Turen går til: Kläppen

Vi har i flere år snakket om at tage på skifeire med @MamaSigne og hendes familie. Og i år gjorde vi simpelthen alvor af det.

Turen gik til Kläppen i Sverige, som er et stort skisports sted med rigtig gode børne-, familie, og voksen faciliteter. Signe, Martin og deres familie har været afsted hvert år det sidste årti eller mere og har altid været glade for stedet, og vi (Lily og jeg) var slet ikke uenige. Hele turen blev planlagt af Martins forældre, så alt vi behøvede at gøre, var at finde plads i kalenderen (og budgettet), og så var vi good to go.


Vi tog afsted meget tidligt lørdag morgen - Ja faktisk kørte vi fra Kastrup kl 5, så en smule træt, var man jo nok. Første stop var bageren, og derefter kørte vi hen og hentede de sidste, vi skulle have med i den store bil (også kaldet "bussen"). Efter et par timer med snorken fra bagsædet gik morgenmads-båndet i gang. På passagersædet blev der smurt boller i vildskab, som blev langet ned gennem bussen til de sulte og taknemmelige sjæle.

Vi kørte i over 10 timer med flere stop undervejs - inkl. et stop ved den vildeste slikbutik "Gotis" som har over 500 varianter til gode priser. Poserne blev fyldt op til sukkershock, og så klarede vi lige den sidste del af turen med fornyet energi.

Klar, parat, skistart.
Da dette var Lilys første skitur, og jeg lader som om, at det var min første slalom ski-tur (to dage på ski, med efterskolen for 12 år siden gælder simpelthen bare ikke), så var det jo oplagt, at vi begge måtte have noget instruktion. Derfor bookede jeg tre dages ski-skole til Lily og en times privat-lektion til mig.

Det viser sig at en blandning af at have stået meget på vandski som yngre (selvom om sne og bølger ikke deler andet en H2O), og det at jeg stod på langrend med min mormor som barn, har en eller anden fordelsagtig effekt på det med at fange teknikken. Så på en time gik jeg fra "Synes du nu også det er en god ide at starte helt deroppe" til "hvem sagde, at jeg ikke kunne stå på ski?". Nåh ja, det var vist mig, der sagde det, men piben kan vel altid få en anden lyd, kan den ikke?

Lily startede sin skiskole, med ikke at dukke op. Det var så ikke hendes skyld, hun var simpelthen blevet syg. Feber og det hele. Silvia, Signes datter var også ramt, og alt i alt døjede de fleste i hytten med et eller andet. Lily var dog heldig at ryste feberen af sig inden ski-skolens anden lektion, så helt galt gik det ikke.

Fordelen ved at komme en dag for sent var at alle undtagen én på holdet, var rykket et niveau op, og derved havde Lily næsten ski-læreren for sig selv. To børn til én lærer - det er sgu en god normering. Det viser sig dog, at det med ski ikke er helt let, når man er 7 år, optaget af hvad der kan gå galt og generelt er et meget forsigtigt barn. Selvom jeg havde forsøgt at forberede hende på, at det med at falde var en del af det sjove ved at stå på ski, så tog nervøsiteten alligevel overhånd til sidst. Lily kom op med lift og ned med ski to gange, og så var hun ellers færdig. Bum basta. Store ryst på hovedet kunne ses på lang afstand, når den søde skilærer spurgte om hun skulle med op. Det lykkedes dog at få hende med ud dagen efter og køre op og ned med mig et par gange, hvor jeg løb uden ski ved siden af (meget yndefuldt vil jeg lige tilføje). På den måde fik hun lidt mere mod til eftermiddagens lektion.

Normalt ville jeg altid sige, at forældrene skal holde sig laaangt væk, når børnene er på ski-skole eller lignende. På den måde smider de ofte nemmere deres pyldren og stoler på instruktøren til at hjælpe dem. I Lilys tilfælde var hun stædig nok til at beholde sit klynk, og jeg valgte derfor at blive til den anden lektion, så jeg kunne stå for enden af bakken og klappe og sige "Joooo du skal", når hun kom ned og svarede "nej" til en tur mere. Det hjalp, og Lily endte med at grine, smile, bremse, dreje og HOPPE på ski. Derudover var vi så vanvittigt heldige at få lov til at komme igen torsdag, da hun havde været syg mandag. Så hun fik tre dage alligevel. Tredje lektion klarede hun helt selv - og hun fik endda et ski-dimplom med hjem. Sådan!

Fredag var Lily og jeg ude og stå på ski sammen. Lily fik lov at vælge hvor, og lur mig om ikke hun vælger "Hoppe Parken" - det er lige til at blive søsyg af alle de hop, bump og bakker, man kunne møde på vej ned, men hvis Lily turde, så skulle mor jo ikke stå der og ryste i bukserne, og ned kom vi da også mere end en gang. Derudover har vi kælket om kap, lavet sne-engle, været på Top Stuen og drikke varm kakao og hygget for vildt med de andre i hytten.

At rejse mange og at rejse med børn.
Det kan være svært at rejse så mange sammen, til trods for at man har fordelt sig over flere hytter. Man vil altid komme til at træde hinanden lidt over tæerne. Men hvis man ser det for hvad det er, nemlig bare mange mennesker, der hver især skal have deres egen bobbel til at fungere på meget lidt plads, så er man hurtigt ovre det igen. Og når det så er sagt, synes jeg at der er rigtig mange fordele ved at rejse mange sammen. Det løsner op for forskellige muligheder, i forhold til hvem tager ud hvornår og med hvem. Hvem laver mad (rimelig rart ikke at skulle stå for det alle dagene jo), hvem rydder op i dag, muligheden for at hjælpe hinanden med børnene osv. Jeg kan f.eks. ikke beskrive min taknemmelighed over, at jeg stadig havde mulighed for at tage til min ski-undervisning, fordi at Signe var hjemme med de syge børn. Det var ikke holdt derhjemme, hvor hverdagen som enlig mor ikke lige lukker op for last-minute børnepasning. Den slags kræver som regel planlægning.

Selvfølgelig kommer man heller ikke udenom, at når man rejser med børn, er der mange ting der bliver på deres premisser og voksen tiden kan føles knap. Men om aftenen er det fantastisk at kunne smide sig tilbage i sofaen og nyde det gode selvskab, og måske endda en god film.


Det har virkelig været en fremragende tur og et godt første møde med den slags ferie for både mig og Lily. Det har været fantastisk for os, at være sammen med nogen der har prøvet det før, som har kunne guide os sikkert igennem det hele. Fra lejning af ski og skipass til hvilke bakker der var til at forsøge sig med. Hvilke steder der kunne betale sig at besøge og hvor man kunne opdrive det vi manglede.

Tak for denne gang Kläppen, vi ses nok igen!

Hej då,
Naomi


#ferie #ski #Skiferie #Kläppen #familie #Familieferie #Sne #snow #sverige #rejse #Rejsemedbørn #Kælk

  • Naomi

Synes godt om

Kommentarer