3 år siden

personligt

I dag er det 3 år siden at jeg sad på Slagelse sygehus, og fik beskeden om at jeg havde kræft. Den dag ændrede mit liv, det var starten på et nyt kapitel, et nyt kapitel jeg lynhurtigt gerne ville afslutte.

Vi er allerede halvvejs til juleaften, vi er i december, hjerternes tid, julelys i gaderne, julekalender og kalender lys, glade måske også stressede mennesker, varm kakao, gløg og æbleskiver, kulde og hygge i sofaen med julefilm, julesmåkager og dem vi elsker, dette er en meget god betegnelse for julen, for mig. Det var den jul jeg havde regnet med i 2016, at sidde samlet med min familie juleaften, spise dejlig mad, kigge på det yndige juletræ, snakke og grine, hygge og sprede kærlighed, men sådan blev det ikke.

Min juleaften forløb sig sådan at jeg blev vækket meget meget tidligt om morgenen af min mor, jeg kunne knap nok gå, og jeg kunne intet spise. Jeg havde dagen forinden fået min første kemobehandling, og d. 22 blevet opereret i maven, så smerter og kvalme fyldte alt i mit hovede. Vi kørte afsted mod Herlev hospital, jeg blev lagt i en seng på en stue, fik lagt kanylenål, blev koblet til et drop stativ, poserne blev sat på, og væsken begyndte at løbe ind i min hånd. Jeg faldt i søvn og da jeg vågede havde jeg det værre end da jeg kom, jeg troede ikke jeg kunne få det værre, men det kunne jeg. Da min kemo var løbet igennem og vi nærmede os slut eftermiddag var jeg færdig for i dag. Jeg blev kørt ud i en kørestol, som jeg ikke engang selv kunne holde mig oprejst i. Vi kørte ud til min moster og onkel hvor jeg blev båret op i seng, og sov stort set frem til d. 26/27 december.

Det er i dag 3 år siden at jeg fik beskeden at jeg var dødelig syg, jeg husker tydeligt at jeg snakker med lægen om at min skulder er brækket, og at jeg venter på svar fra hvad der mere var galt. Han kigger på mig “det er meget værre end det, og vi er faktisk næsten sikre på at det er kræft du har” jeg husker at min verden gik i stå, jeg troede at jeg skulle dø, jeg var overbevist, og jeg var bange, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, alt var uoverskueligt og ufatteligt.

tiden er gået så hurtigt at jeg slet ikke kan følge med, der er sket så meget, omkring mig, mig som menneske, mit liv, mine tanker. Mit hår er vokset ud i en længde hvor man ikke længere kan se jeg har været syg, mine ar bliver pænere og pænere, og min arm fungere nogenlunde. Jeg er kommet videre med mit liv siden da, jeg er startet i skole hvor jeg har det rigtig godt, jeg har med store træk fået mit liv igen, et liv jeg elsker, et liv jeg nyder, et liv jeg elsker at stå op til, hver evig eneste dag.

Jeg er her stadig, jeg overlevede, kræften blev dræbt og er væk, jeg er ikke syg længere, jeg er Frederikke, Frederikke Juul, og ikke pigen med kræft, eller Frederikke med kræft, jeg er bare mig.

Jeg kan ikke lade vær at smile i mens jeg skriver det her, i år skal jeg holde jul hos min mormor og morfar, sammen med min familie som jeg har så stor en kærlighed til, vi skal skabe minder, dele sjove historier, hygge os, grine og smile.

Jeg er kommet langt, og jeg er stolt over hvor jeg er den dag i dag, jeg elsker hvor jeg er den dag i dag, og jeg værdsætter det mere end noget andet. kræft er ikke lig med døden altid, husk på det. Husk at nyd dit liv, nyd hver evig eneste dag, tilbring tid med de mennesker du elsker og holder af, gør hvad der gør dig glad, og gør mere af det.


Kærlighed fra mig til dig

Synes godt om

Kommentarer