Hejj

Det er længe siden, jeg sidst har skrevet, og der er også sket meget siden sidst.

D. 30 december skiftede jeg familie, hvilket er obligatorisk, når man rejser med Rotary – men fra min side, var det noget, jeg gerne ville have gjort, siden september. Jeg vil gerne være ærlig og sige, at jeg aldrig havde haft det specielt godt med min 1. værtsfamilie.

Jeg kom til Peru d. 21. juli, og allerede dagen efter tog mine værtsforældre og 2 søstre til USA i en hel måned, hvilket de lige fortalte mig et par timer inden de skulle i lufthavnen, så jeg var alene med min ene søster, som er 20. Jeg synes det var vildt svært, for jeg forstod ikke sproget overhovedet, og jeg var ligesom meget alene med mine problemer, eller bare tanker generelt. Jeg følte ofte, at jeg manglede nogen som ligesom kunne hjælpe mig med f.eks transport, at lære sproget, kulturen osv. Da de så kom hjem, hvilket jeg egentlig havde glædet mig meget til, gik det bare ned ad bakke. Jeg følte mig ikke rigtig velkommen, og mine værtsforældre var sådan nærmest sure over, at jeg ikke kunne snakke flydende spansk allerede, hvor jeg havde det meget sådan hvad? Der havde jeg kun lige været der i en måned. Men jeg tænkte, at det skulle nok blive bedre. Det blev ret slemt, lige inden min første rejse i september, hvor jeg var væk i 2 uger, men jeg tænkte, at det nok ville blive bedre, når vi lige fik noget tid hver for sig. Men der tog jeg godt nok fejl. Efter den tur, gik det virkelig galt. I oktober fik vi en lille ferie på en uge, hvor mine værtsforældre sagde, at jeg bare skulle tage ud med mine venner når jeg havde lyst, så jeg ikke bare var hjemme hele tiden. Det gjorde jeg så, og spurgte pænt hver gang inden, og sagde, at de altså bare skulle fortælle mig, hvis de gerne ville lave noget med mig. De sagde aldrig nej, men alligevel blev de vildt sure, og sagde at jeg altid var ude, og aldrig tog del i familien, at jeg brugte for meget tid med Rotary projekter osv, selvom de var obligatoriske at deltage i. Jeg synes bare, at jeg gjorde alting forkert. En dag gik det rigtig galt, og min værtsmor begyndte at råbe af mig, at jeg i hvert fald ikke var velkommen i deres hjem, når jeg behandlede det som et hotel. Det forstod jeg slet ikke, altså hvad, et hotel? Jeg gjorde rent i hele køkkenet hver eneste dag, gjorde også rent på badeværelset osv, og jeg var sammen med familien, så meget som jeg kunne. Jeg kan huske at jeg virkelig havde lyst til bare at give op, og tage ud i lufthavnen, for jeg havde bare fået nok. Jeg tog mig endelig sammen, og fortalte mine forældre om, hvor dårligt jeg havde det. Jeg havde ikke sagt noget, for jeg blev ved med at tænke, at det nok skulle gå over. De fik mig overtalt til at snakke med Rotary om det, hvilket jeg gjorde, men den eneste respons jeg fik var, at jeg skulle have noget mere tålmodighed.

I slutningen af oktober blev jeg udvalgt til at komme med på en rejse ud i junglen i nogle dage, men for at komme med, krævede det, at man var god til spansk, passede sin skole og havde det godt med sin familie. Jeg ville så ufatteligt gerne med, mest for at slippe for at være hjemme, så jeg skyndte mig bare at sige til Rotary at vi havde løst problemerne i huset. Hvilket virkelig var løgn. Det blev værre og værre, jeg følte mig aldrig velkommen, familien snakkede ikke særlig pænt om mig, heller ikke til mig. Jeg følte mig mest som en au-pair pige, eftersom de altid bad mig om at rydde op efter dem/gøre rent osv. Jeg synes det var svært at snakke med folk om det, og jeg prøvede virkelig hele tiden at tænke, at det nok ville blive bedre snart.

Omkring jul gik det helt galt. Det var meningen, at jeg skulle skifte familie d. 26 december, så jeg gik bare og talte ned, til jeg endelig kunne komme væk. D. 23 havde vi et møde med Rotary, men fordi hende, der boede i den familie jeg skulle hen til ikke ville flytte, rykkede de datoen til d. 2 januar. Jeg var virkelig ked af det, det gjorde det heller ikke bedre, at det lige var omkring jul, og at jeg virkelig havde hjemve. Juleaftensdag var jeg på mit værelse næsten hele dagen, da familien bare skreg af hinanden, jeg ved ikke om hvad, men jeg følte mig ligesom fanget på værelset. Min værtsfar kom op og sagde, at vi skulle ud og spise frokost, men det var åbenbart kun med ham. Det var en virkelig dårlig juleaften, for at sige det pænt.

