Min kæreste er gået fra mig

Hverdagsliv, Personal

Det føles helt umuligt at finde ord, der egner sig til at tage hul på sådan et indlæg her. Så jeg prøver bare at fortælle fra en ende af.

For omtrent halvanden måned siden forlod min kæreste mig. Manden, jeg troede, jeg skulle dele mine dage med.

Det kom helt ud af det blå. Ingen skænderier, ingen heads up om at han gik med disse tanker. Det kom som et lyn fra en klar himmel.

I foråret købte vi en dejlig andelslejlighed sammen. En veldisponeret 3-værelses. En rigtig fremtidslejlighed. Vi indrettede sammen. Købte dejlige og ikke mindst dyre møbler og lamper med overskuddet fra den ejerlejlighed, vi lige havde solgt. For den slags kan man jo godt investere i, når man ved at man skal bo sammen længe. Der var ingen tegn på at alt pludselig skulle tage en drejning. Alt var godt.

Og nu sidder jeg her. Blot et halvt år efter. I en lille kvistlejlighed, som jeg kan leje i nogle måneder. Med et knust hjerte og øjne der stadig fyldes med tårer næsten hver dag.

De første dage var jeg i totalt chok. Simpelthen. Jeg kunne ikke forstå at det skete. For os. For mig. Og efter næsten 5 år sammen.

Efter tre uger med tårer, samtaler med ham, samtale med banken, fosterstilling under et tæppe på mine venners sofa, kram, øl, vin og tequila og søde venner og families lyttende ører, besluttede jeg også at dele det på insta. Det følte jeg nemlig var rigtig for mig. Og det er lige præcis det, der har fået lov at styre hele processen. Jeg har mærket efter, hvad JEG har haft lyst til og hvad JEG har haft brug for lige nu, lige her. Der gik for eksempel en lille uges tid inden jeg fortalte det til min familie. Naturligvis tænkte jeg ’Jeg bør nok sige det til dem så snart som muligt’, men jeg havde LYST til at sige det til dem ansigt til ansigt og BRUG for selv at forstå det, før jeg kunne sige det til andre. Så det var det jeg gjorde.

At handle efter mine egne behov har været helt afgørende for mig for at komme igennem det her.

Han (jeg er ikke klar til at omtale ham som min eks-kæreste endnu) læste naturligvis opslaget igennem og godkendte det, inden jeg lagde det op. For selvom jeg føler mig helt vildt svigtet og meget ked af det, har jeg intet ønske om at hænge ham ud på nettet. Og jeg har heller ikke noget ønske om at gå yderligere i detaljer omkring det hele. Det hører privatlivet til.

Men hvorfor så dele at jeg er blevet forladt? Hvorfor dele noget så sårbart?

Det er der flere grunde til. En af den er, at jeg normalt deler mange hverdagsøjeblikke, dog hovedsagligt med fokus på alle de gode ting. Så når hverdagen pludselig rives op med roden, hjertet knustes og alting virker helt håbløst og sort, ville det føles mærkeligt for mig bare at fortsætte med at fokusere på de gode ting. For eksempel 'Se en flot kop kaffe jeg har lavet' frem for at skrive det, som det er 'Det er kun få kopper kaffe tilbage at have i denne her lejlighed. Jeg flytter om nogle få dage.' (Det er det her opslag jeg taler om: (Insta)

Det er uden tvivl sjovere at dele gode ting, og jeg forstår godt, hvis andre ikke har lyst til at dele med verden, at de går rundt med et knust hjerte. Men for mig er det vigtigt ikke kun at dele de gode, rare, og sjove ting, men også de hårde og nederen ting. Vi er trods alt alle sammen bare mennesker.

Jeg har oplevet det som meget kraftfuldt at åbne op og være sårbar. En vigtig pointe er dog de tre ugers pause og stilhed på sociale medier. Jeg har nemlig ikke ønsket at handle i affekt, men hellere bearbejde det stille og roligt, og dele lidt ud løbende. Så selvom det uden tvivl en del af min proces at dele mine tanker og følelser omkring hele situationen, så tænker jeg ikke at, hverken dette lille rum på internettet eller insta er det bærende for processen. Blot for lige at få det på det rene :-)

Jeg er virkelig glad for, at jeg har delt det med jer og jeg må indrømme, at jeg er blevet blæst fuldstændig bagover og al den venlighed, kærlighed og varme, jeg er blevet mødt med. Jeg er overvældet over, hvor meget støtte jeg har oplevet fra nær og fjern. Jeg føler at jeg har en hel hær bag mig, der støtter mig. Løfter mig op fra dybet.

Så tak for det. Tusind tak for det!

Min plan er at dele lidt ekstra ud herinde. Alt fra gode break-up sange til hvordan jeg fandt den nye lejlighed og om hele processen. Ting som jeg godt kunne have tænkt mig at læse om, da jeg var allermest ked af det. Men nu må vi se, hvad der sker. Vi må se hvad jeg har LYST til ;-) Husk, at du altid er velkommen til at sende mig en besked - så sender jeg lidt tips og tricks i din retning, hvis du ikke kan vente på indlæggene<3

KNUS CARO

Synes godt om

Kommentarer

SaraJuul
SaraJuul,
Kæmpe respekt <3 Det er sejt, at du tør åbne op omkring det hele. Håber det bedste for dig.
nouw.com/sarajuul
carohoeck
carohoeck,
Tusind tak <3 nouw.com/carohoeck
runawaychild
runawaychild,
Så fint skrevet. Tak for sådan et ærligt og menneskeligt indlæg <3 nouw.com/runawaychild
carohoeck
carohoeck,
Tusind tak <3 <3 nouw.com/carohoeck
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229