Min Belieber historie

​Hey skønne mennesker 

Hvis i har læst mit seneste blogindlæg omkring mine drømmerejser, har i nok også set at jeg nævnte noget omkring at jeg var Justin Bieber fan. Og i dag tænkte jeg at jeg ville dele min Belieber "historie" med jer.

Justin Bieber er en person som har fyldt utroligt meget i mit liv og i min barndom. Men hvis vi skal starte helt fra starten af så startede det i 2010 hvor jeg en dag var alene hjemme med min kusine og vi sad og tegnede. Jeg går ind i stuen da jeg skulle hente noget, jeg kan ikke huske hvad men jeg skulle hente et eller andet, og der ser og hører jeg ham, nemlig Justin Bieber i hans musikvideo til Baby. De eneste ord jeg sådan helt forstod af sangen var "baby baby", da jeg ikke kunne særlig godt engelsk dengang. Så det var det jeg skrev ned på et papir, for så at kunne finde ham på youtube, og finde ud af hvem han egentlig var. Og egentlig fra den dag af, var jeg Justin Bieber fan.

Igennem årene blev det egentlig kun værre, hvis man kan sige det sådan. Dengang havde jeg det man kalder Bieberfever, der var ikke andre i mit hoved en Justin. Det blev så slemt en gang at mine forældre var nød til at tage en snak med mig om hvad vi lige gør ved dette problem. Nu når jeg sidder og kigger tilbage på det kan jeg godt forstå at de var bekymret, fordi det eneste jeg snakkede om var Justin, jeg havde plakater over det hele på mit værelse, mit sengetøj var med Justin, tandbørste, madpakke, drikkedunk, amen alt hvad jeg havde var Justin Bieber.

Jeg har virkelig været en dedikeret fan, men for mig var han ikke kun et idol dengang, den gang var han næsten en livs reder. Jeg så, så meget op til ham, og jeg følte at han var der for mig til at hjælpe mig igennem svære tider, igennem hans musik og han kontakt til sine fans. Jeg tror og ved at jeg ikke er den eneste som har følt den connection til Justin.


Men nu er der gået mange år det er næsten 9 år siden at jeg blev fan, og mange ting har ændret sig siden da, han betyder stadig utroligt meget for mig, og en af mine største drømme er at møde ham, give ham et kram og fortælle ham hvor meget han har gjort for mig igennem mit liv. Nu må vi se om jeg er så heldig at få lov til det en dag, det er ikke sket endnu, selv om at jeg har deltaget i utallige konkurrencer, jeg havde endda også betalt for et møde da han var i Danmark sidst, man der aflyste han alle møderne.

Men som sagt er der gået mange år nu, og jeg er ikke den "crazy" fan som jeg var den gang, men han har og vil altid have en plads i mit hjerte. 

Håber at i kunne lide at læse sådan noget her fra mig, hvor jeg deler en historie fra mit liv. I vil godt kunne forvente at høre noget mere omkring Justin Bieber på min blog.

Men indtil at vi ses næste gang, håber jeg at i har og får det super fedt.

Knus

Kirstine

Synes godt om

Kommentarer