Et par dage inden nytår sagde min værtsfar, at jeg lige selv skulle finde et sted at holde nytår og sove, da de ville tage på stranden og de ikke synes jeg skulle med, så jeg endte med at flytte ind ved min nye familie d. 30 december. Jeg har ikke snakket med min gamle værtsfamilie siden.

Det blev godt nok en lang pløre, men jeg ville godt have nogenlunde det hele med. Der er op- og nedture i alles udveksling, nogle værre end andre.

Jeg har det super godt med min nye familie, vi kommer så godt ud af det med hinanden, og jeg føler mig meget gladere. I januar var jeg ude at rejse igen, denne gang til Ecuador, der skal nok komme et indlæg om det.

Lige pt. bor jeg i junglen, nærmere Pucallpa, hvilket jeg gør hele februar måned. Her er fantastisk, og jeg har igen en vildt sød familie. Jeg har ikke wifi, så jeg kan først skrive om mine oplevelser engang i marts.

- Emilie

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

halvvejs – 161/322:


det er med blandede følelser, at jeg i dag er halvvejs i mit udvekslingsophold. i dag har jeg været her i 161 dage, men der er også 161 dage til, at jeg tager hjem. det vil sige, at i morgen har jeg været her i flere dage, end jeg har tilbage.


som skrevet er det med blandede følelser. dels er jeg enormt trist ved tanken om, at der er en ende på alle ting – også de allerbedste – dels er jeg vildt stolt af mig selv, for at have stået på egne ben i et godt stykke tid efterhånden, og for at jeg kan komme igennem de svære dage, fordi jeg altid har i tankerne, at der kommer bedre. dels glæder jeg mig som en sindsyg til at komme ud i ankomsthallen i københavn og se min familie i virkeligheden, i stedet for gennem en skærm. og så lover jeg virkelig mig selv, at jeg vil nyde min sidste halvdel 1000 gange mere, end jeg allerede har nydt den første. jeg glæder mig til alle de oplevelser jeg har i vente her i peru, for det er det næste stykke tid fyldt med. jeg glæder mig til at dele det hele med jer, men for nu vil jeg dele et par billeder, jeg har taget med mit polaroidkamera, jeg købte i dagens anledning, som en jule/fødselsdagsgave til mig selv.


god jul & godt nytår

– emilie.

Likes

Comments

Heyoo

Så er jeg hjemme fra hele 3 ture, til forskellige destinationer i Peru.

Den første tur jeg var paa, var til Oxapampa fra d. 27-30 oktober


OXAPAMPA 27-30/10

Vi ankom til Oxapampa ved 12 tiden, efter ca. 12 timer i bus. Oxapampa ligger i junglen, men eftersom det ligger 1800 m.o.h, er det ikke sådan "jungle-jungle", og knap så tropisk.

Oxapampa er grundlagt af folk fra Østrig og Tyskland, hvilket kulturen klart bærer præg af. Da vi ankom til hotellet blev vi mødt af 4 unge mennesker som dansede til tysk musik.

Hele grunden til, at vi var afsted, var at vi skulle dele rullestole ud i samarbejde med The Wheelchair Foundation. Vi delte i alt 54 rullestole ud, primært til folk som har haft sygdommen polio, som Rotary det seneste år har arbejdet hårdt for at bekæmpe – og det er den næsten også blevet. Det var meget hårdt at se, hvor dårlig tilstand folk er i, men det er virkeligheden. Det var en øjenåbner for mig, og nok også alle andre. Men det var fantastisk at se, hvor glade de blev, da de fik deres rullestole.

Efter vi havde delt rullestolene ud, havde vi en ceremoni, hvor vi gik rundt i byen med flagene fra hvert land – vi var afsted fra 10 lande.

Dagen efter var vi færdige med projektet, og vi var derfor ude og se nogle steder, som var mere for turister. Først var vi ude og se en gård hvor de producerer yoghurt, mælk, ost osv. Vi kunne også selv købe produkter, og det var super lækkert.

Derefter tog vi videre til et sted, hvor man kunne prøve lokalbrygget kaffe, og "iskaffe" (bogstaveligtalt en is af kaffe). Det lå i virkelig flotte, grønne omgivelser, og vejret var skønt.

Vi var også ude at gå en tur, hvor vi skulle krydse en å. Hvis man trådte forkert, røg hele foden i, hvilket Emily var uheldig med.

