Outfit // Keeping warm in knit and leather

Hola Chicas! Er det bare mig eller var "dét der vinter" bare lidt mere overkommeligt, da der var tilsat et lille drys sne? Jeg ville i hvert fald til hver en tid udskifte vejret de sidste tre dage (som jeg ærlig talt synes har mindet bekymrende meget om kold ærtevælling i både farve og konsistens) med -5 grader, frostklar blå himmel og solskin... Men det er åbenbart for meget at forlange og vi må tilsyneladende tage til takke med gråt-i-vådt-stilen. Heldigvis stikker jeg af til Marbella om mindre end en måned, så det går nok an, trods alt.

Men indtil jeg tager mod lidt varmere himmelstrøg for en kort bemærkning, nyder jeg at putte mig de sager, der hører den koldere årstid til. Strik og læder. Det er med få undtagelser min hverdagsuniform i disse dage, i forskellige afskygninger.

Som jeg fortalte om i indlægget her, var jeg forbi Munthe i sidste uge og kigge lidt på SS16 kollektionen, der netop er på vej ud i butikkerne. Der tabte jeg mit hjerte til den fineste tynde strik-sweater (lignende her) og en på én og samme tid fin og funky lædernederdel, i det tyndeste læder jeg nogensinde har set. Munthe kan saftsusme deres kram!

Strikken har de fineste detaljer, som selv jeg (slave-af-sort) kan være med på uden at føle mig som en opstyltet cirkus-klovn. Jeg er simpelthen vild med den helt sart-støvede blå farve - og selvfølgelig glimmerstriben!

Nederdelen er også genial. På trods af at være i læder-lag-på-lag, der godt kunne fortolkes som en heftig affære, så er den helt let, og der er ingen fare for, at man kommer til at ligne en overdimensioneret basunengel fra hofterne og ned i denne her fikse sag. Og så ligger der altså et repektindgydende stykke detaljearbejde i de tusind små laser-cut huller, der gør nederdelen spil-levende og helt unik!


Photocreds går (endnu engang) til dygtige Martina


ENGLISH RECAP

I'm totally on board with winter as long as there is a pretty layer of snow, fristy-blue skies and crisp sunlight. Exept for this weekend, this kind of winter-wonderland-weather has been a myth and we are now back to a grey-foggy-misty-mashup. Screw it, I'm off to Marbella in less than a month anyways. Until then I make sure to wrap my self up nice and good in loads of leather and knits, which pretty much are the main elements in my everyday attire these days. As I told in this post, I visited the Danish brand Munthe last week, and feel head over heels in love with the leather skirt and knit I'm wearing above. They are both from the SS16 collection, which is beginning to pop up in the stores these days - and the materials are simply dreamy! The knit is super-soft and light and the leather skirt as the most amazing laser-cut details and is made from the thinnest leather I have ever come across. Seriously, Munthe knows their jazz! 

Synes godt om

Kommentarer