Hej og velkommen allesammen. I dag kommer det til at handle om Creative Space, som jeg først for en uge siden har stiftet bekendtskab til. Lad mig lige forklare lidt om stedet, hvor man enten kan få en tår at drikke eller kreere sit eget keramik. Det ligger først og fremmest to steder i København, og jeg er simpelthen nødt til at give det et besøg, for jeg har aldrig set lignende koncept! Wow, hvor er det genialt. Det er så simpelt, at man kan smutte forbi selv eller med en veninde/mor/kæreste you name it, og så vælger man et stykke keramik. Der skulle gerne være omkring 200 forskellige modeller at vælge i mellem. Så kan man vælge at få den farvet, og derefter går man selv i gang med at dekorere og male på keramikgenstanden. Det kan fx være kopper, tallerkener eller tekander. Så fint! Man kan så få den glaseret og brændt, hvor man efter en uge kan hente sit mesterværk.

Det er lidt ærgerligt, hvis man ikke bor i København mht. afhentning, for så skal man derover igen efter en uge. Hvilket selvfølgelig er en god undskyldning, for at tage et smut mere derover, men også ret træls.

Jeg fandt frem til butikken og konceptet på Instagram, hvor der er en masse mennesker, der deler ud af deres hyggelige oplevelser i Creative Space. Keramik er jo ret populært og moderne, og selvfølgelig er jeg helt vild med keramik. Det er så fint og en af mine yndlingstrends indenfor interiør.

Måske du fik lyst til at aflægge dem et besøg? Find hjemmesiden HER - De har butik på Frederiksberg og Østerbro.



-Emma Østerby



Likes

Comments


Jeg er stolt af mig selv, stolt af at være en del af Nouw og stolt af at have gennemført Nouw30daychallenge. I dag blev vinderne af konkurrencen offentliggjort, og jeg er så glad for en delt tredjeplads sammen med nogle dygtige bloggere. Det var meget mere end jeg turde håbe på! Selvfølgelig også et stort tillykke til 1. og 2. pladsen, hvor er det bare godt gået! Konkurrencen har været hård, da der har deltaget virkelig mange dygtige bloggere, som alle har gjort det godt i gennem konkurrencen. Det har været deltagere fra hele Norden, og som den yngste og én ud af to danske vindere, synes jeg godt at jeg kan være tilfreds. Sikke en skøn måde at starte weekenden på, jeg er så glad og beæret.

Derudover vil jeg også lige gribe chancen og sige tak til den interaktivitet der har været på bloggen i løbet af de sidste 30 dage. Lad mig afsløre, at der aldrig har været en måned med flere besøgende en denne! Wow, et kæmpe tak til jer læsere, som følger med, hvor er det bare hyggeligt :-)



-Emma Østerby



Likes

Comments

I denn måned har jeg fundet ud af at...

1. Jeg opbruger fem ansigtscremer fra Australian Bodycare om måneden. Okay, de har en forholdsvis lille størrelse, men jeg var overhovedet ikke klar over, hvor mange jeg rent faktisk opbruger. Den bliver brugt to gange om dagen, hvilket vel er meget passende. Måske putter jeg bare alt for meget på?

2. Riverdale holder pause, og der går en hel måned til næste afsnit! På den tid kan jeg jo nå, at se det hele af en anden serie.

3. Det er udfordrende at koordinere blogindlæg til hver dag. Jeg har før prøvet at blogge hver dag i 2-3 måneder, men det var helt tilbage i august, og derfor havde jeg helt glemt, hvor meget tid, det egentligt tager.

4. Jeg behøver ikke at fylde min garderobe med farver, hvis jeg ikke har lyst. Man hører ofte, at man skal bevæge sig ud af sin comfortzone og købe en masse farverigt tøj. Hvad hvis det bare ikke ligger naturligt til mig og min stil? Derfor vil jeg i år ikke gå på jagt efter farverigt tøj, men derimod bare lade det komme til mig på en naturlig måde. Hvis jeg kan lide det, så kan jeg lide det - og omvendt.

