Så du er blevet diagnosticeret med glutenallergi (cøliaki), hvad nu?

Disclaimer: Jeg er på ingen måde en professionel indenfor sundhedsfagligheden (tydeligvis), så jeg kan kun tale fra min personlige oplevelse af at have glutenallergi og af at have været igennem processen med at blive diagnosticeret med det, sammen med de resourcer jeg kan finde for at give dig information, som efter min viden er korrekt. Jeg skriver udelukkende det her som en hjælpsom guide, hvis du fornylig er blevet diagnosticeret med glutenallergi sammen med et par tips og tricks, der har hjulpet mig, som måske også kan hjælpe dig. Hvis du oplever nogle af de symptomer, der minder om dem nævnt i det her blogindlæg, så gå til en læge! Jeg laver ikke dette blogindlæg til at blive brugt som et værktøj til selvdiagnosticering!

Gluten - et protein til stede i mange forskellige kornarter (hvis man skal tro på den Wikipedia artikel, jeg hurtigt fandt om det her emne), og noget mange flere mennesker end man lige skulle tro er allergiske overfor. Jeg er (tydeligvis eftersom jeg laver det her blogindlæg) en af de mennesker. Uanset om du lige er kommet med i klubben, eller om du har været her i et stykke tid. så hej hallo velkommen sæt dig ned, som vi dykker dybere ned i det her emne. Hvis du lige er blevet diagnosticeret, så bare tag det roligt, der er ingen grund til at gå i panik, fordi for at være helt ærlig, så lyder alt det her meget mere dramatisk end det egentlig er.

Er det farligt? Nej slet ikke så længe, at du følger de instruktioner, du får i forbindelse med diæt, mulige ekstra vitaminer etc. og fortsætter med at leve en normal sund livsstil.

Er det lidt i irriterende? Helt sikkert.

Kan du stadig leve et helt normalt liv, ligesom du plejede? Absolut.

Til at starte med tænker jeg det vil være en god ide at give dig en kort opsummering om, hvad glutenallergi egentlig er. Jeg lover, at den her del af blogindlægget ikke vil være baseret på en Wikipedia artikel. Glutenallergi, som normalt refereres til som en allergi, er faktisk en autoimmunsygdom. Det lyder meget mere alvorligt, end det egentlig er. Jeg mener, ja det er helt sikkert noget, man skal tage alvorligt, og du er nødt til at sørge for, at du følger de instruktioner, du får fra din læge meget nøje, for ellers kan det have alvorlige konsekvenser, men så længe du følger de instruktioner - disse er typisk ikke særlig komplekse - så bør der virkelig ikke være noget at bekymre sig for. For at specificere, hvad det egentlig betyder, at glutenallergi er en autoimmunsygdom, så er det at indtage gluten forårsager en immunrespons i din tyndtarm, og over tid vil den her reaktion forårsage skade til indersiden af din tarm og forhindre den i at absorbere næring fra, hvad du spiser og drikker. Symptomer relateret til glutenallergi er almindeligvis træthed, kvalme, anæmi etc. Glutenallergi i sig selv har ikke en kur, hvilket vil sige, at du desværre altid vil have det, men behandlingen for den er ret simpel, og det er at spise en diæt, hvor du fjerner alt gluten fra din kost og lever, som det mere almindeligt er kendt som, glutenfrit. Jeg er sikker på, at hvis du først lige er begyndt, lyder det her nok lidt intimiderende, men jeg kan forsikre dig, at det er det virkelig ikke, og efter kort tid vil alle de her tips, som jeg kommer til at dele med dig senere i det her blogindlæg, blive helt naturlige for dig.

Jeg går ud fra, at det næste naturlige skridt at gå videre til er, hvordan man diagnosticerer det, og hvilke forskelle der er i behandling afhængigt af, hvilken alder du havde, da du fik stillet diagnosen.

I processen af, at jeg fik stillet diagnosen, synes jeg alt var ret simpelt og ligetil. Du skal først have taget en blodprøve, hvor du bliver testet for antistoffer og human leukocyt antigener (nej jeg ved heller ikke, hvad det her er). Hvis disse bliver fundet i dit blod, er det næste og sidste skridt at lave en gastroskopi, også kendt som en kikkertundersøgelse, og helt basalt betyder det, at et langt rør med et kamera for enden af det, bliver puttet ind i din mund og ført ned gennem din hals. En gastroskopi er en måde for lægen at kunne undersøge din tyndtarm for skaden på indersiden af den og tage en vævsprøve. I mit tilfælde var indersiden af min tarm allerede så beskadiget, at lægen, som undersøgte mig, ikke engang behøvede at tage en vævsprøve (selvfølgelig tog han en alligevel, siden det er protokol) for at stille diagnosen. Jeg ved, at gastroskopien lyder ubehagelig og måske endda lidt skræmmende, og jeg så helt sikkert heller ikke frem til den, men lad mig forsikre dig om, at du ikke har noget at være bange for, du får både lokalbedøvelse, men også noget beroligende, der gør, at du falder i søvn - du kommer ikke til at mærke noget.

