Godaften kære læsere.

Dette er et meget personligt indlæg, og et meget følsomt emne for mig at dele med jer, men da jeg har haft en af de der dage hvor jeg bare har været sådan lidt mut, og ja også grædt en del, så følte jeg at det kunne være god terapi til mit melankolske sind, at fortælle jer historien om B, min bedste veninde i hele verdenen. Jeg vil ikke nævne hele hendes navn, da indlægget omhandler personfølsomme oplysninger. B og jeg har kendt hinanden siden 1992, hvor jeg startede i 2 klasse hvor hun også gik, og selvom vi var og nok stadigvæk er forskellige som nat og dag, fandt vi hurtigt hinanden, samt lærte af hinandens forskelligheder. Hun er vædder og jeg er tyr, ligesom min kæreste og jeg, og et dårligere match hvis man altså tror på astrologi dims, findes nok ikke, men jeg har alligevel pudsigt nok altid søgt stjernetegnet vædderen, men det er en anden historie. B og jeg voksede op sammen, og fulgte hinanden i tykt og tyndt, hun var den pæne pige med flotte negle og altid klædt i smarte moderige outfits, hvor jeg var drengepigen med hættetrøjer og beskidte negle, men for faen hvor havde vi det bare altid sjovt. Kan huske vores første "krise" som var det igår, jeg skulle starte på efterskole, og vi sad i hendes seng på pigeværelset, og stortudede imens vi hørte Backstreet Boys(ikke med min gode vilje) men vædderen fik det sidste ord, i hvert fald lige den dag. Vi krammede og græd og lovede hinanden at intet nogensinde skulle skille os , vi skulle blive gamle sammen, flytte i lejlighed sammen, fyldt med afrikanske møbler, ja det var åbenbart det vi fandt super cool dengang. Årene gik, efterskoleopholdet skilte os ikke, intet kunne skille os to, vi var ofte rivende uvenner, men blev altid gode venner igen. Som før nævnt har jeg ikke det bedste forhold til kvinder, men B var helt særlig for mig, vi kunne kigge på hinanden, og bare vide hvad hinanden tænkte, vi havde vores helt eget sprog, og vores helt egen sindsyge humor, vi var som smeltet sammen, som en sand Ying Yang! Jeg flyttede på kollegie på Østerbro tilbage i 2003, og der gik ikke længe før hun også flyttede ind , på gangen ved siden af, ingen afrikanske møbler og delelejlighed, men sammen var vi, og om ikke andet så delte vi bad, køkken og toilet, det var da en start. Vi gik en del i byen dengang, og B gik fra at være den lidt stille pige, som hun var i folkeskolen, til at være den vildeste partypige. Hun var så sin daværende kæreste utro og dum som jeg var kom jeg til at tale over mig, så rygtet kom videre, og tilsidst havnede nyheden hos hende kæreste, jeg glemmer aldrig den sms hun skrev til mig, hvor hun skrev at jeg ALDRIG skulle kontakte hende igen, jeg var knust men forstod det jo godt, jeg havde dummet mig og fortjente hende i sandhed ikke. Årene gik, og jeg tænkte på B hver eneste dag, jeg skrev til hende hele tiden, og bønfaldt hende om at tilgive mig, men B var helt forståeligt koldt som is, og jeg ville bare ha` hende for hver en pris! Jeg mistede på et tidspunkt tålmodigheden, og måtte nok indse at løbet var kørt. Jeg flyttede i mellemtiden til Roskilde med min kæreste, og fik mig da også en ny skøn veninde, men jeg savnede stadigvæk B inderligt, og kunne ikke få hende ud af tankerne, jeg skrev endnu en sms, og denne gang svarede hun, jeg husker at jeg græd af lykke, vi talte i telefon sammen et par dage efter, og alt synes at være glemt, og det lod til at hun havde tilgivet mig. Der gik endnu et år før vi fik taget os sammen til at ses, og vi var nu i år 2010, hun ringede pludseligt til mig og spurgte om jeg ville med til Tyrkiet, da hendes kæreste var gået fra hende, så hun stod med en ekstra billet, jeg var ærligt noget betænkelig ved tanken, da der var gået en menneskealder siden vores sidste møde, vi snakker vel 6 år, men jeg sagde ja tak til tilbuddet, og var spændt som aldrig før. Vi fik simpelthen verdens bedste ferie, og det virkede ærligt som om at vi aldrig havde været adskilt, intet var akavet, alt var som det plejede at være. Vi kom hjem og jeg opdagede hurtigt at du var gået en helt anden vej end jeg havde ventet, nu lyder jeg nok atter lidt fordomsfuld, men B havde fundet en kæreste, som jeg hurtigt fik fornemmelsen af ikke var et af guds bedste børn, dog kendte jeg ham overhovedet ikke, men kom nok til at dømme ham lidt på forhånd, udfra hans ret så bad boy agtige look, jeg sagde til hende at det var lidt svært for mig at forstå at hun var endt op med sådan en fyr, men at det jo selvfølgelig ikke var noget jeg kunne blande mig i, og fik samtidigt sagt at jeg IKKE ville rodes ind i noget, det lovede hun at jeg ikke ville og alt var godt. Pludselig fik jeg et opkald fra politiet, hvor de spurgte ind til B`s kæreste, og jeg var mundlam og samtidigt rasende, hun havde jo lovet mig at jeg ikke ville blive blandet ind i noget, jeg var dybt rystet efter samtalen med politiet, og handlede som jeg desværre ofte gør en smule overilet, nu var det mig som skrev til hende at hun aldrig skulle kontakte mig igen, hvilket hun til min idag store fortrydelse tog ganske bogstaveligt, men jeg var jo bare bange og chokeret, over at blive udspurgt af politiet, det var ærligt ikke lige sådan et opkald jeg havde forventet, og så endda dagen efter nytåraften. Den dag mistede jeg min elskede B, og jeg har så sent som inden indlægget her skrevet til hende at jeg aldrig nogensinde bliver lykkelig uden hende, og at jeg vil hente månen ned til hende, og om hun ikke nok vil tilgive min endnu engang tåbelige handling, men hun er kold som is! Sidste gang jeg hørte fra hende var for cirka et år siden, hvor hun skrev til mig, at vi var vokset fra hinanden, hvilket jeg ærligt synes virker som en noget dårlig undskyldning, B hvis du læser det her, så skal du vide at jeg elsker dig forevigt og at ingen nogensinde vil kunne erstatte dig. Dette var historien om mit indtil videre største tab.

xxx Josephine

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments