Her går det godt; Det er uge 7 hvilket er lige med ferie, og jeg ligger syg derhjemme. Jeg har endnu engang fået spiserørskatar og dyspepsi, hvilket betyder jeg ikke kan bevæge mig ud af sengen, det betyder så også. at jeg ikke laver andet end at lytte til musik, tegne og se serier. I den anledning har jeg valgt at lave en PT. lytter jeg til, da det ikke kunne passe bedre end i denne uge.

Carmencaro​

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Ego

Jeg har endnu ikke været så personlig på bloggen, som jeg egentlig ønsker. Jeg har faktisk 3 personlige indlæg klar til offentliggørelse, men som jeg hver gang skubber til side, til fordel for noget nemmere såsom 'dagens outfit'.
Det bliver det ikke i dag, i dag vælger jeg at skrive om noget personligt, noget som ligger nær mit hjerte og som jeg faktisk aldrig rigtig har fortalt til nogen, i hvertfald ikke hele historien.

Historien starter i en vis grad i 2008-2009 og i 2012.
Af praktiske årsager, må vi hellere tage den kronologisk og begynde i 2008. Jeg er kun 8 år på dette tidspunkt, så det er begrænset hvor meget jeg lige husker, noget jeg dog ser tydeligt for mig er at sidde med mine venner og se 'thriller' musikvideoen på repeat. Jeg mindes, at jeg var utroligt fascineret samt skræmt, det stoppede mig dog ikke fra at se videoen igen og igen - den dag udviklede jeg en lille obsession med ´The king of pop´, men det var kun begyndelsen ...

Den 25 juni 2009 døde Michael Jackson efter en overdosis af propofol, han blev 50 år gammel.
Lad mig tage jer tilbage til det øjeblik, hvor jeg får den tragiske nyhed ... Jeg kommer ned af trappen og skal til at spise morgenmad, min far står foran tv'et i køkkenet og ser nogle nyheder, da han hører at jeg er i rummet, vender han sig rundt og siger "Michael Jackson er død". That's it, jeg husker ikke andet fra den dag, udover en følelse af malplaceret sorg. Jeg var slet ikke super-fan på dette tidspunkt, så nyheden burde ikke påvirke mig som den gjorde, alligevel var der noget i mig der blev rystet og ked af det. Efter den 25 juni skete der noget med mig, det er svært at forklare lige præcis hvad, men jeg blev helt fanatisk omkring MJ og hans død. Jeg ville vide alt - jeg rev sider ud af aviser, hvis de bare så meget som nævnte hans navn. Det udviklede sig til, at mine familiemedlemmer gemte avisartikler til mig, og optog hvis han var at se i TV i op til flere måneder. Jeg tror bestemt ikke det var sundt, og jeg kan ikke huske hvorfor jeg reagerede så voldsomt, men jeg tog det meget personligt, og tog det på mine skuldre, at forsvare MJ i offentligheden.

Lad os spole frem til 2012. Mine forældre bliver separeret, og det sparker min HSP voldsomt i gang (som sagt er der rigtig meget om mig, som i stadig ikke ved, bl.a. at jeg har HSP. Det er en monster langt historie, som vi gemmer til en anden gang.) Kernen er, at jeg er særlig sensitiv, og tager ting meget personligt; Følelser, stemninger og ansigtudtryk. Det er noget jeg er født med, men efter seperationen blev jeg fysisk syg som følge af det) En skilsmisse eller seperation tager selvfølgelig hårdt på børn og unge, naturligvis, men pga. hsp blev det dobbelt så hårdt for mig. Jeg lukkede mig fuldstændigt inde, og begyndte at udvikle en depression. Jeg lyttede meget til Michael Jackson før mine forældre gik fra hinanden, men da jeg begyndte at lukke mig inde, vendte jeg mig mod en distraktion, det blev Michael Jackson. Jeg gik i skole, hvor jeg lyttede til Michael Jackson gennem skjulte høretelefoner, kom hjem og gik direkte på værelset, hvor jeg satte videoer på af MJ. Jeg sad i timevis foran min computer, blot for at se og lytte til Michael Jackson. Jeg så hjemmevideoer, optrædener og interviews - ja, der findes nok ikke en video om Michael Jackson, som jeg ikke har set. Jeg havde en instagram tilegnet til Michael Jackson, som faktisk stadig eksisterer hihi, jeg nyder til tider at tage et kig på den, da den minder mig om hvor jeg har været og hvor meget han egentlig fyldte i mit liv. Jeg kan huske sådan ca. hver eneste billede og hvordan jeg havde det, da jeg lagde lige præcis dét ud. Udover det var mit værelse klistret ind i MJ plakater og quotes, jeg havde endda skrevet 3 sider med de vigtigste informationer om ham; jeg hang det på mit spejl, så jeg kunne læse det hver gang jeg kiggede mig i spejlet. Det er altså dedikation (og en smule vanvid) ;)
Et par år efter valgte jeg at skrive til en net-psykolog, bare for at vide om jeg var totalt bimmer, eller om det var noget de havde set før. Det havde de heldigvis, og de fortalte ydermere, at det var en naturlig reaktion, når man oplevede en mangel på styring. Jeg havde brug for at lægge min sorg og energi i noget, ellers ville jeg simpelthen falde ned i et sort hul.

