I løbet af de sidste 30 dage har I fået et indblik i nogle af de tanker, jeg går rundt med til daglig. Mange af dem omhandler at være bange for, hvad andre tænker. Det er noget, der fylder meget i mit hoved, noget jeg tænker på stort set dagligt. J…

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

I dag er anden sidste dag af #nouw30daychallenge. Udfordringen var, at man skulle blogge hver dag i en måned; det klarede jeg! Man skulle også komme tættere på sit niche område og udvikle sig som blogger; der er jeg ikke helt endnu, men jeg er tætt…

Likes

Comments

Vi bliver mødt med mange udfordringer i livet, som kan påvirke os på den ene eller den anden måde. Det handler det her indlæg ikke om. Det handler om livet, om de valg vi tager, og om hvordan de alle sammen handler om, at man skal være glad hele ve…

Likes

Comments

I kender godt de typer, de kan brokke sig over alt, ikke? Det er ligegyldigt, hvad man siger, så kan de finde noget at brokke sig over. Jeg får mildest talt spat. Og nu tænker du måske, at det er da lidt ironisk at lave et indlæg om folk, der brokk…

Likes

Comments

Hvis I har fulgt med det sidste stykke tid, ved I også, at jeg har valgt at dedikere år 2018 til mig selv. Jeg vil arbejde med mig selv, finde ud af hvad der virker for mig i alle aspekter i livet og forbedre mig selv som person. Det får mig naturl…

Likes

Comments

Faktisk handler det her indlæg om det stik modsatte. Det er en smule grænseoverskridende for mig at fortælle om, men faktum er nu engang altså, at jeg har ufatteligt svært ved at tro på mig selv. Sådan virker det måske ikke altid for dem, der kender mig, men ofte er det også i situationer, hvor jeg står på egne ben.

For to år siden var jeg til en eksamen, der for mig var modbydelig. Jeg bliver altid nervøs til eksamen, ligegyldigt om jeg skal derind alene eller sammen med en gruppe. Men når jeg er til eksamen alene, så er det ofte som om, det bliver endnu værre. Så er det kun mig. Min viden og mine tanker. Der er ikke nogen at læne sig op af. Det mærkede jeg for alvor til den eksamen, hvilket også gjorde, at jeg som feedback fik påpeget min nervøsitet. Det gjorde ondt på mig. I det tilfælde havde det nok også noget at gøre med måden, det blev sagt på, for til min sidste individuelle eksamen fik jeg påpeget den selv samme ting, men på en helt anden måde.

Jeg ved, at det er noget, jeg skal arbejde med - at tro på mig selv. Men for mig er det svært. Hvorfor skulle det jeg siger være det rigtige svar? Hvad nu hvis jeg udtaler ordene forkert? Er min opgave egentlig god nok? Der er mange tanker i mit hoved. Det er især i eksamenssituationer, jeg har det sådan her. Men faktisk er det også gældende i mange andre situationer. Hvorfor skulle jeg være den bedste til jobbet? Hvorfor skulle jeg kunne ramme min ønskede tid til halvmarathon? Hvorfor?
Jeg ved godt, at jeg er god til mange ting. Jeg ved, jeg er dygtig, men når jeg står der på falderebet, så synes jeg pludselig ikke, jeg er det. Så arbejder alle mine mekanismer i kroppen mod mig og ikke med mig, som de burde. Så tvivler jeg på mig selv og alt det, jeg ved, jeg sagtens kan.

Jeg arbejder hele tiden på at opbygge troen på mig selv. Jeg siger til mig selv, at jeg ved, jeg har lavet en god opgave. At jeg ved, jeg kan teorierne. At jeg ved, jeg kan løbe hurtigere. Men det er svært.

- Carina

#nouw30daychallenge

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Der er meget få mennesker, jeg fortæller mine dybeste tanker til. Det er nogle mennesker, jeg holder meget af, og som har fulgt mig gennem hele livet.

I går var det Valentine’s Day, og jeg fejrede den med en af mine bedste veninder. Det er sådan en aften som den, der minder mig om, hvor heldig jeg er at have skønne, skønne mennesker i mit liv. Hvor meget jeg værdsætter mine veninder. Dem de er som personer. Det de gør for mig. De venskaber vi har.

Den her er til jer! Kærlighed kommer i mange former, og i går skrev jeg om, hvor vigtigt det er at lære at elske sig selv; imens det stadig er en proces for mig, så vil jeg give så meget kærlighed som muligt til dem, der dag ud og dag ind støtter mig, hjælper mig og elsker mig. Det er så vigtigt at have gode mennesker omkring sig, og jeg føler mig priviligeret over den flok, jeg har i mit liv. Det er venskaber fyldt med sjov og spas, med seriøsitet og “voksenhed” og mest af alt - med en masse kærlighed uanset hvordan livet arter sig for os hver især.