Min gode veninde Jessica fra Brasilien og jeg.

Vi spiste frokost et sted, med infødte, som malede os i hovedet og dansede for os.

Derefter besøgte vi et sted, hvor der var ringløb (det der med heste, hvor deres ryttere skal fange en ring med en stav, kan ikke huske ordet på dansk ;)), og andre konkurrencer.

Om aftenen havde vi bål, hvilket var vildt hyggeligt.

Dagen efter var sidste dag. Vi var ude og se et vildt flot vandfald, hvor vi også svømmede, i det ca. 5 grader kolde vand.

HUARAZ 23-26/11

Vi ankom til Huaraz ca. kl 7 om morgenen, efter ca. 8 timer i bus. Huaraz ligger i bjergene, ca. 3.050 m.o.h.

Vi startede ca. 08:30 med en turisttur, først til Ancash, hvor vi kunne prøve lokalproduceret is, med smage som blåbær, maracuya (en peruviansk frugt), og cocablade, som er gode mod højdesyge – jeg havde nemlig lidt ondt i hovedet. På billedet ses min gode ven Paul fra Tyskland og jeg.

Vi kørte videre, til et sted hvor vi så en kirkegård. Den var meget speciel, eftersom den var bygget op på 3 etager. Nederst lå de ældre mennesker, i midten de voksne og øverst børnene. På toppen var der en stor Jesusfigur.

Min veninde Zoe fra Belgien og jeg.

Så kom vi til det bedste ved turen, og nok også det flotteste jeg nogensinde har set, nemlig Laguna 69. Vandet var helt sindsygt blåt. Det er de omkringliggende træer, der farver vandet, og træerne findes kun i det område. Det begyndte at regne virkelig meget, men det var vildt rart, eftersom det ikke rigtig har regnet siden jeg kom til Peru. Hvis man skal til Peru, så vil jeg klart anbefale at se steder som dette, frem for Machu Picchu og det fis (undskyld, men det er altså slet ikke det værd, efter min mening).

Dagen efter skulle vi på Plaza De Armas i Huaraz i gang med vores projekt, som igen var at uddele kørestole. I selve Huaraz uddelte vi 7 rullestole.

Derefter kørte vi ca. 4 timer videre, og vi ankom til Chacas, en lille (og meget fattig) by.

Vi boede på et virkelig hyggeligt hotel (?), med den flotteste udsigt. Jeg vil virkelig (ikke for at lyde negativ) ønske, at jeg kunne bo i Chacas i stedet for Lima. Der var meget stille, og menneskerne var så søde og imødekommende – selvom mange af dem boede meget primitivt.

Dagen efter var vi meget tidligt oppe og i kirke kl. 06:30. I Chacas er de meget troende (katolikker), og vi havde fået af vide, at gudstjenesten ville vare 2 1/2 time – men den varede kun 1.

Vi skulle derefter igen dele rullestole ud. Her var det ældre mennesker – i meget, meget dårlig tilstand, som modtog rullestolene. De boede i et hjem (plejehjem-agtitg), hvor dem der arbejdede der, er frivillige, og bruger nærmest hele deres liv der. Det var svært ikke at græde, men det var alligevel enormt rørende at se dem modtage rullestolene. Jeg er virkelig vild med at lave frivilligt arbejde, og det er klart noget, som jeg vil blive ved med, efter mit udvekslingsophold.

Derefter besøgte vi et par forskellige steder, hvor de arbejder med at lave skulpturer af marmor og træ.

Derefter gik turen tilbage til Lima. Det var virkelig en fantastisk tur, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg blev inviteret med.

PACHACAMAC 1/12

I fredags d. 1 december var jeg med Rotary til Pachacamac, ca. 1 time syd for Lima. Her skulle vi plante omkring 200 træer, bl.a på en lokal skole.

Eftersom jeg var den eneste dansker der tog med, skulle jeg også synge den danske nationalsang alene foran skolens mere end 800 elever.

Og eftersom skolelederinden havde et dansk efternavn (Rasmussen), spurgte hun om ikke jeg ville hjælpe med at hejse det peruvianske flag.

Derefter dansede vi også med- og for eleverne, for at promovere vores Talent Night.

Herefter plantede vi træer.

De mega søde elever havde lavet en masse snacks til os – næsten alt sammen med jordbær, da det er en stor del af landbruget i Pachacamac. De havde lavet smoothies, is, jordbær med chokoladeovertræk og meget mere.

