Historien om tænderne

Dette indlæg har været vældig efterspurgt, og det kan jeg egentlig godt forstå. Det sidste års tid har jeg løbende delt lidt af den proces, jeg har været igennem, og stadig gennemgår, for at få nye fortænder. Så vidt jeg husker, har jeg kun to gange delt, hvad der ligger til grund for at mine fortænder skal udskiftes, og det har tilmed været på insta story,. Så det er ganske forståeligt, at det ikke er alle der har bidt (haha) mærke i, hvorfor jeg har problemer med bisserne. Det er altså ikke en hemmelighed, hvorfor jeg ikke har fortænder for tiden, jeg har blot skulle samle mig til at få skrevet det ned - og det har jeg omsider fået gjort nu. Så here goes, her kommer historien om tænderne:

Vi skal næsten 9 år tilbage, for det er der historien begynder. Det er vinter og jeg går i 3.g. Min årgang og jeg har netop skrevet blåbog og nogle uger forinden, har vi afleveret gymnasiets største opgave, SRP. Selvom det er mørkt og vinter, er der alligevel en summen af, at vi snart er færdige og skal ud i verden. Vi er nu de ældste på gymnasiet og dermed er det også vores tur til at holde de famøse Drenge- og Pigemiddage, som man gør i Nordsjælland (Så vidt jeg er orienteret? Ret mig endelig, hvis I også afholder disse på gymnasierne andre steder i landet, haha). 

Vores middag bliver afholdt en kold januar aften i København, og gaderne er fyldt med våd, halvgammelt sne. Jeg har lånt en smuk sort kjole af min farmor, som jeg har transformeret fra at gå til læggen til nu at slutte midt på låret. Ægte gymnasie dresscode dengang, haha! Sort og kort! Vi har alle købt nummererede billetter på forhånd og tro det eller ej, så er mit billetnummer 112. Jeg husker at jeg sågar joker med at det nok er et tegn, og det skulle vise sig at være et mærkeligt tilfælde.

Efter middagen, som egentlig var meget stille og rolig, og før festen rigtig er gået i gang, er jeg på vej hen til mine venner, som står og taler sammen. Og på disse sekunder sker der det, som kommer til at påvirke mig mange år frem. Gulvet er vådt og glat fra den sne, der er blevet slæbt ind af folk, der har været ude og ryge eller trække luft.

Og jeg glider.

Det hele sker på et splitsekund. Jeg når slet ikke at tage fra, men falder lige så lang jeg er. Med hovedet direkte ned i det hårde gulv.

Der er nogen, der hjælper mig op. Jeg tager min hånd op til munden og kan se på min hånd, at jeg bløder. Men jeg kan også mærke, at der er et eller andet helt galt i mit ansigt. I min mund. Jeg tager hånden op til munden igen og spytter mine fortænder ud i hånden. Ikke bare dele af dem, men med rod. Og sådan nogle voksenfortænder er altså nogle ordentlige pløkker skal jeg hilse og sige. Og så begynder jeg bare at græde og gå i panik, mens jeg står der og kigger på mine tænder, der ligger i hånden.

Der er nogen der ringer efter en ambulance og jeg bliver hjulpet ud bagved, hvor en fyr, der arbejder på stedet, fortæller at han læser medicin. Han siger, at vi skal sætte tænderne op igen. Så det gør vi. Jeg hulker, min veninde sidder ved siden af mig og en tredje pige står og kigger på mig og skriger og græder, nærmest mere end mig, mens vi forsøger at sætte tænderne op i munden igen.

Ambulancen kommer, og min søde, dejlige veninde tager med mig og får fat i mine forældre, mens vi kører mod traumecentret på Riget. Jeg vil ikke kede jer med alle detaljerne fra hospitalet, men jeg kan fortælle jer, at jeg blev syet en hel masse og at jeg selv skulle bide tænderne tilbage på plads ved at bide i en ispind. Yikes.

Nogle dage efter fandt jeg ud af, at min næse også var brækket, men der var ikke nogen, der havde opdaget fordi det andet var så voldsomt. Men det giver jo god mening at den også havde taget skade, når man falder og kun tager fra med ansigtet.

Den efterfølgende tid var hammer hård. Meget smerte, kæmpe hævelse, sår og heling, uger med flydende kost og derefter måneder uden at måtte bide. Og nå ja, fire grå, døde fortænder. Og jeg kan godt fortælle jer, at som gymnasiepige, fyldte det rigtig meget. Især med tanken om, at der var studenterhue, vogntur og billeder lige rundt om hjørnet. Jeg kan huske, at jeg var så nervøs for om jeg mon kunne smile på mine studenterbilleder. Hvis ikke man har prøvet at opleve en markant ændring i sit ansigt, ved jeg ikke om man helt kan sætte sig ind i det. Det er så vildt, hvad det betyder, at man føler sig tryg ved sit eget ansigt i mødet med andre mennesker.

Min tandlæge mente dengang, at de gamle tænder nok ville kunne holde 10-15 år før de skulle udskiftes. Så jeg har hele tiden vidst, at projekt nye-tænder skulle ske på et tidspunkt, men samtidig har jeg også været nødt til at tænke, at det ikke var noget, jeg ville bekymre mig om før jeg rundede de 30 år, når nu tandlægen alligevel havde vurderet, at det minimum var den tid der ville gå, før de skulle skiftes. For ikke at blive for ked af det og bruge energi på at bekymre mig for meget. Så det kom lidt som et chok, for både mig og min tandlæge, da røntgenbilleder sidste år afslørende at tænderne nu var så dårlige, at det var ved at være tid til nye. Kun 8 år efter. Midt i bearbejdningen af kærestesorg, specialeskrivning og starten på et nyt forhold.

Så det er derfor jeg ikke har haft fortænder i over et halvt år, men i stedet et lille gebis, en smileprotese, som jeg ligger i et glas vand hver aften. Jeg anerkender og ved, at det ikke er verdens undergang, mange ting er værre, men det er bestemt ikke sjovt at have gebis, når man er i sine 20'ere. Heldigvis har det ende. Sådan nogenlunde i hvert fald. For der permanente tænder i vente. Tænder som sidder fast og som jeg kan bide med. Og jeg glæder mig helt vildt. 

Dejligt, du ville læse med.

Kram.

  • Personal

Synes godt om

Kommentarer

disa svensson
,
Hej!
Julklappstips från en fattig student <3
Jag handlar från butiker via: www.refunder.se/b/Spara50
Dessa är mina favoritbutiker

Campadre:
https://campadre.se/tipsa/7817?utm_source=mgm&utm_medium=sharelink&utm_campaign=7817

Lyko:
https://referme.to/9vACAmo

Members: https://members.com/se/tipsa/m1401355?utm_source=mgm&utm_medium=sharelink&utm_campaign=m1401355



,
Hej! Hoppas allt är fint med dig 😊 Jag skulle vilja komma i kontakt med dig gällande ett samarbete 😊 Vid intresse så maila till [email protected], så berättar jag mer. Ha en fortsatt fin dag! / Ida, BGA

Instagram @carohoeck