Tak for jer ❤️

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Den sætning postede jeg engang på min Facebook profil - naturligvis på Valentine's Day. Det var mest gjort i sjov, men også lidt som en hentydning til en tidligere flamme. Min holdning er i dag lidt anderledes. Jeg synes, kærligheden er skøn, og jeg glæder mig til, at jeg igen møder den på min vej. Jeg møder den naturligvis hver dag på mange måder, men I ved, hvad jeg mener. 

I dag er det Valentine's Day igen. Jeg er single. Derfor kan det godt være en lidt noller dag for mig. Mest fordi jeg bliver en lille smule misundelig på alle dem, der faktisk har en at dele dagen med. En kæreste altså. Jeg har dog stadigvæk valgt at fejre dagen. Med en sød veninde vel at mærke. Det gjorde vi også sidste år. Her er det ligemeget, om man har en kæreste eller ej; i stedet bruger vi dagen på at hygge os med en tur ud at spise og hinandens selskab. Så kan vi snakke om hendes kærlighedsliv, om mit ikke-eksisterende kærlighedsliv og alle de andre ting, vi snakker om.

Valentine's Day er mest rettet mod kærestepar, og derfor bliver jeg som sagt en smule misundelig på dem. Men jeg ved også, at det at have en partner ikke er det vigtigste i livet, og at kærlighed findes i så mange andre ting. I år er mit mål at finde kærligheden til mig selv. At lære at elske mig selv fuldt ud med alt, der følger med. Det er også vigtigt. Den kærlighed vil jeg arbejde på.

Rigtigt god Valentine's Day til jer alle - må den være fyldt med kærlighed <3

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Forleden faldt jeg over et opslag på Instagram af en, jeg følger, som omhandlede, hvor travlt vi har med at pege fingre af andre og de ting, man gør, og de valg man træffer i livet. Og det eneste jeg kunne tænke var, at gud hvor havde han dog ret. Jeg ser en større og større tendens til, at vi peger fingre af hinanden; jeg tror også, det stiger i takt med de sociale medier. Man har så travlt med, hvad alle andre laver og hvilke valg, de træffer, og man skal helst ytre sin mening om det hele.

Jeg er ikke hellig. På ingen måde. Men jeg prøver dog alligevel at beherske mig og i hvert fald ikke nedgøre, når nogen træffer et valg, jeg ikke er helt enig i. De gør det jo af deres egne personlige årsager; årsager som vi måske aldrig kommer til at kende til. Jeg tror, den danske kultur er bygget op omkring, at man i hvert fald ikke må skille sig ud - hvilket jeg selv har skrevet om frygten for at gøre her. Det er noget, der præger den danske kultur meget, hvorfor jeg også tror, at mange vælger den "nemme" løsning; at følge flokken. Jeg er ked af at komme med et surt opstød, men det kan simpelthen irritere mig så meget, når man har travlt med at pege fingre af andres valg. Vi kommenterer på, når folk træner meget, når de ikke spiser kød, når de deler for meget og så videre. Hvorfor har vi så travlt med at anfægte andres valg?

Jeg synes, det er synd, og det er en skam, at vi har tendens til at opføre os sådan. Det gør, at rigtigt mange ikke følger deres drømme (tror jeg), fordi de er bange for, hvad alle andre tænker. Jeg hører selv under den kategori og ved, hvordan det føles, når ethvert opslag på Instagram skal kommenteres. Jeg har nuvel selv valgt at dele mine ting, det er jeg helt med på, og man må hjertens gerne spørge ind til det; men der er nu altså forskel på at spørge ind af interesse og at spørge ind for at kunne pege fingre. Det afholder mig fra at dele noget af det, jeg elsker mest; rejser, løb, træning, yoga, sund mad og så videre, fordi jeg simpelthen er så bange for at blive peget fingre af.

Noget jeg vil blive bedre til fremover er at forstå, hvorfor folk gør, som de gør i stedet for at pege fingre af dem. Oplever du den danske "pege-fingre" kultur?

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Lige nu er jeg i en periode, hvor jeg ikke har lyst til at træne. Hvor jeg sætter mig på sofaen hele dagen og ser serier, hvis muligt. Hvor jeg spiser usundt og ikke drikker nok vand. Hvor der ikke er nogen struktur på min træning overhovedet. Det irriterer mig. Grænseløst. Mest fordi jeg ved, der er mange ting, jeg gerne vil opnå ved at være aktiv.

Jeg vil gerne løbe et hurtigt halvmarathon til sommer. Jeg vil gerne have en mere tonet krop. Jeg vil gerne have en bedre kondition. Jeg vil gerne være stærkere. Jeg vil gerne være sundere. Listen synes nogle gange uendelig. Og måske er det der, jeg slår fejl. Jeg stræber efter 1000 ting på én gang, fordi jeg er bange for ikke at nå det hele. Til sommer især. Hvor jeg gerne skal stå skarpt - som de så flot siger i fitness-verdenen.