Eleverne var helt vilde med os, og bad os skrive vores navne i deres notesbøger, på deres uniformer, deres arme og i deres ansigter. De spurgte også meget pænt om billeder med os, og de var virkelig søde.

Herefter kørte vi videre til et museum, med en masse gamle inkaruiner. Her gik vi op til ruinerne af et gammelt soltempel.

Da det bare var en 1-dagstur tog vi herefter tilbage til Lima. Jeg glæder mig til flere ture med Rotary.


xx

Emilie

Likes

Comments

hey hey

Jeg har i dag modtaget en pakke fra mine forældre.

Det er første gang jeg modtager post, under mit udvekslingsophold :))

Hvis i selv skulle få lyst til at sende en lille ting så:

1. Er det nok virkelig dyrt

2. Tager det nok mindst 3 gange så lang tid om at nå frem, som i får af vide.

3. Smid en privat besked for adresse


xx Emilie

Link til fundraising: www.gofundme.com/aguamuslojuntos20172018

Link til vores hjemmeside: www.aguamoslojuntos

Likes

Comments

Jeg har igen filmet en uge i mit liv, denne gang hvor jeg havde "forårsferie". Den er godt nok filmet i oktober, så det er et stykke tid siden :)


Jeg håber at i vil se med!

Husk at i gerne må dele vores hjemmeside, til vores projekt: aguamoslojuntos.com

Og tjek gerne vores fundraising side ud: gofundme.com/aguamoslojuntos20172018


xx Emilie

Likes

Comments

HEYOOOO


Det er godt nok længe siden, at jeg sidst har skrevet noget her. Det har jeg en meget god grund til – nemlig noget som jeg, og nogle andre udvekslingsstudenter arbejder hårdt på for tiden..


Hvert år laver udvekslingsstudenterne i Peru et fælles projekt, som går ud på at støtte en fattig by/del af Peru. Det gør vi også i år!


I oktober var 5 udvekslingsstudenter i junglen, for at beslutte, hvad dette års projekt skal handle om. De fandt ud af, at det der mangler mest er rent drikkevand. I byen, hvor vi kommer til at bygge projektet (Iquitos) drikker de vand af floden – som er meget, meget forurenet og bringer mange (livs)farlige sygdomme, og på byens lille hospital har de ikke midler til at kurere alle patienterne – hvilket betyder at personer – mest børn – omkommer, fordi de ikke kan få rent drikkevand. Det gør mig SÅ ked af det, og derfor synes jeg virkelig, at det er et vigtigt projekt.

VI HAR BESLUTTET OS FOR at bygge 4 vandfiltrerende tårne til byen, som vil sikre dem rent drikkevand i 20+ år. Det er vi helt vildt stolte af – men det koster mange penge. Derfor vil jeg af hele mit (og alle de andre udvekslingsstudenters) hjerte bede jer om, at støtte os i vores projekt. Jeg har kreeret en fundraising side her:

https://www.gofundme.com/aguamoslojuntos20172018

hvor i kan gå ind og donere. Eftersom vores "mål" er i dollars, er mindste beløbet i kan donere $5 (hvis det havde været i danske kr. havde det været 5 kr, i euro €5 osv), men jeg måtte vælge dollars, da det er den valuta, som alle kan konvertere til. Alle beløb modtages med kyshånd, og det vil betyde så meget for os, hvis vi kan udføre dette projekt.


Projektet hedder AGUAMOSLO JUNTOS. Det er på spansk, og der er et ordspil mellem ordene HAGAMOSLO og AGUA. HAGAMOSLO betyder "lad os gøre det!", og så har vi sat AGUA ind, som betyder vand, og derved indikerer vi, hvad vores projekt handler om. JUNTOS betyder sammen, så til sammen betyder det egentlig "LAD OS GIVE DEM VAND SAMMEN!".


.. Og det er netop det vi har brug for. At vi gør det her sammen, og vi kan kun, hvis vi hjælper hinanden.


Udover vores fundraising har vi andre projekter for at samle penge ind, såsom vores Noche De Los Talentos (Talent aften) d. 5 december. Vi afholder et stort show, hvor vi blandt andet har involveret teater, sang, dans og meget mere. Vi arbejder rigtig hårdt for at få det hele til at fungere, men det er vi sikre på, at det nok skal.

Jeg har også lavet en hjemmeside for projektet, som i kan finde her:


https://www.aguamoslojuntos.com


Derudover kan i finde os på Instagram: @aguamoslojuntos

Snapchat: aguamoslojuntos

Facebook: https://www.facebook.com/aguamoslojuntos


Så søger vi også sponsore – hvis i vil vide mere om det, så smid en besked, da der er meget information at give angående det.


