Det første møde...

For 14 år eller 168 måneder eller 5110 dage siden, rendte jeg ind i Nicolaj, selvom det nok mere var ham der rendte ind i mig en nat i byen, på Buddy Molly i Næstved. Jeg var 17 år og derfor ikke lovlig på diskotek, men jeg havde fikset et fint ID som min mor tilmed havde lamineret, så hun var helt med på den.
Jeg var i byen med en flok veninder og Nico kommer over til vores bord, mega fuld. Jeg husker ikke rigtig detaljerne, men jeg griber hans telefon og skriver mit nummer ind..

Dagene efter hører jeg ikke noget fra ham. Det viser sig så at han taber sin telefon ned i toilettet den aften, fisker den op og lader telefonen tørre. Du ved, dengang man ku tage batteriet ud af telefonen, nærmest skille den helt ad, ligge den på radiatoren og så virkede den igen efter et par dage...

Nå men... det næste husker jeg intet af og jeg kan kun genfortælle det fordi vi har snakket om det senere hen.

Vi får kontakt med hinanden og aftaler at mødes...

Jeg aflyser....

Vi aftaler at mødes igen....

Og jeg aflyser igen!

3. Gang skulle være lykkens gang, heldigvis, for hvis jeg havde aflyst en gang til, så var jeg blevet dumpet på røv og albuer, allerede inden vi nåede at lære hinanden at kende...

Jeg husker ingenting og netop derfor kunne det være sjovt at se den korrespondance, for årsagen til hvorfor jeg blev ved med at aflyse, aner jeg intet om... det var godt jeg tog afsted til sidst.

Jeg var 17, han var 23. Hele mit voksne liv har jeg brugt sammen med ham og det har jeg i sinde at blive ved med.

Vi har fået 2 skønne børn og selvom vi ikke altid er enige om tingene, så synes jeg squ da vi har gjort det ret godt ❤️ #LoveUBabe

  • 378 visninger

Synes godt om

Kommentarer