Nu prøver jeg noget nyt. Jeg prøver at tage én dag af gangen. At dele mine mål op i mindre delmål. Det er altid lettere sagt end gjort. Det går altid fint for mig den første uge, og jeg prædiker løs om, hvor god jeg er til det ene og andet og tredje. Sandheden er, at det er løgn. Jeg er ikke en skid bedre end alle andre. Men nu vil jeg prøve at være bedre end mig selv. Målet for i dag er, at jeg skal i løbeskoene. Jeg behøver ikke løbe mere end 3 kilometer, hvis ikke jeg har lyst. Målet er bare at komme i løbeskoene. Wish me luck!

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Normalt siger man samme tid næste år. Jeg siger samme tid sidste år, fordi det skræmmer mig, hvor stor en ændring der er sket i mit liv i løbet af det sidste års tid. Det er sundt at reflektere over tingene, synes jeg, det er med til at udvikle os som mennesker og til at sætte tingene i perspektiv.

Sidste år på det her tidspunkt var jeg et andet sted i mit liv. Jeg havde et fritidsarbejde, jeg var sådan nogenlunde glad for - det inkluderede også en masse søde kollegaer (jeg snakker heldigvis stadigvæk med nogle af dem). Jeg havde nogle venner, jeg den dag i dag ikke snakker med. Jeg var forelsket.

I dag har jeg et studiejob, hvor jeg har nogle søde kollegaer - det har også resulteret i nogle nye venner. Jeg har sagt mit fritidsjob op, og det er den bedste beslutning so far. Jeg er single med stort s. Jeg er en anden person, end jeg var sidste år på den her tid.

Det, der skræmmer mig mest, er, hvor hurtigt tiden går. Jeg kan ikke forstå, at de ting jeg har nævnt er et helt år væk. Jeg har svært ved at følge mig, og det giver mig en følelse af ikke at nå nok. Jeg bliver mere og mere bange for at gå glip af noget, og jeg knytter stærkere og stærkere bånd, til dem jeg holder af, fordi jeg vil have så meget som muligt ud af tiden. Sidste år var jeg glad på én måde. I år er jeg glad på en anden måde. Jeg er forandret og alligevel den samme. Jeg er blevet stærkere. Jeg er blevet bedre til at sige fra, selvom det stadig er svært for mig. Og så ved jeg, hvad jeg fortjener.

Alt det blot på ét år. Det skræmmer mig. For hvis jeg tænker over det, så synes jeg ikke, der er sket så meget, men hvis jeg så tænker over det igen, så er der jo egentlig sket en hel masse.

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Igennem livet møder man nogle mennesker, der gang på gang formår at træde en over tæerne eller gøre noget, som man ikke synes er okay. Her er det mest normale at sige fra. At sige sin mening og at træde væk fra problemet. For mig er det en svær ting. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg har altid haft svært ved at sige, når noget gik mig på og at træde væk fra en situation, der ikke var god for mig.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at som jeg er blevet ældre, er det at sige fra noget, jeg er blevet bedre til. Sådan er det ikke altid. Nogle gange skal den samme hændelse ske gentagende gange, før jeg til sidst får sagt stop - og det er faktisk tit i samråd med en god veninde. Nu skrev jeg godt nok ovenover, at jeg ikke helt vidste, hvorfor det var sådan, men ærlig talt så gør jeg nok lidt. I bund og grund handler det vel om, at jeg er bange for udfaldet. At jeg bliver valgt fra på baggrund af, at jeg har sagt, når nok er nok. Men hvad siger det så om mig kontra dem, det drejer sig om? Det er en diskussion, jeg tror, kunne fortsætte i meget lang tid, men hovedsagen er, at jeg jo ikke bliver et dårligere menneske af at sige stop, og hvis jeg bliver valgt fra på det grundlag, så er der jo også en grund til det.

At sige fra er en svær ting. For mig især. Sikkert også for rigtigt mange andre. Ofte omhandler det jo, at man siger fra overfor nogen, man holder rigtigt meget af. Men hvad bliver udfaldet, hvis man ikke gør? For mig har det førhen betydet, at jeg har mistet en smule af mig selv. Og ikke mindst respekten for mig som person. Den vil jeg have tilbage, og den kommer ved at mærke efter, når noget gør mig ked af det og så sige det til vedkommende - alt sammen naturligvis i en sober tone.

Et andet aspekt i kunsten at sige fra er det, at man nogle gange har så travlt med at hjælpe andre med at ordne deres ting, at man glemmer sig selv. Man retter opgaver, hjælper med indkøb - you name it - og bevares, det skal man alt sammen gøre så meget, man vil; det jeg siger er bare, at man skal huske at sige fra, når det hele bliver for meget. Det ser jeg mange, der gør nu, fordi de ikke kan blive ved med at have så travlt - og det respekterer jeg så meget!