Jeg er meget heldig at have fået diagnosen som ret ung, da jeg blev diagnosticeret som 15-årig, og på det tidspunkt havde ingen af de virkelig farlige konsekvenser ved glutenallergi nået at manifestere sig endnu. Efter min viden er den hovedsagelige seriøse konsekvens, de fleste læger er meget fokuserede på, knogleskørhed, og det er en sygdom, hvor ens knogler er meget svage, og dette resulterer i en højere risiko for brækkede knogler. Knogleskørhed forekommer på grund af, som jeg nævnte tidligere, hvis du har glutenallergi, er din tyndtarm ude af stand til at optage næringsstoffer, og en af disse er kalcium, og hvis ikke dine knogler får nok kalcium, bliver de svækkede. Knogleskørhed er noget, jeg har fået at vide, kun er en grund til bekymring, hvis man er meget ældre, før man bliver diagnosticeret, og i det tilfælde vil det eneste udkom højst sandsynligt være, at du er nødt til at tage kalciumtabletter resten af dit liv. Jeg har fået fortalt, at jeg højst sandsynligt ikke vil komme til at lide af dette, så længe jeg sørger for at drikke mælk hver dag, og i tilføjelse til dette har jeg også selv taget beslutningen at tage en vitaminpille dagligt, som sikrer, at jeg får alle de vitaminer, jeg har behov for. I mit tilfælde får jeg taget en blodprøve årligt for at monitorere, at alt er normalt, og at jeg er sund og rask. Jeg har fået fortalt, at når jeg bliver ældre, er det måske nødvendigt, at jeg får taget en scanning af mine knogler for at sikre, at jeg ikke har nogle tegn på udvikling af knogleskørhed.

Jeg vil nu gå videre til nogle tips og ting, som jeg ville ønske, jeg havde vidst i begyndelsen, efter jeg var blevet diagnosticeret med glutenallergi, og det inkluderer muligvis også at opklare nogle fordomme, du måske har mod glutenfri mad.

Jeg vil starte med, hvad måske er den vigtigste ting af dem alle, og det er, at gluten er i ALT. Du hører gluten og relaterer det nok naivt kun til ting som brød, pasta og kage (det gjorde jeg i hvert fald), men tro mig alt som du kan komme i tanke om som noget, der helt sikkert ikke indeholder gluten, kan jeg nok fortælle dig det modsatte om. Jeg vil bare lige nævne et par, for ellers ville vi være her i flere dage, men nogle eksempler er mange forskellige slags slik, mange forskellige slags mad du laver til aftensmad etc. Lad dog ikke dette intimidere dig eller gøre dig bekymret, for jeg kan forsikre dig om, at ingen af disse vil forårsage dig nogle problemer, så længe du følger de instruktioner, du har fået af din læge, måske bruger et par af mine tips og så lærer med erfaring. For at løse det her første problem er mit tip, at efter du først bliver diagnosticeret, så handl ind som du normalt ville gøre og tag en forælder, ven, søskende etc. med dig, fordi i det her tilfælde er det altid bedre at have flere øjne med end bare dine egne. Saml alle de varer du normalt køber, men inden du kommer dem i din vogn, så kig igennem ingredienslisten på produktet (du kan ofte finde den på bagsiden), og de første gange du gør det, så sørg for at se godt efter, og hvis du er i tvivl, så lad den anden person se listen igennem også. Hvis produktet ikke siger noget om gluten, er der selvfølgelig ikke noget at bekymre sig om, og du ved, at du kan købe det, ligesom du plejer. Derimod, hvis det gør, så er du nødt til at finde en erstatning for det produkt, og at finde den perfekte erstatning for det (den eksisterer tro mig) er virkelig ved at prøve sig frem, så måske finder du den med det samme, eller måske tager det dig lidt tid. Jeg har planlagt at lave et helt separat blogindlæg om mine yndlings glutenfrie produkter i forskellige kategorier. Her taler jeg selvfølgelig ikke om de åbenlyse produkter, der indeholder gluten, såsom brød, fordi selvfølgelig er du nødt til at gå den glutenfrie rute med det. De fleste supermarkeder har en hel sektion dedikeret til deres glutenfrie produkter, og jeg anbefaler helt sikkert også at kigge her - nogle gange kan det være lidt svært at finde, men hvis du har problemer med det, så kan du bare spørge en medarbejder, og så vil de helt sikkert hjælpe dig. Noget andet at nævne inden vi går videre til det næste tip er ligeledes, at hvis du skal i byen og spise så sørg for at bestille noget, du er sikker på er glutenfrit, og generelt, men særligt, hvis du er ny til verden af gluten, så sørg for at spørge tjeneren, om der er nogle problemer med den specifikke ting du vil bestille, hvis man er allergisk overfor gluten. I forbindelse med det, hvis du skal ud og spise, så anbefaler jeg altid at tage et par stykker af dit eget brød med, fordi selvom de er begyndt at tilbyde det på de fleste restauranter, så er det altid bedst at være på den sikre side. Noget andet de fleste mennesker nok ikke tænker på vedrørende gluten er ikke risikoen for, at mad indeholder gluten, men for at mad er kontamineret med gluten, og det er lige så vigtigt at være opmærksom på som ting, der rent faktisk indeholder gluten. Når det så er sagt, er det her ikke noget, som er svært at finde ud af, eftersom der lige efter ingredienslisten vil stå 'dette produkt kan indeholde', og hvis gluten, eller nogle andre navne gluten normalt går under, står angivet så MÅ DU IKKE SPISE DET. Ligeledes kan du spørge tjeneren om dette vedrørende det mad, du overvejer at bestille, og hvis de fortæller dig, at ja der er en risiko for det eller ikke kan svare på spørgsmålet, så er det her selvfølgelig en anden situation, hvor du ikke må spise maden. For at undgå den her situation derhjemme, hvis du bor sammen med en som ikke er allergisk overfor gluten, så er mit råd at holde alt mad fuldstændig separat, og alle redskaber i begge bruger i forbindelse med mad, skal du altid være sikker på er helt rene, og hvis ikke så rengør dem grundigt inden brug.

