Torsdag den 15. februar 2018


Hej blogsters.

I tirsdags den 13. februar kl. 23.18 sent om aftenen gik en af vores kongelige bort til stor sorg for hele Danmark. Næste dag den 14. februar om morgenen fik ikke kun nyhedsmedierne den triste besked af vide, men også hele resten af befolkningen. Prins Henrik, dronningens ægtemand og loyale støtte gennem 50 år åndede ud for sidste gang i en alder af 83 år efter en mellemlang periode med sygdom som indimellem uheldigvis var så slem så det førte til utallige indlæggelser på sygehuset.

I formiddags fra kl. 10.00 har befolkningen kunne følge lig optoget af prins Henriks kiste fra Fredensborg slot til Amalienborg slot på både DR1 og DR K samt Ekstrabladet (vist nok). Her var både rustvognen som kørte forrest efterfulgte af krone bilerne hvor dronning Margrethe befandt sig i den forreste sammen med hendes hofdame, kronprinseparret inkl. Børn i den anden kronebil og prins Joakim samt prinsesse Marie inkl. Børn i den tredje og sidste kronebil. Alt sammen eskorteret af politiet på motorcykler.

En utrolig flot tur at være med til at opleve og overvære. Ikke kun fordi man kunne mærke hvor meget prins Henrik har rørt hele Danmarks befolkning med hele hans personlighed, men også hvilken stor respekt der blev udvist på hele turen for at ære hans minde.

Hele eftermiddagen viste DR K flere dokumentarer omkring Prins Henrik. Dokumentarerne viste blandt andet hvor stor en passion at prins Henrik havde for gastronomi, og at han var en flittig men også nysgerrig gæst i det royale køkken, hvor han ikke blot var med til at forberede nogle af retterne, men også tit var med ude i de private køkkenhaver på henholdsvis gråsten slot, Fredensborg slot og slottet i Frankrig (chateau de cayx).

Uden at det her bliver en alt for lang blog, omkring hvad de forskellige dokumentarer omhandler ned i dybere detaljer, så var prins Henrik i sandhed en verdensmand med stort V.

Som royalist har jeg altid godt kunne lide vores kongehus og det de står for. Jeg har de sidste dage fået den forståelse eller nok nærmere indtryk (hvis man kan kalde det det) at der er en del af befolkningen, som har udtrykt at de ikke brød sig om prins Henrik. Det forstod jeg godt lidt før i tiden men ikke længere. Bestemt ikke længere, ikke nu hvor jeg har fået et helt andet indblik i ham som person.

Jeg personligt synes at folk skal have det i baghovedet at der er snak om en mand der i en forholdsvis sen alder har skulle lære at tilpasse sig et helt nyt land, nye skikke og traditioner, for slet ikke at tale om det danske sprog.

Prins Henrik eller Hans Kongelige Højhed prins(gemal) Henrik som han jo også blev kaldt i mange år, før han valgte at lade sig pensionere, er en utrolig fascinerende mand. Han var ikke kun en stor mand indenfor gastronomiens verden, men også inde for både musik, sport, kunst, kultur, skulptur, poesi, vinproduktion og den mere internationale del han var medvirken til.

Som en stor del af kongefamilien har man som almindelig dansker ikke rigtig haft mulighed for at få et egentlig indtryk af hvordan en mand som prins Henrik var som person. Ikke udover hvad man kunne skimte til offentlige royale arrangementer og det som blev skrevet i sladderbladene indimellem.


Fra ukendt royal til respekteret person

I begyndelsen har prins Henrik ikke rigtig sagt mig så meget, udover at han var dronning Margrethes mand, der snakkede dårligt dansk og skilte sig ud fra de vanlige traditionsrige mønstre med lettere respektløse kommentarer i ny og næ. Han var en mindre betydelig person der gik i skyggen af resten af den royale familie. Sagt på en anden måde, så lagde jeg aldrig rigtig så meget mærke til ham eller hans gøren og laden igennem årerne. Nu derimod har jeg, efter at have set samtlige dokumentarer omkring hans liv, fået et helt andet indtryk af ham – både som royal men også som almindelig person. Måske er det fordi at jeg i dokumentarerne fik set forskellige offentlige men også mere private sider af ham.

