Musik til din kærestesorg // Music for heart breaks

Når andre kan sætte ord på dine følelser
Noget af det der har hjulpet mig meget gennem denne periode med kærestesorg, har været at lytte til musik. Og ikke bare hvilket som helst musik. Helst noget stille og med en trist tekst, der så vidt muligt passede på min egen situation.

Det har ikke været helt let at finde, så derfor tænkte jeg, at jeg ville dele musikken med jer. Jeg ved at nogle af jer derude også sidder med hjertesorger, for det har I nemlig været så kærlige og ærlige at dele med mig. Jeg håber I kan bruge listen til noget.

Det har været rigtig rart at høre nogle andre sætte ord på det jeg selv følte. Mere eller mindre i hvert fald. For en sang kan jo ikke omfavne præcis alle aspekter af et brud. Ingen situationer er helt ens, men mange af følelserne, bekymringerne og situationerne kan minde om det der bliver beskrevet i sangene.

Jeg har lavet to lister. Én jeg hørte i starten, som er meget stille, trist og god at græde til, og en anden som jeg har lavet for nogle uger siden, hvor der er lidt mere power på. I dag får I den stille. Derudover vil jeg også gerne anbefale Fries Before Guys afsnittet 'Det der gør mest ondt' fra januar 2018. Her har Nanna kærestesorger og det ramte bare så ufattelig meget plet hos mig, og det var så rart at høre om andre i samme situation. For jeg følte i hvert fald at jeg var alene i hele verden med så stor en kæreste smerte.

Jeg håber, du kan lade dig inspirere af listen eller måske sende den til en ven med kærestesorg. Det har i hvert fald hjulpet mig at skabe et rum for tårer og hvor der var plads til at dvæle ved den sorg det er at blive forladt af den man elsker.

Listen kommer her:

Mest Ondt - Søren Huss
Den er lavet i forbindelse med Toppen af Poppen og anbefalet af Nanna i Fries Before Guys-afsnittet - TAK. Det er uden tvivl den sang jeg har hørt allermest.

Undertiden - Søren Huss

Take It All - Adele

Efterår - Søren Huss
Kan også høres selvom det ikke er efterår.

All At Once - Whitney Houston

I Can't Make You Love Me - Bon Iver
En klassiker og ikke uden grund. Den er så god. Lyt til den og græd.

For At Få Dig Til At Blive - Steffen Brandt
Så fin en sang. Og hvis du synes at melodien virker bekendt, er du ikke helt gal på den. Den er nemlig skrevet over en Bob Dylan sang.

Nu Da Vi Ikke Er Kærester Mere - TV-2

Tusind Stykker - Anne Linnet

How Can You Mend A Broken Heart - Al Green

Synes godt om

Kommentarer

Instagram @carohoeck