Pas på jer selv derude - på alle måder! God lørdag <3

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Der er egentligt ikke så forfærdeligt mange tanker bag det her indlæg; det er, hvad overskriften er. Som jeg er blevet ældre, er det nemlig gået op for mig, at det ikke er så vigtigt at have et ton af venner. Ikke for mig i hvert fald. Det eneste jeg har brug for, er venner, der laver plads til mig i deres kalender, som jeg laver plads til dem. Der kan være perioder, hvor man har travlt; der kan være mange ting, der spiller ind, og det har jeg altid fuld forståelse for, hvis jeg får en forklaring. Men når alt kommer til alt, så handler det vel egentligt om, hvordan man prioriterer.

Det ved jeg da også fra mig selv. Det jeg helst vil, prioriterer jeg højest. Det gælder i alle henseende. Hvis jeg vil se en film i stedet for at lave opgave, så gør jeg det. Hvis jeg vil blive på sofaen i stedet for at være aktiv, så gør jeg det. Hvis jeg vil se én ven i stedet for en anden, så gør jeg det. Okay, det er måske lidt at sætte det på spidsen. Men hvis jeg ikke gider se en person, så gør jeg det da i hvert fald ikke. Okay, måske ryger jeg af sporet her...

Det vigtigste for mig er sådan set, at man føler, at der er en fælles interesse i at omgås hinanden. Hvis det altid er mig, der skal tage kontakt, så stopper jeg en dag op og spørger mig selv, om jeg virkelig vil blive ved med det. Om det kun er den ene, der har interessen i at have et venskab, forhold, whatever. For ærlig talt, så vil jeg også gerne føle mig ønsket. Og det gør man altså ikke altid, hvis det konstant er den samme, der skal tage kontakt. Så kan man bruge sin tid bedre. På at pleje de relationer man i forvejen har, og som forhåbentligt kun bliver stærkere med tiden.

- Carina

#nouw30daychalllenge

Likes

Comments

Okay, der er mange ting, der irriterer mig, men nogle ting mere end andre. Det er sådan nogle ting, hvor det nærmest syder og bobler indeni. Bær over med mig!

Cyklister der ikke bruger armene rigtigt...
Har I nogensinde kørt bagved en person på cykel, der skal signalerer, at de stopper og rækker højre hånd i vejret i stedet for venstre? Jeg tænker bare, hvor i undervisningen er det gået galt? Bilisterne kan jo ikke se din arm ordentligt, når du rækker den højre kropsdel i vejret til ære for gud ved hvem.

Folk der kommer for sent...
Det er okay at komme for sent engang imellem. Det kan vi alle sammen. Men der er nogle mennesker, der konsekvent kommer for sent hver eneste gang, man har en aftale. Jeg forstår det simpelthen ikke. Du ved, hvornår du skal være der, du ved ca., hvor lang tid det tager at komme derhen; ergo må du altså hanke op i galocherne noget tidligere, hvis du ved, du plejer at komme for sent.

Folk der smasker...
Jeg. Kan. Ikke. Holde. Det. Ud.
Hvor svært kan det være at lukke munden, når man spiser? Ingen gider se på din gennemtyggede frokost med spyt og savl. Luk munden.

Folk der snakker under en præsentation...
Jeg synes simpelthen, det er så ubehøvlet at sidde at snakke, mens der er nogen, der er igang med at præsentere. Hvis det er, fordi oplægget keder en, så må man forlade matriklen - ellers så knyt kebabben og vis lidt respekt for den, der præsenterer!

Der er sikkert mange flere ting, som jeg lige nu har glemt - men så får I dem bare i et andet indlæg, hehe. God aften!

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Jeg har ikke sat mig nogle deciderede nytårsfortsæt for år 2018, men jeg har dog alligevel nogle ting, jeg gerne vil blive bedre til i løbet af det her år. Ting jeg ved, jeg kan klare, og som alt sammen hjælper mig hen imod at blive den person, jeg gerne vil være.

At lytte mere til mig selv...
Det her er jeg ualmindeligt dårlig til. Jeg spørger altid alle andre uden nogle gange egentligt at lytte til min egen mavefornemmelse - det vil jeg blive bedre til i år.

At tage flere billeder...
Jeg synes, det er hyggeligt at tage billeder, og jeg kan godt lide at bruge tid på det.

At være mere aktiv...
I har nu læst en del indlæg om min inaktivitet og manglende lyst til at være aktiv, men nu er det altså ved at være slut med at flæbe over det. Jeg vil bestræbe mig på at være lidt mere aktiv hver dag.

At smile mere...
Det er utroligt, hvad et smil kan gøre - så jeg vil dele flere ud i år. Også til fremmede.

At gøre det jeg har lyst til...
Jeg har mange drømme, og jeg bremser tit mig selv, fordi jeg er bange for, hvad andre tænker. I år vil jeg gøre de ting, jeg har lyst til.

Jeg vil overordnet blive bedre til at inkorporere ting i hverdagen, der gør mig godt tilpas. Så skide være med hvad alle andre synes (undskyld sproget).