Jeg tænker, at den her næste ting nok mere er at aflive en myte om glutenfri mad, men i hvert fald er det, at glutenfri er ensbetydende med tør og kedelig, og det er absolut ikke sandt, og hvis det er det for dig, så gør du det forkert. Selvfølgelig, hvis du køber brød fra et supermarked, der ikke er nedfrosset, men bare i en plastikpose, ja, så er brødet tørt og kedeligt, fordi gluten er det, der hjælper bagværk med at holde fugten i længere tid, så når du fuldstændig fjerner dette, er det selvfølgelig mere tilbøjeligt til at blive tørt hurtigere. Efter min mening er en af de sidste ting, du nogensinde skulle gøre, hvis du ikke vil hade resten af dit liv, som glutenallergiker, så er det at købe den slags brød fra et supermarked. På en måde kombinerer det her punkt faktisk flere af mine tips, men måden at løse det her problem er ved enten at købe dit bagværk frossent eller fra et bageri, hvor de specialiserer sig i glutenfrit bagværk, så du kan få det når det lige er blevet bagt den dag, eller min yndlings måde af dem, bag dem selv. Dog ligeledes som at finde de perfekte erstatninger for de ting du normalt køber fra supermarkedet, så vil det også være ved at prøve sig frem, at du finder de bedste glutenfrie opskrifter, og på grund af dette har jeg planlagt at lave en hel serie om mine yndlings glutenfrie opskrifter, så det kan du forvente begynder snarest muligt. Eftersom glutenfrit bagværk har problemer med at holde på fugten, anbefaler jeg også stærkt at fryse alt den mad, du selv bager, fordi på den her måde kan du bare tø det op, når der er noget du vil have at spise, og det vil ikke ende med at blive tørt og kedeligt. For at understrege dette yderligere, vil jeg bare lige pointere, at noget glutenfrit, der har været frosset ikke smager anderledes fra, da du først bagte det, det er stadig lige så lækkert. Afslutningsvis for at opsummere - det at bage din egen glutenfrie mad gør alt lettere, billigere og meget mere lækkert, fordi tro det eller ej, så er glutenfrit mad dyrt, og ofte vil mange restauranter, der har det som en mulighed, kræve flere penge for det bare, fordi det er glutenfrit.

Uanset, hvor omhyggelig du er, og hvor hårdt du prøver, så vil du komme til at spise noget, der indeholder gluten ved et uheld på et eller andet tidspunkt, og det vil ske for dig mere end en gang, særligt i begyndelsen, hvor du stadig er ved at lære og vende dig til det hele. Dog, som du bliver mere og mere erfaren, vil det ske mindre og mindre. I de tilfælde, hvor det kommer til at ske, er det eneste råd jeg kan give dig at blive tæt på et badeværelse og lade naturen gå sin gang, bare stol på mig på det her punkt - den bedste ting ved det her er, at når du har været igennem den her episode, så er det slut, det bliver ikke ved.