5. De fine hårklips, som er meget fremme her for tiden slet ikke kan holde mit hår. Jeg havde lige håbet på, at jeg kunne bruge dem til at sætte min knold. Dog har jeg fundet en alternativ løsning, hvorpå den kan blive brugt - bare ikke til det formål, som den blev købt til!

6. Jeg har en sådan lyst til at rejse langt væk i lang tid. Alting her for tiden går langsomt, og alt skal bare overståes. Det er super synd at have det sådan, og derfor kunne en ferie godt hjælpe på den travle tilstedværelse.

7. Man kan mere end man tror.

8. Det er ikke muligt at købe fastelavnsboller længere hos den lokale bager!! Jeg nåede på ingen måde at få nok af dem, og derfor har min familie og jeg besluttet, at skulle dele nogle i aften. Min far tager dem med på vej hjem! Men snart kan de vist heller ikke opdrives 20 min. kørsel væk fra min lokale bager, og jeg kommer altså ikke til selv at bage dem. Det er afprøvet før, og lad os bare sige, at det ikke var tiden værd. Jeg tror bare, vi stille og roligt går over til påskeæggene. Kun de små fra Anthon Berg. Med lakrids.

9. Når mit værelse er rodet, er mit sind rodet. Dette beskriver mig meget godt i mandags, før jeg besluttede at rydde op og gøre rent.

10. Det kan være nyttigt at fremtvinge kreativitet i stedet for at sidde og vente på den. Højst sandsynligt er det noget, som jeg får brug for senere i mit liv mht. uddannelse og karriere.




-Emma Østerby



Likes

Comments

(Fra højre til venstre til højre osv.)

Lunch Bag SIMON MILLER // Hava Bag PROENZA SCHOULER

// Lucas Bag BOYY BAG // Alix Bag PHILLIP LIM // SIMON MILLER


Velkommen til dagens indlæg, der i dag tager udgangspunkt i fem smukke designertasker, som jeg har et godt øje til. Selvom jeg synes Gucci tasker eller Louis Vuitton tasker er super fede, ved jeg med mig selv, at jeg langt hellere ville købe en mere "ukendt" designertaske, hvis jeg nu endelig skulle smide så mange penge efter en taske. I sommers købte jeg en Proenza Schouler taske - en model som ikke var så kendt i forhold til mange andre. De fleste jeg har stødt på kender ikke engang mærket, men for mig handler det mere om kvaliteten, og om jeg synes den er fed. Jeg elsker at have noget, som alle andre ikke har. Derfor har jeg samlet et par stykker af mine favorit designertasker, som skiller sig ud, og som man ikke ser 5 gange på Instagram om dagen.

Hvis ikke jeg havde købt min Proenza Schouler, havde jeg uden tvivl valgt en Boyy Bag. I følge mig er det en af de fedeste taske, der findes, og jeg ville elske at eje den. Selvom jeg ville ikke vide hverken hvilken model eller farve. Der er så mange fine!

Den øverste hedder 'Lunch Bag' og skal forestille en papirpose. Jeg ved ikke hvor højt den står på ønskelisten, men det er en sjov tanke, og man kan i hvert fald sikre sig, at skille sig ud med den under armen.




-Emma Østerby



Likes

Comments

Velkommen til det sidste indlæg i #nouw30daychallenege! Hold nu op hvor er det gået hurtigt, og det var en del nemmere at gå til, end jeg lige havde forestillet mig. I gennem forløbet har jeg været rigtig god til at planlægge indlæggene. Det har helt klart været en stor plusfaktor og jeg kunne sagtens gøre det en måned mere! Jeg har fået delt anderledes indlæg og formået at udvikle mig kreativt og delt en masse nye ting omkring mig selv og mine interesser. Hvilket var mine ambitioner for de 30 dage. Derfor sidder jeg med en tilfredshedsfølelse og håber, at alle de andre deltagere gør det samme! Jeg håber, også at I, som læsere, har nydt at følge med. Nu lyder det jo helt som om, at det er slut, men det er det langt fra! Jeg fortsætter så længe jeg synes det er sjovt!