Det er 10 år siden, at jeg blev fan af Michael Jackson, og det er 6 år siden jeg dedikerede mit liv til ham. I dag er jeg stadig kæmpe stor fan, har dog begrænset det til en noglelunde normalt niveau. Det var en meget turbulent periode i mit liv, og jeg er så lykkelig for, at jeg havde Michael (så skørt som det nu lyder), for han har virkelig reddet mit liv. Det virker måske totalt absurd, når jeg skriver det, men man kan slet ikke forstå hvor meget jeg har lidt, og hvor stor en hjælp MJ var. Jeg fandt mig selv, jeg voksede som menneske OG musiker, og jeg tror på, at jeg er blevet et meget bedre menneske pga. Michael Jackson.

Jeg har aldrig puttet ord på dette, eller fortalt hele historien til nogle, så det er yderst angstprovokerende at skulle skrive om det, dog føler jeg en lettelse over at få det ud. Jeg har ofte nogle perioder, hvor jeg får en trang til at gå all in. Jeg sætter mig på værelset med få lys tændt og skruer helt op for musikken. Det er rart, og det føles som tryghed.

(De 2 sidste billeder her er fra min MJ instagram. Jeg har delt de pinligste ting på den profil, og min engelske grammatik er sgu heller ikke for god, ikke desto mindre er den så skøn og hyggelig at kigge igennem, der er ingen tvivl om, at jeg virkelig elskede Michael den tid ( det gør jeg selvfølgelig stadigvæk). Jeg er og forbliver en 'moonwalker'.

Hvis du læste alt dette fra start til slut, TAK!
Det betyder alverden! - Lige til sidst: Denne video er fantastisk, og jeg synes du skal give den et klik!

Carmencaro​

Likes

Comments

Ego

Februar er godt i gang, og selvom solen så småt er begyndt at titte mere og mere frem, kan man stadig argumentere for, at det er filmvejr. Jeg har derfor valgt at lave en lille liste med 3 romantiske film du skal se i februar.

'Just wright' er den sødeste film om en fysioterapeut der falder for en kendt basketball spiller. Der er en del komplikationer undervejs, men da basketspilleren får en skade og får brug for genoptræning, mødes de 2 på ny og et bånd formes. Den er skøn og kan varmt anbefales til en gråvejrs dag.

'How to lose a guy in 10 days' er en af mine absolut yndlingsfilm, når det kommer til romcom film.
Filmen handler om 2 væddemål.
Kate Hudson prøver så vidt muligt at få Matthew til at dumpe hende, hvorimod Matthew prøver på at holde forholdet kørende. Plottet på filmen er genialt, og filmen er bare en klassiker. Det gør selvfølgelig heller ikke noget, at man får lov til at kigge på Matthew Mcconaughey i 2 timer.

"Pretty woman, walking down the street, pretty woman ... " Ej, hvor jeg elsker den film! 'Pretty woman' er skøn, sjov, fantastisk og uden tvivl en stor favorit. Det er de færreste der ikke kender til filmen med Julia Roberts og Richard Gere - den er tidløs. Jeg så den første gang som 10 årig, og har elsket den lige siden. Kæmpe kæmpe anbefaling.

Carmencaro​

Likes

Comments

Ego

... fået bl.a. denne smukke kjole, og indviet den i Københavns gader.

... været til koncert i DR byen. Hvis du ikke kender Daniel Caesar, er det en kæmpe fejl. Han er en utrolig dygtig og talentfuld fyr som laver de dejligste r&b sange, og han fortjener et lyt!

... Set Thriller live I det kongelige teater. De fleste der kender ved, at jeg måske er danmarks største Michael Jackson fan. Jeg har et helt specielt forhold til MJ, så dette var en kæmpe oplevelse for mig! (ps. det er ikke mit billede, da jeg simpelthen glemte at gemme de billeder jeg tog inden, smh ..)

.... shoppet. Der er ikke så meget at sige til det. Jeg har fået handlet en masse lækkert, og det er sgu rart. Bum.

Vinterferien er først lige begyndt, derfor er det begrænset hvor meget jeg har oplevet indtil videre, men mon ikke der kommer endnu en senere på ugen.


#nouw30daychallenge day 22
https://nouw.com/magazine/nouw30daychallenge-er-tilbage-5501

Carmencaro​

Likes

Comments

Eyes on

Kyoto tango er et Christiania født brand som har taget Danmark med storm. Personligt er jeg helt forelsket i de fine farverige armbånd, og skal helt sikkert have et par stykker snarest.

De flotte armbånd kan købes på nettet, 'den lille Ida' i Odense, 'Holly Golightly' og sikkert mange flere butikker, men det gælder om at være hurtig, for de bliver hurtig udsolgt!

(Billederne er fra Holly Golightly, Nuécph og google fotos

#nouw30dayschallenge day 21
https://nouw.com/magazine/nouw30daychallenge-er-tilbage-5501

Carmencaro​

Likes

Comments

Instagram@carolinebergx