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

I efteråret var jeg i praktik, og ca. halvvejs igennem den røg jeg totalt ud af min træningsrutine. Jeg plejer at være god til at løbe 3 dage om ugen - nogle gange med pauser på en måned dog - men den her gang, røg jeg altså helt væk fra den. Primært tror jeg, det skyldes de lange dage fra 8-16 og det at skulle sidde stille hele dagen på et kontor. Jeg har lært, at det er noget, jeg ikke er særligt god til.

Nå, men det har altså sat mig helt af sporet. Jeg plejer at løbe mandag, onsdag og fredag. Så blev det til tirsdag, torsdag og lørdag. Så to dages pause og to dages løb. Nu ingen af delene. Så prøvede jeg at komme igang med styrketræning igen, men det fangede mig heller ikke lige. Og i bund og grund tror jeg det hele handler om, at jeg ikke havde noget bestemt at gå efter. Der ligger så mange programmer online, som man frit kan benytte, men jeg har ikke engang orket at finde et, fordi jeg ikke havde motivationen. Så har jeg bare trænet lidt på slump, lavet de øvelser jeg orkede, og ikke haft noget egentligt mål med min træning.

Jeg sidder stadigvæk lidt fast i den. Men jeg har simpelthen så svært at finde en rutine lige for tiden. Jeg skal løbe halvmarathon til sommer, så jeg ved, at jeg på et tidspunkt skal igang med et fastlagt program der, men det er stadigvæk for tidligt at begynde på det endnu. Jeg ved, jeg skal arbejde med min kondition og min fart, men jeg kan simpelthen ikke finde en rutine for det, som jeg kan træne efter, indtil halvmarathon træningen går igang.

Har I nogle gode råd?

- Carina

#nouw30daychallenge

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Da jeg startede på mit studiejob i maj sidste år, snakkede jeg med en af mine kollegaer til frokost, som fortalte, at hun var vegetar. Jeg spurgte pænt ind til hvorfor for at forstå hende, men inderst inde var jeg nok lidt dømmende. Jeg har altid tænkt, at jeg ikke kunne forstå folk, der ikke spiste kød. Senere blev en af mine andre kollegaer veganer, og vi grinte alle sammen af ham og gjorde grin med det. Jep, det var jeg selv med til. Men jeg spurgte alligevel ind til, hvorfor og hvordan det var de efterfølgende gange, jeg snakkede med ham. Begge mine kollegaer havde set dokumentarer på Netflix, og jeg måtte til sidst se, hvad hypen omkring det var, så jeg så What the Health. Jeg blev hurtigt forarget, og allerede inden den var slut, havde jeg besluttet, at jeg i hvert fald ville prøve det af.

Det var tilbage i september. Nu sidder jeg her knap 5 måneder senere og er veganer. Det der var en prøveperiode, er blevet til en permanent løsning for mig. Først og fremmest fordi jeg har set ovennævnte dokumentar samt to andre (man skal huske at uddanne sig selv), men også fordi jeg kunne mærke effekten på min krop. Jeg har altid haft meget sart mave, og jeg døjer ofte med, at jeg bliver oppustet efter at have spist. Det sker stadigvæk, men overhovedet ikke på samme måde mere. Jeg kan altså mærke, at det virkelig gør noget godt for min mave. Det modsatte hvis jeg så spiser kød. Den hurtige har læst, at jeg er veganer; jeg spiser altså intet animalsk. Jeg kan simpelthen mærke på min krop, at jeg får det skidt, hvis jeg gør.

Men det handler ikke kun om mig selv. Det gjorde det i starten, men jo længere tid der går, jo mere kan jeg mærke, at jeg tager afstand fra det hele omkring det at spise dyr og at fodre dem udelukkende til vores formål. De rigtigt hardcore veganer går også i tøj og bruger makeup, der er vegansk. Der er jeg ikke. Endnu. Men jeg er blevet mere opmærksom på, hvilken effekt det har på tingene omkring mig.

Jeg er på ingen måde hellig, og hvis jeg ikke har andre muligheder, så spiser jeg kød. Men jeg er blevet mere bevidst om mine egne valg, og hvordan de påvirker min krop og verden omkring mig, og derfor er jeg blevet veganer. Jeg kan simpelthen mærke, at det er med til at bedre den livsstil, jeg nu engang stræber på at leve efter.

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Januar blev for mig ikke som jeg havde håbet. Planen var, at jeg skulle være aktiv, sidde mindre på sofaen, spise sundere og så videre. Sådan blev det ikke helt. Faktisk blev det mere eller mindre modsat for mig. Og det er også okay. Jeg tror, min krop har haft brug for det. At komme helt ned i gear. Men for mig har det alligevel betydet, at jeg har været inde i en dårlig rutine, og det kan jeg i høj grad mærke på både krop og sind. Jeg har ikke følt mig lige så energisk, jeg har oftere haft ondt i hovedet, og jeg har følt mig slatten.