Hvis vi går tilbage til det, som 30. dagens sidste indlæg skal handle om: I weekenden havde vi planlagt en tur til Hindsgavl Slot, som overraskede mig ekstremt meget. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at få et pusterum sammen med min familie. Vi skulle gå en tur ved havet, spise lidt kage fra kagebuffeten og selvfølgelig se slottet. Det var simpelthen så flot, og indretningen mindede mig lidt om herskabslejlighederne i Frankrig. Kan jeg flytte ind, tak? For ikke at tale om deres kagebuffet, som også var rigtig fin. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg kommer der, og måske følger der en overnatning med på et af deres mange værelser næste gang.

Der var overraskende mange mennesker, som åbenbart havde fået samme ide som os. Ved slottet er nemlig den skønneste udsigt til havet. Hvis I har fulgt med på min Instagram, så ved I, at jeg lagde en video op på min Story, hvor man fik et view ud over havet. Solen var ved at gå ned og kastede sit genskær på det helt rolige vand, som var så flot. Faktisk lå der lige ved siden af slottet nogle arealer, hvor der udover kilometeter lange skove, var en plads, hvor der gik dådyr! Man kan kunne uden problemer komme ret tæt på dem, hvilket var ret fascinerende og anderledes. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder af dem, da jeg var dybt fokuseret og ikke ville opleve det igennem linsen på kameraet.

Vi skrives nok ved allerede i morgen! Vi ses på den "anden side" af 30daychallenge <3



-Emma Østerby



Likes

Comments

The perfect trio

Hej, og velkommen til næsten sidste indlæg af #30daynouwchallenge! Wow, kan I tro der allerede er gået 29 dage? Jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer indlægget, som kommer op i morgen - glæd jer!

Nå, men i dag viser jeg min lille trio frem. Vaserne er fra Louise Roe, og jeg er simpelthen så glad for dem! De er noget af det smukkeste jeg ejer og pynter så fint! Den store vase er helt clear, hvorimod de to små er en flot mørkeblå farve, som ligesom fader ud. I kan selv gå ind og så produktimagene HER. Jeg er faktisk rigtig nørdet hvad angår indretning og elsker at købe nye pyntegenstande. Derfor faldt jeg også med det samme for Louise Roe's detaljeorienterede stil, som går lige i hjertet på en detaljeentusiast som mig. I burde lige gøre jer selv den tjeneste at tjekke hendes overdådige billeder ud, som findes i kataloget og på forsiden på hjemmesiden.

Lige nu ønsker jeg mig glaslampen (og meget meget mere) fra Louise Roe, som er så fin. Du kan finde den HER. Jeg får helt selv lyst til at designe mine egne interiør pieces, og processen fra at designe genstandene til at sætte dem i produktion og få dem ud i butikker! Derudover tør jeg slet ikke tænke på, hvor sjovt det må være at skydde billeder af det hele og style det fedt!

Kom endelig forbi bloggen i morgen til "sidste" indlæg af challengen. Jeg tør love, at der er mange billeder!


-Emma Østerby



Likes

Comments

Godaften! Jeg har haft en rigtig søndag og er gået i mit kreative mood. I dag viser jeg en lille bid af nogle beklædningssketches. Jeg drømmer om en dag, at skulle gøre det til hverdag, men gør det lige nu bare for sjov og simpelthen, fordi jeg har så mange ideer, der har brug for at blive sluppet løs på papir. Mit speciale ligger jo normalt i at tegne portrætter, hvor man tegner langt større motiver, hvor det her er små detaljer, der fokuseres på. Denne gang er jeg blevet inspireret af modeugerne og har taget udgangspunkt i at tegne nogle looks, som jeg har set på catwalken (på Instagram). Jeg ville ønske, at jeg var bedre med en symaskine og selv kunne gå igang med at gøre skitserne til virkelighed, men der skal vist en del øvelse og tid til. Det er da helt sikkert noget jeg godt kunne tænke mig at lære! Faktisk fik jeg en symaskine for flere år tilbage, og det er en skam at sige, at den bare har stået og samlet støv lige side, men det er altså sandheden... Der skal lige en lidt længere ferie til for at kunne nå at tage et lynkursus i syning for dummies.

