Den Besatte Konge - Anmeldelse.

Titel: Den Besatte Konge Forfatter: Leigh Bardugo Sideantal: 450 Udgivelsesår: 2019 Forlag: CarlsenPuls

Bogen er modtaget til anmeldelse fra CarlsenPuls.

*kan indeholde spoilers fra Grisha-triologien og Six of Crows-duologien*

Efter Sankta Alina besejrede Mørkningen i den store Ravkanske borgerkrig, står Ravkas nye konge, Nikolai Lantsov, tilbage med et gældspræget kongerige. Selv er han dybt mærket efter krigen, noget som kun hans mest fortrolige kender til, men han må for alt i verden opretholde facaden for at vinde tilliden fra de omkringliggende lande, så han fortsat kan genopbygge Ravka. Han er blevet rådet til at finde en velhavende brud, så han derved kan få skabt den bedst mulige alliance. Derfor er der blevet sendt indbydelser ud til repræsentanter fra de bedst mulige kandidater, som skal samles til en overdådig festuge i Ravkas hovedstad.

Nina Zenik er på en hemmelig mission i Fjerda, det farligste land for en grisha, og hjemlandet for hendes elskede. Hun kæmper stadig med tabet af Matthias, og det påvirker hendes dømmekraft. Under opholdet i Fjerda, får hendes nye grisha-evner hende til at ændre missionens kurs, da stemmerne fra utallige afdøde kvinder beder om hendes hjælp.

Zoya Nazyalensky er blevet udnævnt som øverst kommandør for Den Anden Hær, og er en af Nikolais fortrolige og mest loyale livvagter. På en mission til Forkastningen går alting galt, og hun bliver fanget i et helgenes palads. Her opdager hun nye sider af sig selv, og kæmper for at blive en stærkere grisha.


Den Besatte Konge var for mit vedkommende, den udgivelse jeg havde set allermest frem til i år 2019. Jeg var fuldstændig opslugt af hele Grisha-serien, og Six of Crows bøgerne er ingen undtagelse. Derfor var forventningerne til Den Besatte Konge skyhøje! De forventninger blev dog desværre ikke indfriet. For det første tog det mig flere uger at kæmpe mig igennem de første 200 sider, og jeg må ærligt indrømme at jeg gentagende gange overvejede ikke at færdiggøre bogen. Desuden synes jeg ikke at essensen af Nikolais irriterende (men dog yderst charmerende) personlighed skar igennem, hvilket var noget af det jeg så mest frem til. Nikolai er en af de mest karismatiske karakterer jeg er stødt på, så jeg var ret skuffet over hans næsten flade personlighed i denne bog.

Jeg synes ikke rigtig at Ninas kapitler gav mening for mig. Jeg synes det var spændende at se, hvor hun befandt sig, og hvordan hun bearbejdede sorgen over Matthias' død, men jeg kunne ikke rigtig finde relevansen for hendes optræden i denne bog.

Zoya var nok den der overraskede mig mest. Jeg brød mig ikke rigtig om hende i Grisha bøgerne, men det ændrede sig gevaldigt i denne bog! At komme ind under hendes hårde facade, og lære mere om hendes fortid er nok det, der holdte mig fast og gav mig lyst til at fortsætte læsningen. Og det viste sig at være et godt valg, for anden halvdel af denne bog sad lige i skabet! Det var hér handlingen skred frem, og historien begyndte at give mening for mig, og hvor Leigh Bardugo genvandt min tillid som en af de bedste YA-fantasy forfattere i nyere tid. Det var bare ærgerligt at der skulle 200 siders gaben og viljestyrke til først.

★★★☆☆

- Cathrine Rossen ♡

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229