Jeg takker på forhånd, og på alle udvekslingsstudenternes vegne. Jeg håber virkelig, at I vil støtte os, i vores projekt.


AGUAMOSLO JUNTOS – LET'S GIVE THEM WATER TOGETHER – LAD OS GIVE DEM VAND SAMMEN!!!


XX EMILIE & DE ANDRE UDVEKSLINGSSTUDENTER

Likes

Comments

Så er jeg kommet hjem efter 15 virkelig fantastiske dage, rundt i den sydlige del af Peru. Jeg har virkelig nydt hvert et øjeblik, og alting har været SÅ skønt – så skønt at jeg må indrømme det har været de bedste dage i mit liv (indtil videre). Jeg har brugt lang tid på at forberede og skrive det her indlæg, og vælge få billeder, af de mange, jeg har taget.





11/9 14:30

Første strækning var Lima-Arequipa, en 16 timers bustur, i meget flotte, bjergrige områder.




12/9 11:00

Efter den lange bustur var det rart at kunne slappe lidt af ved hotellets pool, inden vi skulle videre på citytour.

12/9 15:30

På vores citytour så vi smukke områder i Arequipa, som er Perus 2. største by, og ligger 2300 m.o.h.




I Arequipa spiste vi meget "queso helado" – oversat til frossen ost – som er en form for is, de spiser meget. Den har intet at gøre med ost, men smager mest sådan juleagtigt/risengrød.

12/9 17:30

Vi var også på et museum, som viste hvordan kvinder havde boet i Arequipa for godt 400 år siden.




13/9 08:30

Dagen efter skulle vi igen på citytour.




Vi var bl.a inde og se et rigtig flot område

Vejret var mega lækkert, og solrigt, i modsætning til Lima, hvor der altid er overskyet.




13/9 11:30

Vi var også lidt inde i selve byen, hvor vi så en kirke, og spiste mere queso helado.

13/9 16:40

Jeg og en masse andre købte t-shirts, med "Inka Kola" logoet på. Inka Kola er en peruviansk sodavand, som de drikker meget her.

13/9 21:00

Den dag var det også min gode veninde fra Danmark, Lærke's fødselsdag. Når man har fødselsdag, og samtidig er på tur med Rotary er det en tradition, at der bliver købt kage, der bliver sunget fødselsdag på sproget fra hvert land, og fødselaren får smasket kagen i hovedet.

14/9 11:15

Næste dag skulle vi forlade Arequipa, og videre mod Colca, ca. 3 timer i bus.

På vejen holdt vi pitstop med fritgående lamaer (vicuñas).



14/9 15:30

Hotellet lå i meget flotte omgivelser

Eftermiddagen blev brugt i hot springs.



15/9 8:30

Næste dag var en af de bedste på turen, vi var nemlig ved Colca Canyon, som ligger 3400 m.o.h, og er verdens 2. dybeste kløft. Det var enormt smukt, men vi manglede desværre mange af de andre udvekslingsstudenter, da de var blevet ramt af højdesyge.




Det var virkelig en god oplevelse, og noget jeg vil huske i meget lang tid.

Hele d. 16/9 blev brugt på at køre til Puno.



17/9 11:00

Allerede dagen efter skulle vi videre til øen Amantani, som ligger i Lake Titicaca. Lake Titicaca er Sydamerikas største ø, og også verdens højest beliggende ø med en beliggenhed på 3900 m.o.h.

Det var en meget flot sejltur med godt vejr.


17/9 13:40

På øen boede vi 3-4 udvekslingsstudenter hos hver værtsfamilie. Familierne på øen er fattige, og har ikke særlig meget, så at lade os bo hos dem var en meget stor ting, og noget vi var meget taknemmelige for. Vi havde taget shampooerne fra hotelværelserne med, som gaver, og det blev de meget glade for. Det var en meget stor oplevelse, men også en øjenåbner at se, hvor lidt nogle folk har og hvor primitivt, de kan leve.



Beboerne på øen er vegetarer – det er i hvert fald meget sjældent, at de spiser kød, da det er for dyrt.




17/9 16:55

Om eftermiddagen/aftenen gik vi en tur op på en af bjergene, som hedder Pacha tata. Det var virkelig smukt med solnedgangen, og når jeg tænker tilbage også et af de bedste punkter på hele turen.




17/9 20:30

Om aftenen var der arrangeret fællesdans, hvor vi var klædt i traditionelt tøj fra øen.



18/9 07:00

Dagen efter skulle vi tidligt op, da vi nemlig skulle med i skole, og male skolen, sammen med skolens andre elever.