Den øverste skitse til venstre er altså svær at få til at se godt ud på papir. Looket er fra et show under fashion week, og jeg måtte lige afprøve det + tilføje nogle detaljer, og jeg kan godt love for, at det så stilrigt ud på catwalken!

Jeg har jo nævnt, at jeg læser i 'How to be a Parisian', som egentlig bare har ligget som en coffee table book, indtil jeg besluttede mig for at gå igang, Det jeg vil sige med den er, at jeg er blevet (endnu mere) fascineret af parisiennnernes livstil, tøjstil osv. og måtte tilføje en baret, som desuden er kommet på mode igen. Jeg synes de er så fine, og sepecielt i pastelfarver (mintgrøn, lyserød eller beige).



-Emma Østerby



Likes

Comments


White sweater FILIPPA K // Jacket H&M // Cashmere vest TOTEME // Earrings SOPHIE BUHAI //

Beanie ZARA // Shirt TOTEME // Shoes BALENCIAGA



Hej, og velkommen til lørdagens indlæg, som bliver i form af en collage. Jeg har samlet nogle basics, der står højt på ønskelisten. Favoritten må nok være den fine (og ret dyre) Cashmere vest fra Toteme. Hvis I går ind og kigger på det produkt image med modellen, der er på hjemmesiden (brug mit link), så vil i bedre forstå, hvor cool hun ser ud med skjorten indenunder vesten. Og så har den lommer og det hele. Amen, jeg er helt væk. Toteme er forresten et mærke, som jeg har fået en større kærlighed til, eftersom jeg er begyndt at følge designeren, Elin Kling, der står bag brandet. Hun er så inspirerende, og jeg elsker at følge med i, hvordan hun styler det klassiske tøj.

Derudover er jakken fra H&M, som forresten ikke ligner noget fra H&M, virkelig lækker. Den ville jeg faktisk, nu hvor jeg tænker over det, rigtig gerne eje. Den ville se super cool ud med et par løse, forvaskede jeans og et par sneakers (Eller hæle for den sags skyld). Prisen ligger på 500 kr. og er egentlig helt fair, men jeg har altså ret mange jakker, og jeg ved ikke, om jeg kan få plads til flere. Hvis man kender mig, ved man, at jeg af en eller anden mærkelig grund altid falder for jakker og har flere end, jeg kan nå at bruge til de forskellige sæsoner.

Skoene fra Balenciaga kan man sikkert godt finde en look alike til, men the real deal er bare altid bedre. Right? De er super klassiske og kan gå til nærmest alt. Ikke en helt så dum investering - dog ikke det rigtige for mig lige nu. De forbliver på ønskelisten lidt endnu! Jeg ender jo nok med at købe tre jakker i mellemtiden.



