Kaffen virker ikke...

Når man, som jeg, har haft to aftenvagter og dumper ind i en dagvagt dagen efter, med lige knap 10 timers søvn på 48 timer, så er der brug for kaffe. Eller det burde man ihvertfald mene. Kaffen redder mig bare ikke rigtig idag. Jeg bliver ved med at være træt. Det er ikke træt på den der jeg-er-bare-træt-fordi-jeg-er-mor måde, men mere den der jeg-er-træt-men-føler-jeg-har-været-på-druk måde. Egentlig har jeg aldrig følt at kaffen gjorde udslaget på om jeg var træt eller ej, det eneste den gør, det er at holde mig lysvågen hvis jeg drikker kaffe et sted mellem 15 og 20. Så det lader jeg helst være med.

Det er Black Friday og jeg skulle egentlig have været i Matas, men med min træthed og sikkert også en lille mand der er mega træt når jeg henter ham fra børnehave, så tænker jeg en sen lur til os begge i eftermiddag er mere tiltrængt. Der er alligevel stadig 20% i Matas i morgen.

Jeg skal iøvrigt til julefrokost i morgen og noget siger mig at jeg ikke skal drikke mig fuld. Min træthedskvote er opbrugt i den her uge...så

God (træt) weekend herfra

  • 134 visninger

Synes godt om

Kommentarer