Først skulle alle lande synge deres nationalsang for hele skolen.





Derefter malede vi hele skolens facade – det var beboerne/eleverne meget taknemmelige for.

18/9 17:45

Jeg ved ikke hvad det helt præcist var, men denne her aften var det bedste ved hele turen. Min veninde fra USA, Courtney, og jeg sad på havnen og så solnedgangen, og det var bare så behageligt, stille, roligt, ingen stress. Det vil jeg altid huske.




19/9 09:50

Vi skulle videre til næste sted, som var Taquile (også kaldet Tequila. ha ha), en anden ø i Lake Titicaca, som var virkelig smuk – og vi var også enormt heldige med vejret. Vi gik en tur på øen, hvorefter vi spiste frokost, og sejlede videre.




19/9 15:25

Derefter sejlede vi i 2 timer, hvorefter vi ankom til nogle flydende øer, lidt udenfor Puno, hvorpå der i alt bor ca. 3000. På øerne snakker de Quechua, som er Inkarigets sprog.




19/9 16:15

Derefter kunne man – hvis man var sindsyg nok – hoppe i søen, der har en temperatur på ca. 0 grader. Det var måske lidt koldt :).




19/9 19:15

Om aftenen var vi til med til Rotary møde i klubben i Puno, hvorefter vi var rigtig turistagtige i Punos gader.




20/9 08:35

Næste morgen var vi (igen) tidligt oppe, da vi havde en lang køretur til Cusco. På vejen stoppede vi et par gange, blandt andet for at se denne flotte udsigt. w o w.




21/9 06:55

Vi stod op klokken 02:30 om natten, da vi havde en 3 timers køretur, hvorefter en 2 timers gåtur, for at komme til Rainbow Mountain (regnbuebjerget, om man vil). Men det var det hele værd, for hold da op hvor var det vildt. Eller hvad kan man sige. Jeg har ikke rigtig nogle ord for det, det var virkelig noget af det bedste jeg har set i mit liv. Indtil videre.



Vi startede i ca. 3800 meters højde, hvorefter vi gik helt op i 5000 meters højde, over havets overflade. Det var op ad bakke hele vejen, og man kunne vælge at ride på hest for 200 kr, men så synes jeg ikke, at man fik hele oplevelsen med. Det var virkelig hårdt, men helt klart det værd. Vi gik 8 kilometer op ad bjerget, og 8 km ned igen.




Det var uden tvivl den bedste måde, hvorpå jeg kunne fejre hele 2 måneder i Peru. Det er så vildt at tænke på alt det, jeg har oplevet på bare to måneder, og jeg glæder mig så meget til alle de oplevelser jeg har til gode.




22/9 11:20

Dagen efter var vi på Cusco citytour, hvor vi var rundt og se en masse gamle inkabyninger/områder.




23/9 09:25

Vi skulle køre fra Cusco, til et andet sted – Ollantaytambo – og på vejen holdt vi pitstop i en lille by, som har en "fabrik" hvor de bruger naturlige ingredienser, såsom lilla majs, til at farve tøj.

23/9 10:30

Vi holdt også pitstop ved et andet gammelt inkaområde.



23/9 15:05

Endelig nåede vi til Ollantaytambo, hvorfra vi skulle tage et tog til Machu Picchu's "tilhørende by", eller hvad man kan kalde det. Det er sådan et rigtig turiststed, som man er nødt til at passere, for at komme til selve Machu Picchu.



24/9 06:05

Så kom dagen hvor vi skulle til Machu Picchu, som nok for mange var turens højdepunkt. Machu Picchu ligger sådan i regnskoven agtig, så luftfugtigheden er meget høj, og samtidig med at det ligger ca. 2500 m.o.h., var det altså virkelig hårdt at gå op ad de ca. 1400 trappetrin op til Machu Picchu. Men det var en meget flot gåtur.

Jeg vil gerne lige skrive min mening om Machu Picchu. Jeg var enormt skuffet, da jeg så det. Vores guide havde fortalt os, at folk ofte begynder at græde, fordi det er så smukt. Det er også smukt, men det er ødelagt. Jeg synes virkelig det er slemt, at der er hegn rundt omkring. Så er der alpakaer i indhegning, så det rigtig får en Peru-vibe, men hold nu kæft hvor er det synd. Jeg synes bare generelt Machu Picchu er ærgerligt. Og så har det 20.000 besøgende om dagen, størstedelen med selfie-sticks og kæmpe linser til deres kæmpekameraer. Hvor er det ærgerligt, og hvor er det materielt. Gid jeg kunne sige, at jeg nød det, men det gjorde jeg ikke. Jeg synes, det var så opstillet. Det eneste vi nærmest blev bedt om, var at tage billeder. Så værsgo, her er Machu Picchu. I kan i øvrigt finde det samme på Google billeder. Måske uden myreturen af turister.


