel gør. En ensomhed du ikke ser meningen med, for du har jo dine 501 venner på facebook, og diverse andre sociale medier. Så du er jo ikke alene, du er jo ikke ensom. Eller hvad? Er de venner, eller bare bekendte, hvor meget af dig kender de? Ser de kun overfladen? Smilet og det nye tøj du lige har postet et billede af på Instagram? Ved de i grunden hvem at du er? Ved du hvem du er? Hvor meget er bare overfladisk? Hvad står du for? Kender du det hvor du ikke kan svare dig selv på de spørgsmål? Selv om du i grunden godt kan? Det med at alle tanker og følelser for lov at bestemme, de overtager. De bliver til tårer, følelserne kommer ud på ydersiden af din hud, og bliver dermed til virkelighed. De løber stærkere end du forventer, og overvælder dig, der kommer flere og du har mistet kontrollen. Du hader det lidt, men synes samtidig at det er befrierne.

Du kigger op mod himlen og ser månen lyse himlen op. Du husker dig selv på alt det gode i livet, og frygten svinder hen.
Den dukker op igen men du skubber den væk endnu engang. Du lukker øjnene i håb om følelserne som er blevet til tårer der ligger i øjenkrogen, stopper. Du kniber øjnene sammen og de løber nu endnu hurtigere end før. Du åbner dine øjne igen og alt er sløret. Hvad vil du med dit liv? Hvem vil du have i dit liv? Er du glad for dit liv? Hvad mangler du? Hvad er du taknemmelig for? Hvem er du taknemmelig for?

Fylder ensomheden? Plager den? Er det endnu svære i denne tid, hvor vi er mere isoleret end mange af os før hen har været? Savner du at kunne give dine venner et kæmpe knus og bare være sammen. Du er ikke alene om de tanker, om de følelser, om tårene på din kind, om tankemylderet i dit hovedet.

Kender du det når du føler at dit hovede har plads til, lad os sige, 50 tanker på en gang. Men du føler at denne græse er overskredet fra længst? At der er 74, 75, 79, 85 måske 94 tanker på en gang. De bliver ved at svæve ind i hovedet på dig, du føler at dit hovede er ved at eksplodere af tanker, og du kan ikke finde rundt i dem. Faktisk ved du bare at de er der, men der er så mange at du ikke kender alle sammen.

Kender du det med at du ikke føler dig pæn nok? Alle andre er pænere end dig. Du føler dig tyk, har ikke pænt nok hår, store nok læber, pæne øjenvipper som dine veninder har, tydelige nok kindben? Jeg tror at vi alle kender til at misunde andre. Og jeg tror at vi skal blive bedre til at se på os selv med de øjne vi ser med på vores medmennesker. Det er SÅ nemt at være selvkritisk, så nemt at finde fejl ved os selv. Og hvad nytter det? Får du det bedre af det? Får du det bedre af at nedgøre dig selv og sammenligne dig med andre? Det tror jeg ikke. Vi er alle gode nok, selv om vi ikke er ens, og det er hvad der gør os unike.

Ensomhed er ikke en fed følelse, men husk på at du ikke er alene om den. Så når du føler dig alene, så husk på at der er rigtig mange andre der har det på præcis samme måde, så er vi alligevel sammen om det. Pas på dig selv, pas på hinanden, smil og vær taknemmelig for livet, for livet selv er en gave, og DU vælger hvordan du vil bruge den.

Kærlighed fra mig til dig.

Instagram: Frederikkejuul_
Facebook side: Frederikke Juul