-Emma Østerby



Likes

Comments

Det har været en skøn fredag med masser af solskin. Jeg kan så småt i min februartrance mærke, at vi nærmer os lysere tider og varmere dage. Faktisk tager jeg, sammen med min familie, på et slot i morgen, og det skulle være et rigtigt hyggeligt sted med franske døre, pastelvægge og servering af små treats. Det er lige hvad jeg trænger til, eftersom jeg har arbejdet på nogle projekter, I snart vil komme til at se. Slottet ligger tæt ved vandet, og jeg kunne vist godt trænge til lyden af bølger. Jeg håber, foråret byder på endnu flere spændende projekter!
Jeg glæder mig til at se en masse solnedgange på min terrasse, hvor jeg er så heldig at have udsigt til Odense Å og en kæmpe skov. Tro mig - det er virkelig smukt når solen går ned bag træerne! Imens vil jeg lytte til sange som 'Only One', 'The Weekend - Funk Wav Remix' og 'We are'. Det er jo lige om lidt, og jeg håber ikke, at jeg er træt af disse sange til den tid!
I ved hvor glad jeg er for blomster, og nu hvor det hele skyder frem om et par måneder, kunne det være, at jeg skulle plukke nogle selv? På et tidspunkt var der en dille med det på Instagram, hvor alle var ude at plukke blomster på marker! Måske skal det prøves?
Jeg kan også begynde at hive tøjet frem fra garderoben i lyse farver og måske købe noget nyt? Hvert forår får jeg altid lyst til at købe noget nyt tøj, for jeg bliver altid virkelig inspireret af modeshowsene! Jeg ved ikke, det er en form for højdepunkt i de triste og grå måneder. Så trænger jeg til at blive inspireret og prøve noget nyt, når de lyse måneder nærmer sig!

Jeg håber, I får en fed fredag aften!
Vi skrives ved i morgen <3




-Emma Østerby



Likes

Comments

Jeg glemmer ofte at tage mit kamera med mig rundt, hvilket er ret træls. Heldigvis er der efterhånden nogle rigtig gode, indbyggede kameraer i telefoner. Jeg har en Iphone 7, som tager rigtig fine billeder, hvis jeg ellers følger de nedenstående tips og tricks. For der er nogle få ting du kan gøre for at bruge mobilkameraet optimalt og dermed få et godt resultat. Lad mig lige starte med at sige, at et kamera (selvfølgelig kommer det anpå hvilket kamera) tager de bedste billeder og giver det skarpeste resultat, men mobilkameraet behøver heller ikke at være i helt skidt kvalitet. Så læs endelig med, hvis du er nysgerrig på, hvad du kan gøre næste gang, der opstår en billedværdig situation.

Brug aldrig zoom

Jeg har erfaret, at man aldrig skal zoome på en telefon. Hellere gå tættere på og stille skarpt på motivet. Billederne vil ellers bare blive uskarpe og grumsede, hvilket man selvfølgelig ikke ønsker.

Stil skarpt

Hvis man ønsker at stille skarpt på et motiv, er det vigtigt selv at trykke på det, man gerne vil stille skarpt på. Her vil der komme en firkant rundt om motivet, og dermed fokusere på det. Det gør mobilen nemlig ikke altid automatisk, og derfor kan det give et sløret resultat, hvis ikke man selv er opmærksom på det.

Brug HDR

HDR er en funktion, som jeg altid bruger. Den kombinerer flere billeder af det samme motiv i et, og blander farver og lys, så man opnår det bedste resultat. Super smart!

Rengør dit objektiv

Man kan nemt komme til at glemme at rengøre linsen, som sidder på mobilen, og der sidder helt sikkert noget skidt, som kan gøre billederne dårligere. Derfor skal du huske en gang i mellem at pudse linsen.

Vinkel og perspektiv

Det er vigtigt at vægte det rette perspektiv. Man skal ikke undervurdere, hvor meget den rigtige vinkel kan gøre for et billede. Det kan skabe gode resultater, hvis man lige tager sig tid til det. Måske skal du sidde på knæ eller tage billedet skråt ind for motivet? Bare prøv dig frem!

Leg med lyset

Lys kan både gavne og gøre skidt. Derfor råder jeg dig til at lege lidt med det. De bedste tidspunkter at tage billeder på er, når solen står op og når den går ned. Det kaldes også Golden Hour. Hvis man fanger de rigtige tidspunkter. vil der være en tilpas mængde lys og skygger, som giver en helt særlig effekt, i forhold til når solen står på sit højeste punkt.


-Emma Østerby


Likes

Comments