Jeg ved, hvad det gør for mig at spise sundt, at dyrke motion og at få frisk luft, så nogle gange undrer jeg mig over, hvordan jeg kan tilsidesætte det til fordel for at sidde indenfor dag ind og dag ud. Jeg har ikke tænkt mig at slå mig selv oveni hovedet over det, for der skal være plads til det hele - balance hedder det jo så fint. Men en dårlig rutine påvirker mig nu alligevel lidt for meget til, jeg gider at fortsætte i samme spor. Jeg har holdt mig til min yoga udfordring, og det er jeg super stolt over faktisk! Det har trods alt gjort, at jeg har været lidt aktiv hver dag. Nu vil jeg blive endnu bedre til det. Jeg vil udfordre mig selv på ny og komme tilbage i den gode rutine, som jeg ved, min krop elsker.

I dag er det mandag, og mandag har ry for at være den dag, hvor man altid starter med sine nye mål. Sådan behøver det ikke at være. Jeg ser mange, der sætter siger: "på mandag starter jeg med at spise sundt". Onsdag falder de i fælden, og så siger de det samme igen torsdag, at de starter på mandag, og så lever de ellers i den usunde (om man vil) rutine helt indtil mandag. Men hvorfor ikke starte med det samme? Jeg havde for eksempel en noller dag i går. Eller den var okay, men jeg kunne mærke, at jeg var forkølet, så det påvirkede mig og især min krop. Det gjorde det så ikke bedre, at jeg valgte at spise usundt både til morgenmad og til frokost. Her ville nogen så vælge slet ikke at spise aftensmad, men det ser jeg heller ikke som rigtigt. For så får kroppen ingen næring. Så i stedet for at lave en vild aftensmad, lavede jeg i stedet for en smoothie og drak en masse vand. Inden det gik jeg en tur for at få noget frisk luft, og det hele gjorde, at jeg havde det væsentligt bedre om aftenen.

Jeg er på ingen måde hellig, jeg siger bare, at man behøver altså ikke altid at vente til mandag med at bryde ud af den dårlige rutine. Nu ved jeg godt, det er mandag i dag, og jeg selv starter med at bryde ud af min egen rutine, men jeg kunne lige så godt have gjort det en fredag. Jeg ved, hvad det gør ved min krop, når den får den rette næring og motion, og det vil jeg til at praktisere noget mere - men i stille og roligt tempo uden restriktioner.

Hvad gør I, hvis I havner i en træls periode?

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

I morges skrev jeg om, hvorfor jeg overvejer at droppe alkoholen. Hvor slatten den gør mig dagen derpå, og nogle gange på anden dagen også. I dag har jeg været slatten. Jeg har ligget på sofaen hele dagen. Jeg er snottet. Jeg er lav på energi. Og jeg har kun mig selv at takke for det hele. Jeg tror ikke udelukkende, det er alkoholens skyld, men jeg tror på, at den er medvirkende til det. Nå, nok om det. Efter at have været slatten en hel dag og at have brugt tiden på nul og niks, tager fanden nogle gange ved mig. Gudskelov for det. Så hopper jeg i noget varmt tøj, hue, vanter og støvler og så suser jeg ellers ud af døren og ud på en lille gåtur.

Jeg døjer tit med at komme afsted, især her om vinteren fordi det er så koldt. Men når jeg så endelig er kommet ud, så bliver jeg mindet om, hvor fantastisk det er og undrer mig så efterfølgende over, hvordan jeg kan glemme, hvad en smule frisk luft kan gøre for mit sind. Jeg har læst om noget, der hedder mindful walking og prøver nu at inkorporere det på mine gåture. I al sin enkelthed betyder det, at man er opmærksom på alt det, der er omkring en. Lyde, dufte, temperature osv. Jeg gik min tur i en lille park, der ligger tæt på min lejlighed og derefter en tur ned til vandet. Og jeg sugede det hele til mig. Lyden af isen der knækkede under mine fødder. De knastørre blade på træerne. Vandet. Skibene, Lyden af klokker. Bilerne i det fjerne. Kulden på mine kinder. Vinden.

På sådan en tur bliver jeg mindet om, hvorfor jeg elsker at være ude, og hvorfor jeg hader at sidde indenfor en hel dag. Nu er jeg mere frisk i hovedet. Jeg har fået lidt mere energi. Nu kan jeg overskue at skulle lave aftensmad. At tage opvasken. At gå i bad. Det kunne jeg ikke inden min tur. Men det kan jeg nu. Aldrig undervurder en gåtur udenfor <3

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Jeg har længe været glad for at gå i byen og hygge mig med et godt glas vin (eller 8). Jeg synes stadigvæk, det er hyggeligt, men lige så meget døjer jeg med tømmermænd dagen efter. Nogle gange værre end andre. Jeg er begyndt at skrue gevaldigt ned for mit indtag, når jeg er til fest, fordi jeg ved, hvor noller jeg har det dagen efter, og fordi jeg har tendens til ikke at kunne huske hele aftenen. I fredags var vi til personalefest med mit arbejde, og selvom jeg ikke havde deciderede tømmermænd i går, så var jeg stadigvæk vissen. Jeg lå på sofaen hele dagen og havde egentlig mest lyst til, at dagen skulle nå enden, så jeg kunne gå i seng og vågne op og være frisk.