25/9 16:00

Så stod den på 22 timers bustur hjem, med kufferten fuld af oplevelser. Som skrevet har det været de bedste 15 dage nogensinde, tak til Rotary for muligheden.


Og tak for at læse med.

- Emilie

Likes

Comments

Så ramte jeg 7 uger i Peru!!

Ikke så meget snak, nu til det, som denne uges indlæg skal handle om – nemlig noget, jeg har forberedt siden sidste uge, hvor jeg nemlig filmede hver dag. Jeg har lavet en "en uge i mit liv"-video (hvor lyder det kikset og youtuber-agtigt, er vi enige?). Jeg syntes, at det ville give et bedre indblik i hverdagen – også selvom jeg ikke laver det store dag, men tingene bliver altså også hverdag her.

Efter at have set videoen igennem mange gange, kan jeg godt se, at det måske for nogen går ret hurtigt, i forhold til klipningen, at der bliver snakket både dansk, engelsk og spansk, osv. – men det er også sådan, at jeg oplever det. Tiden går nemlig vildt hurtigt her.

Jeg skal også huske at fortælle, at jeg ikke kommer til at opdatere de næste 3 uger eller mere, på mandag tager jeg nemlig på min første rejse, sammen med en masse andre udvekslingsstudenter, hvor vi bl.a skal se Arequipa, Machu Picchu, Cusco og meget mere – men mere om det, når jeg kommer hjem. Jeg glæder mig i hvert fald enormt meget, og jeg er så spændt på alt det, vi kommer til at opleve.

Hasta luego!

- Emilie

Likes

Comments

6 uger i Peru!!! Tiden går for hurtigt. For hver dag, der går, vokser Peru mere og mere på mig – me encantaaa!!! (jeg er vild med det). Nu til det vigtige – denne gang et indlæg, med ting som virkelig har overrasket mig ved Peru – både positivt og en smule negativt.


Du kan få bøder for de mærkeligste ting

Rundt omkring i byen (mest de rigere dele) hænger der skilte, som billederne ovenfor. Det til venstre viser, at hvis du efterlader din hunds efterladenskaber på gaden, får du en bøde på s/810 – hvilket svarer til omkring 1600 kr. Det lyder helt åndssvagt, men det hjælper med at holde byen ren – måske der også skulle være en bøde, for at smide ens affald. Det ville i den grad også hjælpe.

Billedet til højre viser, at hvis du dytter (indenfor et bestemt område) får du også en bøde på s/1155 soles – over 2000 danske kroner. Bare for at dytte. Men dyttet bliver der meget, særligt pga...


Den vanvittige trafik

Trafikken er for sindsyg. Det overrasker mig stadig næsten hver dag, hvordan uansvarligt folk opfører sig i trafikken. Jeg er også overrasket over, at jeg ikke har set et eneste trafikuheld, i forhold til hvordan folk kører. Jeg er glad for, at jeg ikke skal tage kørekort sådan et sted, så er det sagt. Hvis ens maps siger, at ruten tager 15 minutter kan det sagtens tage op til og over en time – så en gang imellem er det hurtigere at gå. Eller tage den her...


Bussen/el micro

Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at bustiderne er til at regne med, for der er slet ingen bustider. Eller stoppesteder, for den sags skyld – du skal bare vinke til chaufføren. Dog er de manglende bustider ikke noget problem, da der kører busser hele tiden. Så stresset bliver jeg ikke om morgenen, når jeg kan se bussen køre lige forbi mig – for der kommer højst sandsynligt en ny indenfor 1 minut. "El micro" er de små busser (måske plads til 10-15 passagerer, men det er Sydamerika, så hvorfor ikke mase 25 ind). Det er måske også for at spare på dette..


Benzin(priserne)

Mor, jeg siger det bare, når dieselen koster 8,40 kr er den altså ikke dyr, men det er den altså her, og det bliver hurtigt dyrt at tanke. 1 sol = 2 danske kroner, så kan i selv regne ud, hvad det ville blive at tanke ;)

Toiletpapiret ryger ikke i toilettet..

..så kan jeg bedre forstå, hvorfor toilettet så let blev stoppet de første uger, for det var jeg godt nok ikke klar over. Jeg bryder mig virkelig ikke om, at skulle smide papiret i en skraldespand (og slet ikke når den er fuld, føj!!), men sådan er det altså bare. Det må være en del af udvekslingsopholdet.

