Farvel til Fashion Weeks, store rejser og det succesfulde liv?

Hvordan er mit liv egentlig nu hvor jeg er begyndt i skole? Har fået en helt anden hverdag og aldrig rigtig kommer ud af min egen lille bobbel længere. Jo, det er mærkeligt at skulle vænne sig til en anden hverdag, og sige "farvel" til det luksuriøse liv. Men nu må jeg også indse at der altså er andre måder at finde succes på i livet, og specielt lykken. Som man kan se på den positive og negative side, så har jeg virkelig opnået meget i en ung alder, og det har været en kæmpe succes, og jeg er slet ikke i tvivl om at jeg kommer til at opleve det igen. Men hvis man nu ser på det overordnet, så tager de store designere ofte en uddannelse, og først i en alder af 30 oplever de det, som jeg oplevede i en alder af 18 år. Jeg frygter ikke fremtiden, og det har jeg aldrig gjort, men jeg har blot fundet andre veje fremad i livet. Hvem ved? Måske er jeg et helt andet sted om 5 år og måske helt andre drømme. Det er der ingen der ved. Men en ting er sikkert, og det er.. jeg har ikke sagt farvel til mit luksuriøse liv. Jeg lever det på en anden måde, og jeg har fundet lykken - hvilket er det vigtigste for mig lige nu.

Jeg husker tydeligt at jeg sad i en taxa på vej til et møde i Miami, og jeg var slet ikke glad. Jeg var stresset, og havde ondt i hovedet, og jeg havde svært ved at finde mig selv. Jeg slappede aldrig af.. Men det var jo derfor jeg tog derover. Netop for at nyde min ferie. Samtidig lavede jeg bare arbejde, men det gik over stregen, og med alderen lærer man at tage én dag af gangen, i stedet for at gøre det hele på den samme dag. Det er især én af de vigtigste ting jeg har lært mig selv. At tage et skridt af gangen, og at jeg nok skal nå det hele, men det tager tid..

Lige nu er jeg på en "pause" fra de store modeshows, og med at rejse så meget rundt. Men jeg er stadig ung. Jeg er 21. Og jeg har mange år foran mig. Alle de største karriere kvinder er +30, så livet haster ikke. Livet tager sig bare en stor drejning, og lige pludselig ender du der hvor du altid har drømt om.

Synes godt om

Kommentarer