Det betyder, at jeg nu er begyndt at overveje, om jeg helt skal stoppe med at drikke. Mest af den grund at jeg ved, jeg skal spilde en hel dag efter på at lave ingenting (nogle gange også dagen efter igen), når jeg i stedet for kunne have brugt tiden bedre - apropos mit indlæg om spildtid her. Men også fordi jeg ved, at det sætter mig bagud i min træning, hvilket gang på gang ærger mig, når jeg ikke kan præstere, som jeg gerne vil.

Jeg kunne selvfølgelig vælge bare at holde mig til et enkelt glas eller to i løbet af en aften, men nogle gange synes jeg faktisk, mellemvejen er sværere at forholde sig til. Det er enten eller, føler jeg lidt. Jeg ved også, at der helt sikkert vil komme mange kommentarer på, hvorfor jeg har valgt at tage sådan en beslutning (rolig - jeg har ikke besluttet noget endnu), og det er også okay, hvis folk vel at mærke så kan forstå det haha. Igen frygter jeg nok lidt at skille mig for meget ud, som jeg har skrevet om her. Men jeg kan tydeligt mærke forskel på, om jeg en weekend har indtaget alkohol eller ej - også i forhold til min træning, her især løb. Nå, nok snak. Jeg tænker lidt videre over det for nu.

God søndag til jer!

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Et af mine nytårsfortsæt var at blive bedre til yoga. Jeg har længe fulgt en del piger på Instagram, som er super dygtige til yoga, og som har praktiseret det i mange år, og jeg synes, det ser sejt ud, så jeg tænkte, at jeg ville give det et reelt skud. En af dem, jeg følger, har lavet en januar-udfordring, #yoganuary, hedder den, hvor man hver dag i januar måned dyrker yoga. Jeg hoppede selvfølgelig med på den, og den 31/1 var altså den sidste dag.

Til at starte med tænkte jeg, det nok skulle blive godt. Så tænkte jeg, at jeg nok efter en uge, var kørt død i det og skippede dagene hist og her. Men næh nej! Jeg har på de 31 dage kun misset to dage, hvor jeg har lavet sessionen den efterfølgende dag. Det vil sige, at jeg har dyrket yoga i 29 dage. 29 dage!? Og mig der troede, jeg kun kunne holde en uge.

Hvad har det så gjort for mig? Først og fremmest har jeg haft en fast rutine. Hver dag blev der lagt en ny video op af en halv times varighed, som jeg flittigt har lavet. Jeg kan også mærke, at jeg i nogle af stillingerne er blevet bedre. Det er vildt, hvad en måned kan gøre ved kroppen. Derudover kan jeg mærke, at jeg virkelig kobler af i den halve time. Jeg skal koncentrere mig så meget om stillingerne og om min vejrtrækning, at jeg faktisk ikke kan tænke på andet.

Hvad så nu? Nu er min plan, at jeg skal fortsætte med at dyrke yoga minimum en halv time hver dag. Det bliver en udfordring, fordi jeg nu selv skal til at finde videoer - de bliver altså ikke serveret for mig hver dag. Men jeg er klar på det, for jeg ved, at hvis jeg vedligeholder det, skal jeg nok blive rigtigt god.

Dyrker I yoga?

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Jeg har altid været en gnu. Jeg følger flokken, og jeg afviger sjældent for meget fra den. Jeg er det stadigvæk lidt den dag i dag. Eller måske skal jeg formulere det på en anden måde; jeg skiller mig i hvert fald ikke alt for meget ud. Grunden til det er nok, at jeg ikke så godt kan lide at have opmærksomheden rettet mod mig selv. Jeg bryder mig ikke om at være i fokus, og det føler jeg nogle gange, man kommer til at være, hvis man skiller sig ud.

Som person elsker jeg at løbe, jeg elsker at spise sundt, og jeg elsker at dele det på sociale medier. Flere gange har jeg lavet min Instagram profil til en fitness profil i den forstand, at jeg har delt mange af lige netop de ting. Jeg kan godt lide at dele det, og folk må gerne spørge ind til det, men nogle gange har jeg følt mig mærkelig ved at have sådan en profil, og så er jeg gået væk fra det igen, fordi jeg ikke havde lyst til at skille mig ud. Jeg skiller mig naturligvis ikke ud fra så mange andre på Instagram, som også deler ud i stride strømme, men jeg skiller mig ud fra mine venner, fordi de ikke gør det, og det har jeg aldrig brudt mig om.

Det er egentlig lidt det samme med den her blog. Ingen af mine venner har en blog. Okay, én. Og det er også hendes fortjeneste, at jeg endelig er kommet ordentligt i gang. For man skal vel gøre det, man har lyst til - som jeg netop har skrevet om her - men jeg vil nok altid frygte at skille mig lidt for meget ud. Eller måske ikke. En dag kan det være jeg siger "pyt med det, nu gør jeg det", og så viser det sig nok, at det er mega fedt alligevel. Det var blandt andet også et af mine nytårsfortsæt - at jeg skulle lytte mere til mig selv og gøre det, jeg har lyst til. Nu må vi se, hvor længe det holder haha.