Alt det smukke

..for det er der altså også meget af. Jeg er virkelig, virkelig vild med Peru, og selvom der mange steder (særligt bussen) er forurenet og beskidt, så er der altså også tidspunkter, hvor jeg virkelig tænker wauw, og hvor er jeg glad for de øjeblikke. Jeg er bare generelt glad i låget hele tiden, og hvor er det mega skønt. Jeg har det så godt her, og jeg har virkelig ikke noget at klage over.

Det blev et lidt kort indlæg, men jeg er i gang med et lidt større projekt (er det ikke ret blogger-agtigt, at skrive sådan?), som kommer næste uge. Eller måske om en måned – det er jo Sydamerika.


Tak for at læse med.

– Emilie

Likes

Comments

Så er det 5 uger siden jeg ankom – hvor går tiden ufatteligt hurtigt. Jeg synes lige, at jeg sad og skrev et indlæg i går, men det er allerede en uge siden..

I dag vil jeg skrive lidt om maden, som er en kæmpe del af kulturen, hvis ikke hoveddelen. Peruvianerne går enormt meget op i deres mad, de kan snakke om det i timevis. Den bedste kompliment du kan give er, at fortælle at maden smager godt – den har jeg brugt mange gange, og min værtsmor elsker det, haha.

Lige modsat er det en kæmpe fornærmelse, hvis du kritiserer maden – så hvis der bliver spurgt om du kan lide maden, så sig ja, selvom du virkelig ikke kan, for de bliver altså fornærmede.

5 ting som du næsten altid finder i Peruviansk mad: lime, koriander, soya, hvidløg og chili.

Ceviche

Ceviche er en Peruviansk ret – og fun fact en af de meget få ting, jeg vidste noget om, inden jeg ankom – og den kan fås overalt. Jeg mener det virkelig, når jeg siger at du ikke er i Lima, hvis der ikke er et Cevicheria inden for en radius af 100 meter.

Der findes mange forskellige slags ceviche, alt afhængig af, hvor du spiser. Jeg har både prøvet at få virkelig god ceviche, og så også den dårligt tilberedte slags. Ceviche består af rå fisk – ofte havabbore eller rødspætte – marineret i lime, chili, koriander og rødløg. Retten serveres med sød kartoffel og hvide majs. Det er super lækkert – hvis du altså kan lide lime og rå fisk.

Maíz

Mad er det som sådan ikke, mere en snack, som altid serveres på restauranter – jeg har i hvert fald ikke været ude at spise, uden at tjenerne kom med en (eller 5) skål(e) med de salte majs. De minder lidt om de majssnacks man kan få i de fleste danske supermarkeder, og så alligevel er de totalt anderledes. Konsistensen er ret underlig og meget melet, men her spiser de dem i kilovis, og helt dårlige er de heller ikke.


Causa

En ret, som jeg virkelig er blevet vild med. Serveres både kold og varm (jeg er personligt mest til den varme), og fås med fyld, alt fra tun til oksekød. Den gule "ring", som er rundt om består af most kartoffel, og ind imellem er der æg, mayonnaise og avocado. Det er virkelig lækkert, og skal klart prøves hvis man er i Peru.


Arroz con pollo

.. klassikeren. Ris med kylling. Jeg spiser det næsten hver eneste dag, men jeg er ikke blevet træt af det, da det fås på ufatteligt mange måder. Det store billede er fra kantinen på min skole – det ser overraskende lækkert ud, i forhold til at det er kantinemad, ikke?

.. og igen. Jeg tror ikke, at jeg bliver træt af det, for lækkert er det altså!!


Pollo a la Brasa

.. favoritten. Helt klart. Jeg kunne spise det konstant. Det er meget simpelt: kyllingefilet, som er marineret i noget soya-hvidløg og stegt på panden, og pommes frites til tilbehør (med ají, tak). Her i Peru har jeg nærmest ikke spist andet kød end kylling (og sådan kan jeg også bedst lide det). Jeg er virkelig vild med maden her, og jeg glæder mig altid til at få fri fra skole, for min værtsmor står altid klar med almuerzo, når jeg kommer hjem. Almuerzo betyder frokost, og det er det største måltid på dagen – og nogle gange lidt for stort. Vi snakker for- og hovedret samt (oftest) dessert, hvilket for mig er svært at vende mig til, da jeg er vant til at spise mest til aftensmad – som vi forresten sjældent spiser her. Som sagt er maden størstedelen af kulturen, og klart en del af oplevelsen.


Tak for at læse med!

- Emilie

Likes

Comments