Prins Henrik var og vil forsat i min optik være en oprigtig god person med gode intentioner på flere områder. Han kom til Danmark på baggrund af en uforlignelig forelskelse som med tiden har udviklet sig til en sand kærlighedshistorie til vores alle sammens Majestæt Dronning Margrethe. Og ikke nok med det har han op til flere gange ikke blot erklæret sin fortsatte lykke til hans kone, men også været stolt af at kunne kalde sig dansker og kunne repræsentere Danmark som noget positivt på den internationale linje.

Når jeg ser på dagens Danmark i dag, er det et sjældent syn, ja nok faktisk mest udbredt hos den ældre generation, at man holder sammen så stærkt i medgang og modgang. Alt for mange par giver op for let og går fra hinanden i dag, fordi de ikke magter ægteskabet og alt det som det egentlig indeholder og medfører.

Hvorfor dog i alverden vælger personer at blive gift og give sit allerhøjeste løfte om at holde sammen i medgang og modgang til døden jer skiller, hvis det alligevel ender med ikke at have noget holdbar varighed. Enhver intelligent person med bare en smule sund fornuft kan vel gætte sig til at et ægteskab ikke handler om et liv i sus og dus døgnet rundt. I så fald så er der noget i har misforstået der.

Et ægteskab er i mine øjne (og nok også fleres øjne) er noget man indgår på baggrund af en ufin balance mellem kærlighed og had til hinanden. Et savn til hinanden man ikke vil være foruden og et bånd som med tiden kun vil blive stærkere.

Jeg vil gerne én gang for alle understrege hvor meget respekt og styrke vores regentpar har vist gennem de 50 års ægteskab de nåede at have sammen. Og det er på trods af samtlige skandaler man som almindelig borger, har kunne læse i SeogHør, billedbladet og Ekstrabladet. Ikke nok med at de har skulle kunne håndtere at hamle op med hinandens uenigheder indimellem, både som ægtepar og forældre til to sønner men så sandelig også som ansigter udadtil for hele den danske befolkning.

Det var utroligt bevægende at se hvordan hele Danmark nærmest gik i stå under hele lig optoget tidligere i dag. Ja man kunne nærmest mærke hvor stor en bølge af respekt og medfølelse der strømmede gennem landet.

I sandhed en meget mindeværdig dag som mange nok sent vil glemme – jeg vil ihvertfald ikke.

Hvil i fred prins Henrik. 
Du vil blive savnet. 


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Torsdag d. 1 februar 2018

Hej Blogsters :D
Jeg ville egentlig have lavet mit første indlæg her i begyndelsen af januar, men se nu bare der. Nu er der gået en HEL måned ;O
Og hvad har jeg fået skrevet ..? ikke en S*** for at sige det mildt :-(

Hvorfor er det så at jeg ikke bare har taget mig sammen og skrevet noget, istedet for at sidde og have ondt af mig selv.. jo nu skal i høre.

Jeg har siden jeg var meget ung været rigtig glad for både at skrive og faktisk også læse bøger for at det ikke skal være løgn. Jeg kunne bruge flere timer om dagen med enten at sidde med næsen begravet i en god bog, eller sidde ved mit skrivebord og slippe fantasien løs i en blank notesbog.

Det var noget af det bedste jeg kunne give mig til i min fritid kan jeg huske. Suk.. savner de tider indimellem, specielt fordi at jeg den dag idag, lidt føler jeg har mistet min mojo fra dengang. Jeg ved ikke hvor den er blevet af, eller om jeg overhovedet har mistet den, men jeg har vist fået det man kalder en blokade :-/
Ligemeget hvor mange gode ideer jeg har eller får, (hvilket som regel sker på de mest utilpassede tidspunkter), så forsvinder de ud af hovedet på mig når jeg endelig får sat mig ned for at ville arbejde videre på det. Det gør mig så uendelig trist, da jeg ved jeg elsker at skrive og bare lukke mig ind i mit eget lille univers.

"Hvis du ikke har tid til at læse, så har du heller ikke tiden - eller værktøjet - til at skrive."
- Citat Stephen King

Simpelt og så ligetil, og så alligevel ikke ...vel ?
Suk..

(Kigger lettere bedrøvet over på min bogreol, sukker stille og lukker øjnene et øjeblik mens stilheden finder frem i rummet).

NEJ!
Jeg nægter at opgive min "becoming a writer" drøm. Ikke nu. Ikke efter så meget tid og kræfter. Det må ikke være spild. Jeg har haft den her interesse i ...ja .. 20 år ihvertfald, og så længe jeg har motorikken til at kunne skrive, og fantasien så kæmper jeg.
Det skal nok lykkes en dag. Det ved jeg.


