Tanker på en mandag

Kære læsere.

Hold op, hvor vil jeg gerne ind i en rutine igen, hvor jeg blogger mere regelmæssigt! Det frustrerer mig ret meget, da jeg gør det, fordi jeg elsker det, men tvivler på, hvad der er sjovt, hyggeligt og værd at læse om lige for tiden.

Mit liv er enormt fyldestgørende i forhold til, hvad jeg har været vant til, og jeg nyder det virkelig. Men hver gang jeg kommer i tanke om noget, der kunne være hyggeligt at skrive om, så bliver jeg i tvivl. I tvivl om det overhovedet vil være interessant. Det skal være gennemført og helhjertet; det er SÅ vigtigt for mig- ellers kan det være lige meget.

Egentlig vil jeg bare gerne lige give lyd fra mig, da jeg ikke bryder mig om, at der ikke kommer en lille opdatering fra mig lidt oftere.

Så derfor er der ikke rigtig det helt store formål med dette indlæg, andet end jeg har lyst til at sige hej. Hej til jer alle - og tak fordi I faktisk har lyst til at læse med!

Min lyst til at blogge er på ingen måde blevet mindre - tværtimod! Selvom det nok ikke mærkes som læser lige nu. Men det har jeg virkelig. Altså lyst.


Nye inputs og ønsker

Nu når jeg har så mange grublerier omkring, hvad der kunne være interessant, hyggelig eller sjov læsning, tænkte jeg, at det kunne være spændende at spørge jer. Er der noget, I godt kunne tænke jer at vide om mig? Mangler I noget mere af mig som person? Vil I se mere mode, skønhed eller måske bolig-relaterede indlæg herinde? Sig endelig til! Både her eller privat. Jeg er nysgerrig og kan altid bruge lidt friske og nye idéer!


Beklager mit ikke så brugbare indlæg, men håber stadig, at jeg formår at bevare en lidt hyggelig vibe herinde.


Må I have en vidunderlig aften!


Kram,
Emilia

Synes godt om

Kommentarer