I AUGUST SKAL JEG

Hej damer ♥

Nyder i søndagen? Jeg er ramt af lidt forkølelse og ondt i hoved - heldigvis er det søndag... jeg har SLET ikke tid til at være bare en lille smule syg i den kommende uge! Men hvornår har man nogensinde det. Planen i dag er at producere en masse indhold til domænet her, så jeg lige kan komme lidt ud af min "jeg-opdaterer-ikke-bloggen-nok"-bobbel, haha.

Jeg var til Justin Timberlake koncert igår med Sofie og min mor. Hold nu op hvor er han god! Jeg havde glemt hvor god han var live - og stod i halvanden time i tranche over hvor vild den mand er! Han kan jo alt. Han synger helt vanvittigt, spiller guitar, klaver, ser (seriøst) god ud, danser som en drøm..... Ja, I fornemmer nok jeg er fan.

Vi er gået ind i min yndlingsmåned på hele året - mest grunde af, at jeg har fødselsdag i August. Jeg absolut elsker at have fødselsdag. Det er virkelig det bedste jeg ved. Nok fordi jeg er en freak, der elsker opmærksomhed, haha! Jeg har ikke holdt stor fødselsdag de sidste par år, og har (heller ikke) fået planlagt en i år. MEN mon ikke jeg får stablet noget på benene. Jeg fylder 24 og forstår ikke rigtigt, hvordan tiden er gået så stærkt lige pludselig... kender I det?

Der er så mange ting ved August, der gør det til den smukkeste måned. Lyset, det sene nætter, stemningen af sommer og tiden hvor alle lidt skal tilbage til hverdagens rammer efter sommeren. Det føles jo allerede som om, at vi har haft den længste sommer nogensinde. Vejret har været on point siden april måned - og hvor lækkert har det lige været!?

Jeg går en ret god måned i møde med en fyldt kalender med en håndfuld sjove ting. Der skal være en del mere fokus på arbejde, end der har været de sidste to måneder, da de har været pakket med festivaller, ferie, solbadning og afslapning. Jeg har besluttet mig for at lave (i hvert fald) en video til min Youtube kanal fra på mandag. Håber I vil se med - I kan subscribe lige her.

Har I spændende måned foran jer? Tænker mange af jer skal tilbage til skole og studiet. Det sætter jeg fokus på efter den kommende uge, som har Copenhagen Fashion Week som hovedfokus. Mine dage er pakket med events, shows, messer og en masse andet lir - og jeg glæder mig helt vildt! Jeg daily-vlogger fra i morgen til på torsdag. Det skal nok blive sjovt.

Nå... til sagen. I august skal jeg:

♥ Deltage i modeugen. Karo og jeg har fikset et deal med Moroccanoil der duller os op om morgenen og fikset en chauffør til at køre os rundt fra show til show (very posh, haha) Det skal nok blive godt! Jeg glæder mig til at se alt tøjet, catche up med alle pigerne imellem shows og fest bliver der sikkert også en del af.

♥ Forsøge at skære lidt ned på mit alkohol indtag. The-never-ending-summer har taget lidt hårdt på mine organer tror jeg..... Jeg har drukket lidt for meget vin på ligegyldige mandage og indtaget lidt for mange shots på Roskilde og MIL. Men med modeuge og fødselsdag, bliver det sgu nok lidt svært. MEN jeg prøver.

♥ Træne i 30 dage i streg fra på fredag. Jeg har aldrig rigtig stillet mig selv en træningsudfordring - men nu skal det være. Jeg ser ret meget op til smukke Lilja og hendes kærlighed til træning. Så tænker, at hvis jeg bare bliver en smule afhængig af det, kan jeg (måske) elske det ligeså meget som hende? Jeg har meldt mig ind i Repeat og købt en måneds adgang til Bikram Yoga i Ryesgade. Det skal nok blive godt. Jeg glæder mig til at tage jer med og kommer med et lidt mere uddybende indlæg om mine mål, hvorfor og hvordan.

♥ Bruge tid med min seriøst nice roomie som jeg slet ikke har snakket om her på bloggen. What is life? Hun er sej. sjov, flot og hedder det samme som mig. Vi har kendt hinanden i mange år (eller er tre mange år?) og jeg har det vildt over, at vi bor sammen nu. Hun er typen der gør, at jeg er pisse stolt af mit erhverv - hun er nemlig en sandhed en pige, der skriver virkelig velskrevede indlæg og har en masse på hjertet. I kan klikke forbi og læse hendes tanker her. Det her er af alle dage de sjoveste hun har skrevet - det vil gøre din søndag i hvert fald 10% bedre.

♥ Til Stockholm modeuge med Karo og Lotte. Jeg savner byen mere end jeg vil indrømme og glæder mig virkelig at komme tilbage. Jeg boede der trods alt nærmest på halv tid i halvanden år, så det er vildt underligt ikke at have flået dertil 2-3 gange om måneden det sidste stykke tid. Vi skal derop med Patriksson Communication, som er et PR bureau, der har inviteret os derop. Jeg er sikker på, at det bliver succes.

♥ Holde fødselsdag! Jeg fylder år onsdag d. 22 august og har besluttet mig for, at invitere nogle veninder ud at spise om aftenen. Hvad selve dagen bringer ved jeg ikke endnu.... men glæder mig allerede som et lille barn, haha.

♥ Holde loppemarked med en masse skønne damer d. 26 August. Jeg håber at se jer alle sammen. Jeg har som altid super meget med - som i virkelig meget. Vi holder det i Kronprinsensgade lige ved Le Fix i deres gård fra 15-19. Kom glad ♥

♥ Tage mig sammen for at se Handmaid's Tale sæson to. Jeg knuselskede første sæson, men har ikke lige fået set 2'eren endnu. Jeg har hørt meget forskellige meninger om den - hvad synes I? Hvis I har set den? Hvis IKKE du har set sæson 1, så sæt seriøst din søndag af. Den er top genial den serie!

God søndag venner!

Synes godt om

Kommentarer

FrederikkeKjaer
FrederikkeKjaer,
Det lyder som en travl men super hyggelig August måned! Jeg tror jeg vil prøve at hoppe
med på vognen mht. træning 30 dage i streg ☀️
nouw.com/frederikkekjaer
Be_Creative
Be_Creative,
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229