Når amningen går i vasken

Når amning går i vasken. Ja så kan jeg også krydse den af. Alt der kunne gå galt inden graviditeten, ja det gik galt. To mistet graviditer, derefter så var det fertilitetsbehandling, så endte jeg med at have en graviditet med komplikationer, blødninger og indlæggelser under graviditeten. Så det hele har været en kamp.
Da jeg stod med en postive graviditetstest for 3 gang, drømte jeg utrolig meget om at føde i badekar, men den drøm blev taget fra mig, da vi fik af vide at jeg skulle have planlagt kejsersnit pga. de blodkar jeg havde for hendes udgang, den skulle lige sluges. Det planlagte kejsersnit endte med at blive til et akut kejsersnit, men det endte med at være en rigtig god oplevelse. Det beviser altså at man skal være omstillingsparat, fordi man kan ikke planlægge hvad der skal ske.
Nå men til amningen. Under mit kejsersnit mistet jeg utrolig meget blod, over halvanden liter. At miste blod i den mængde er utrolig dårligt for ens mælkeproduktion. Derudover er Lilja født 7 uger for tidligt. Så et kejsersnit, stort blodtab og at jeg fødte så meget for tidligt, ja alle de tre ting er slet ikke godt for mælkeproduktionen. Det var ikke noget jeg tænkte over de første dage, men det blev en realitet ret hurtigt.

4 timer efter mit kejsersnit begyndte jeg at pumpe mælk ud med maskine, for at få gang i min mælkeproduktion. Jeg var meget opmærksom på at komme igang, fordi jeg vidste at man skulle stimulere mælkeproduktionen ret hurtigt efter en fødsel. Sygeplejerskerne var så søde til at hjælpe, samt at lave en plan for udpumpningen. Planen blev at jeg skulle pumpe mælk ud hver 3 time 8 gange i døgnet. De første dag kom er ingen mælk nærmeste, kun små dråber. De første dråber var en sejr for mig, fordi så var der da mælk. Efter 4 dage var det minimalt hvad der kom, nogle udpumpninger var det få millilter der kom. Sygeplejerskerne kom med alle fif de havde i ærmet, et af dem var at drikke hvidt øl, det gjorde man i gamle dage. Så det begyndt jeg selvfølgelig på, en nisseøl i døgnet, derudover lavede min mor noget der hedder mælkebombe. Det er en masse forskellige nødder, smør osv. en masse gode fedtstoffer. Og ved siden af de to ting, så begyndte jeg også at drikke amme te. Med alle de 3 husmor råd, rådgav sygeplejerskerne mig også til at begynde at power pumpe i 2 dage. Det vil sige at man udpumper i 10 minutter, 10 minutters pause og derefter udpumpning i 10 minutter igen. Det skulle jeg gøre to gange dagligt, og ved siden af power pumpning, skulle jeg kører det normale udpumpningsprogram.

På 7 dagen efter fødsel havde jeg en total tude dag, jeg græd hele dagen. Det var nok en blanding af frustationer og virkelig mangel på søvn. Frustrationer over jeg ikke følte mig tilstrækkelig fordi jeg ikke dannet mere mælk.
Efter power pumpning i to døgn, steg min mælkeproduktion en smule, men ja stadigvæk ikke noget at råbe hurra for. Det var stadigvæk minimalt hvor meget mælk der kom.
9 dage efter fødslen talte jeg med en læge om min mælkeproduktion, og hun satte en tyk streg under at man ikke er en dårlig mor, fordi man ikke har mælk eller ammer. Så hvis jeg ville stoppe med udpumpning, skulle jeg sige til. Men det skulle være min beslutning. Jeg valgte at kæmpe videre, men med hendes ord i baghovedet. De ord fik mig til at tænke anderledes. Selvfølgelig er man ikke en dårlig mor fordi man ikke ammer. Og ligemeget hvad vidste jeg at jeg ikke vil kunne mætte Lilja med min mængde mælk, så jeg begyndte så småt at indstille mig på at hun skulle have fuld flaske.
11 dage efter fødslen begyndte jeg at power pumpe igen, i håb om at det kunne give det sidste spark. Men desværre gav det heller ikke mere mælk. Og nu var der endnu et punkt imod min mælkeproduktion, udover de tidligere nævnte, ja så var min konto med søvn også minimal, og det gjorde bestemt heller ikke noget godt for min mælkeproduktion. Nogle gange fik jeg max 40 minutter søvn af gangen.

14 dage efter fødslen vendte Martin og jeg det med sygeplejerskerne igen. Vi blev enige om, at droppe amningen, og begynde på flakse med hende. Jeg havde total ro i maven i den beslutning. Selvfølgelig var der en snært af øv eller faktisk rigtig meget, men jeg vidste at med flaske vil hun blive mæt, og det var det aller vigtigste. Derover ville jeg hellere bruge mit overskud på hende, end at skulle bruge det på at pumpe så lidt mælk ud, og være ked af og græde utallige tårer over at der ikke kom mere mælk. Og hellere at amningen gik i vasken, end at Lilja skulle kæmpe med nogle ting.
Hun har været så sej og nem hele vejen, så at amningen skulle gå galt, det var en billig pris at betale for at hun kom 7 uger for tidligt.
Der er mange meninger omkring amning og flaske, men jeg ved at det her valg er det helt rigtige for os. Og modermælkserstatning nu til dags er simpelthen så godt, så jeg har helt ro i maven. Jeg glæder mig til nogle fantastiske øjeblikke med flaske, og husk det er hvad man gør det til. Jeg vil helt sikkert fortsætte med at have hud mod hud under måltiderne. Så det er helt sikkert hvad man gør det til. Man kan sagtens skabe magiske øjeblikke imens man giver flakse. Jeg kan se mig selv i øjne, og sige til mig selv, at jeg kæmpet en kamp for at få gang i min mælkeproduktion, så dårlig samvittighed vil jeg aldrig have over vores valg.

Jeg elsker min datter højere end noget andet i livet. Jeg priser mig lykkelig for at hun er i mine arme og er sund og rask. Heldigvis sidder det ikke i brysterne, om man er en god mor eller ej. Det sidder i hjertet, og mit hjerte er ved at eksplodere af kærlighed for min pige. Vi har allerede haft nogle magiske øjeblikke imens hun får flaske.


Synes godt om

Kommentarer