Som Stephen King engang så smukt har sagt: "Books are a uniquely portable magic".
Der må jo altså være noget om snakken, når det kommer fra en SÅ stor forfatter som ham.
Jeg mener, manden har skrevet OVER 60 bøger (ved ikke helt præcist hvor mange).

Tænker *Den mand er og bliver en af mine store inspirationskilder.*

Ikke kun fordi han er gysens mester (folk der kender mig, ved hvor stor horrorfan jeg er), men fordi hans skrivestil bare er ... ja helt endestående hvis jeg selv skal sige det.
Nå men for ikke at komme ud på et alt for langt sidespor så E.L.S.K.E.R. jeg at skrive og læse. Jeg tror dog en af grundene til at jeg ikke rigtig har kunne finde min såkaldte "mojo" før nu, er fordi jeg har været igang med uddannelse. Og ja det har været undervejs i godt og vel 6 år efterhånden (det kræver tid og forsøg at finde ud af hvad man gerne vil med sin fremtid).
Nu derimod, er jeg blevet færdiguddannet og jeg har fået sådan rimelig godt styr på min til tider lettere turbulente hverdag (på trods af en længerevarende ledighed, efter endt uddannelse), og føler jeg kan give mig selv tid til det nu. What a relief huh? :-)

Jeg har flere bogserier stående på min bogreol, som jeg gerne vil igang med at læse. Og for at det ikke engang er løgn, så har jeg også lavet en deal med en barndomsveninde om at jeg skal have læst ALLE de bøger jeg sidst købte da hende og jeg var på bogmesse i Bella Centret, til næste gang vi skal afsted. Jeg mener det er engang her i september... Well lad os bare blive enige om at min deadline nok ligger her hen i efteråret 2018.

Gisp suk gulp :-S ;-)

Lige omkring julen, ja faktisk dagene mellem jul og nytår sad jeg og skrev de klassiske nytårsforsæt ned på et stykke papir. Intet nyt år, uden forsætter vel?
Anyways så var en af forsætterne selvfølgelig at jeg skulle læse flere bøger og skrive flere historier (og ikke bare opgive ligesom jeg hidtil har gjort). Det blev nytår og jeg havde endda allerede fundet bogen frem jeg skulle begynde på. En klassiker fra Stephen king (who else right?) og jeg nåede da også til 4. kapitel før der gik længere og længere mellem at jeg fik åbnet bogen igen. Eller skrevet historier for den sags skyld. Okay okay det var måske heller ikke den bedste bog at lægge ud med (bogen "IT", på ikke mindre end 1000 sider).

Måske fordi det var en bog af stephen king himself? eller måske fordi at filmatiseringen af klassikeren af selvsamme navn var kommet ud i biograferne, nogle få måneder forinden. I dont know. Uanset hvad så står den på pænt på hylden sammen med doktor søvn og andre gode krimi/horror genre og samler støv ;-/

Nu lyder det sikkert som om jeg nærmest vil tvinge mig selv til at læse og skrive, og at det nok er det der i bund og grund er hele årsagen til at jeg ikke kan (vil nogle sikkert mene) men det passer ikke. Jeg tvinger på ingen måde mig selv til noget som helst jeg ikke har lyst til. Jeg presser mig måske en smule mere end jeg måske burde gøre, hvor jeg derimod nok istedet bare burde sige til mig selv at det er okay at jeg ikke er inde i mit kreative hjørne lige pt. men sagen er den at det får mig til at slappe af.

Jeg har altid været meget selvkritisk og oftes også fået af vide at jeg ikke duer til noget, eller ikke kan finde ud af noget, hvilket nok har printet sig lidt for meget ind i skallen på mig jo ældre jeg er blevet, men jeg VED jeg kan det her. Jeg VED jeg er god til at skrive og det er der ingen som skal tage fra mig. NEVAAARH.

Nå men dette indlæg skulle sådan set have handlet om hvad jeg har fået min januar til at gå med, og hvad jeg havde af andre nytårsforsætter, men istedet vil jeg afslutte med at finde MIT ord for januar måned. Jeg er blevet en smule inspireret af en anden blogger, som engang skrev noget omkring at man skulle finde ét ord som skulle være ens ord for hele resten af året. Jeg vil dog gøre det en anelse anderledes og dermed finde mit eget ord for hver måned som beskriver det bedst muligt. 

BEBREJDELSE må være ordet som beskriver min januar måned bedst. 

Love from me

Likes

Comments

Subscribe