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Jeg er normalt meget aktiv (okay ikke på det seneste), og jeg elsker at bruge min tid på at være igang med ting, jeg elsker. Sådan er det naturligvis stadigvæk. Men lige nu har jeg ferie, inden vi for alvor går igang med specialet. Jeg kan godt lide at have ferie. Det giver mig mulighed for at koble af. Jeg kan stå op, når jeg vil. Gå i seng, når jeg vil. Træne når jeg vil. Bruge hele dagen på at se serier og sidde i sofaen, hvis jeg vil. Og det vil jeg gerne. Rigtigt gerne. Sådan har det også været i den her ferie.

Men efter en dag hvor jeg har set serier hele dagen i mit eget selskab, kan jeg godt tit få en fornemmelse af, at jeg spilder min tid. Selvfølgelig skal der være plads til at lave ingenting, hvis det er det, man har lyst til. Jeg gør det gerne selv. Men nogle gange føler jeg altså, at jeg kunne have brugt min tid bedre. Problemet er nok bare, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skulle bruge tiden på. Her tænker jeg mere en form for hobby måske eller noget lignende. Hvad ved jeg.

Jeg ved bare, at jeg ikke har lyst til at spilde tiden. Ikke at man gør det ved at slappe af, for det skal man også. Men jeg tænker bare nogle gange, at jeg kunne bruge min kræfter andre steder og udvikle mig som menneske. At blive bedre til de ting, jeg elsker. Et eller andet.

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

Klokken er lige nu 06:37, og jeg er i færd med at skrive dagens første indlæg. Egentlig havde jeg allerede planlagt et, men eftersom min krop arbejder imod mig, har jeg valgt at udskyde det til fordel for det her. Nu tænker du nok, at jeg er MEGET tidligt oppe, men hold nu fast; jeg vågnede allerede 04:45 og kunne ikke falde i søvn igen. Jeg prøvede ellers ihærdigt. Men til sidst gav jeg op, og nu sidder jeg altså her.

Selvfølgelig er det noller at vågne så tidligt - mega noller faktisk - men der er nu engang ikke noget at gøre ved det, når kroppen og hovedet ikke vil sove mere. Worst case må jeg jo tage en lur senere i dag, hvilket bestemt heller ikke gør mig noget hihi. Men nok klynk for nu! Jeg vælger at bruge min "ekstra" tid konstruktivt. Jeg tror endelig, jeg har fundet ud af, hvad jeg vil med min blog; altså hvad den skal omhandler osv. Det kan I læse mere om på et senere tidspunkt. Så derfor kan jeg også nemmere planlægge opslag, få styr på mine kategorier og lege lidt med designet (det kan tage 100 år for mig at blive tilfreds).

Jeg skal helt klart blive bedre til at vedhæfte billeder til mine indlæg, derfor har I også fået et af min morgenmad (måske den er årsagen til, jeg ikke kunne sove længe), som jeg lavede i går, og som jeg har glædet mig til at spise.

Står I også op, før fanden får sko på, hvis I alligevel ikke kan sove?

- Carina

#nouw30daychallenge

Likes

Comments

​Jep, så skete det. Jeg har ramt muren. Skriveblokaden er indtruffet, og lige nu er jeg løbet tør for ting at skrive om. Så i stedet for skriver jeg om det at have en skriveblokade - og vupti, så var der noget at skrive om alligevel. 

Nu har jeg ikke blogget så forfærdeligt længe, og det stykke tid jeg har, har kun indebåret en 10-15 indlæg; ene og alene af den grund at jeg tit løber tør for ting at skrive om, eller også synes jeg, det er plat at skrive om det, der egentlig popper op i mine tanker. Men når man rammer en skriveblokade, så er det altså bare virkelig noller. Så tænker jeg endnu mere over, hvad jeg skal skrive - for der må da være et eller andet - og så er det som om, ordene og emnerne bare forsvinder længere og længere væk. Så nu sidder jeg her og spiser en krydderbolle og tænker på, at jeg egentlig skulle have lavet den smoothie, som jeg havde lyst til og skriver om, hvordan det er at have en skriveblokade. Ironisk. 

Men nogle gange handler det vel egentlig bare om at få taget hul på bylden. Lidt ligesom en opgave man laver i skolen. Man skal bare lige igang, og så går det som regel let som en leg. Det gør det også lige nu; tjuhej hvor det går, ordene flyver afsted, fingrene taster løs på tastaturet, og se så engang, nu har jeg skrevet et helt indlæg, selvom jeg egentlig ikke havde noget at skrive om i første omgang.

Hvad gør I, når I får skriveblokade?

- Carina 

#nouw30daychallenge

Likes

Comments