I naturen af at have en allergi, så vil der selvfølgelig være ting, det vil forhindre dig i at gøre, så jeg har ikke tænkt mig at lyve for dig og sige, at du aldrig vil føle dig begrænset, fordi det vil du bare, og det vil være træls, men des længere du lever med det, des mere vil du blive vant til det. Et tip til at bekæmpe dette er for eksempel, hvis du er i den alder, hvor man tager kage med i skole, eller hvor end det nu måtte være, når man har fødselsdag, så pak noget sødt at have med til dig selv, så du ikke kommer til at føle dig udenfor, og så du ligeledes vil have noget lækkert at spise sammen med alle andre.

Til sidst vil jeg ende det på noget positivt, fordi tro det eller lad vær, der er situationer, hvor du kan bruge glutenallergi til din fordel, og det er til enhver tid, hvor du vil slippe uden om noget. Lad os sige, der er en bestemt type mad, nogen virkelig gerne vil have dig til at prøve, men du synes det ser virkelig ulækkert ud, så siger du bare, at du ikke kan spise det, fordi det nok indeholder gluten, og tro mig folk vil ikke diskutere med dig. Ligeledes, hvis det handler om at drikke noget specifikt, hvis der er nogen, som prøver at presse dig til at drikke alkohol, og du ikke føler dig tilpas med bare at sige nej - noget du absolut burde, fordi ingen har lov til at presse dig til at gøre noget, du ikke føler dig komfortabel med, men det er et emne til et helt andet blogindlæg - så kan du bare sige, at det indeholder gluten, og derfor kan du ikke drikke det (det her er faktisk sandt for nogle typer af alkoholiske drikke eksempelvis øl). Jeg kan komme på en sidste situation, men der er helt sikkert mange flere, hvor du kan bruge det til din fordel, men hvis du vi slippe uden om en eller anden social situation, så kan du bare sige, at du er kommet til at spise noget glutenholdigt, så du har det dårligt og er nødt til at gå hjem, og ingen vil stille spørgsmålstegn ved det.

Nu, hvor vi er kommet til slutningen af det her blogindlæg, så har jeg linket forskellige resourcer til dig her i tilfælde af, at du vil læse mere om det her emne, sammen med et par hjælpsomme liste over for eksempel de mange forskellige navne, der er for gluten. Du kan finde alle disse forskellige ting her:

  • "Glutenintolerance (Cøliaki)" - https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/levnedsmiddelallergi.htm
  • "Cøliaki, oversigt" - https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/coeliaki/coeliaki-oversigt/
  • "Cøliaki, symptomer" - https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/coeliaki/coeliaki-symptomer/
  • "Cøliaki, behandling" - https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/coeliaki/coeliaki-behandling/
  • "Glutenallergi (Glutenintolerance)" - https://www.netpatient.dk/glutenallergi
  • "Glutenallergi - gode råd og opskrifter til dig, der ikke kan tåle gluten" - https://www.letliv.dk/sund-og-skoen/sundhed/glutenallergi-gode-raad-og-opskrifter-til-dig-der-ikke-kan-taale-gluten
  • "Glutenallergi - fødevarer med og uden gluten" - https://www.letliv.dk/sund-og-skoen/sundhed/glutenallergi-foedevarer-med-og-uden-gluten
  • "Lynguide til en glutenfri kost" - https://iform.dk/sund-mad/lynguide-til-en-glutenfri-kost
  • "Madvarer med og uden gluten - en tjekliste" - http://www.glutenfrifoodie.dk/madvarer-med-og-uden-gluten/
  • "Glutenfri opslagsværk" - http://glutenfrimagi.dk/guidestips/glutenfri-opslagsvaerk
  • "Cøliaki og mad uden gluten" - https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/kronisk-sygdom/astma-og-allergi/foedevareallergi/~/media/2DB81AAEDE8346DC92897E8D51AB5E25.ashx
  • "Hvad er der gluten i?" - https://www.nulgluten.dk/hvad-er-der-gluten-i/
  • "Bag glutenfrit" - http://glutenfristart.dk/glutenfri-bagning/
  • "Glutenfri meltyper" - https://www.cookingclub.dk/glutenfri-meltyper/
  • "Observationer ved glutenfri bagning" - https://www.madgudinden.dk/glutenfri-bagning/observationer-ved-glutenfri-bagning/

Jeg håber, du har fået lidt mere information om glutenallergi, og hvad det egentlig er, sammen med nogle hjælpsomme tips, hvis du, som jeg, er allergisk. Jeg ville særligt gerne lave det her som et slags indledende blogindlæg om glutenallergi generelt, inden jeg begynder med flere specifikke indlæg om forskellige temaer indenfor det her emne, fordi ja jeg planlægger at lave mange flere indlæg om det her, så det kan du regne med. Jeg har ikke yderligere at tilføje, så jeg vil slutte dette her.

Jeg håber vi ses igen snart!

Kærlig hilsen,

Maria Cecilie.

Synes godt om

Kommentarer