Mit lille sure opstød

Det er sjovt, hvad vi tror, vi ved om et andet menneske bare ved at kigge på dem.
Hvad farve er deres hår? Hvordan er det klippet/sat op? Hvor mange huller er der i ørene - eller ansigtet i det hele taget? Hvilket sæt tøj har de valgt at tage på? Er det flippet, hipster, business, casual? Er det fyldt med farver eller sort fra top til tå? Har de snørebånd i skoene, eller er det velcro?
Make up? Tatoveringer? Skæg? Hovedbeklædning?

Men hvad fanden ved vi? Og hvem giver os retten til at have en holdning i det hele taget?

Hvem kender ikke det, at humøret kan diktere dagens stil eller mangel på samme? Selv folk der elsker deres High-class-business look, har lyst til at gå i joggingbukser en gang imellem.
Og når jeg så møder dem på gaden den dag de er hoppet i slacker tøjet, tænker jeg måske: “ja okay, du er nok typen der..” Men jeg ved ikke en flyvende fis om hvem de er, eller hvad deres udseende afspejler den pågældende dag. Lige såvel som at mine tanker og eventuelle fordømninger ikke ændrer på, hvem de er.

Jeg er fyldt af en kæmpe tankestrøm omkring, hvad det betyder at tilkendegive sig selv gennem sit udseende og hvilken betydning det har for folks opfattelse af hinanden.
Der er så mange for-bestemte, stereotype kasser, man kan snuble over, hvis man vælger én ting frem for en anden. Men glemmer vi at huske på, at hvor ét menneske måske vælger at få en masse tatoveringer for at føle et tilhørsforhold til en bestemt kasse, kan det være, at et andet menneske måske har dem for at dække gamle ar, psykiske såvel som fysiske? (Eller bevares, fordi man synes det er pænt).

I mit tilfælde startede denne lavine af spekulationer, da en af mine nærmeste familiemedlemmer decideret bad mig om at gøre afsked med min næsepiercing. Baggrunden for bønnen faldt på, at den hverken får mig til at se kønnere, klogere eller mere voksen ud. Derudover er der “nok ikke nogle voksne, der kan lide sådan en ring”. Og alt i alt skulle jeg helst tage at tage hensyn til deres forståelse af, hvad sådan en ring betyder for dem.
Men hvad med hvad den betyder for mig?

Hvis jeg graver helt ned i psykologien bag min næsering, kan jeg sagtens finde en masse frem, omkring hvor jeg var i mit liv da jeg fik den, hvad den betød for mig dengang og hvad den er vokset til at betyde for mig i dag. Og ja, den betyder også meget for mig i dag. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det hamrende lige meget, hvad den betyder for mig, for en del af mig bliver alt i alt bare hammer trodsig. Sådan rigtig 2 år gammel "jeg lægger mig ned på gulvet og skriger, mens jeg banker mine hænder og fødder skiftevist ned i jorden" trodsig. I hvert fald inden i. For der er da ikke nogen andre end mig, der skal bestemme, hvordan jeg ser ud. Så kan det godt være, at det er et menneske jeg elsker rigtig højt og respekterer utroligt meget, der ejer den holdning, at mit "kønne ansigt" ville være bedre tjent uden metal. Men sådan har jeg det bare ikke. Ja og det bliver da bestemt ikke bedre af, at jeg leger med tanken om at tilføje et ekstra hul i hver øreflip, og i øvrigt lige pt kæmper med at få mit hår til at blive lilla (læs evt. med i det kommende indlæg: Jagten på farver).

Det handler altså ikke om, at jeg pludselig har fundet en eller anden kasse, jeg gerne vil passe ned i og heldigvis for det, for min form er sgu mere rund end firkantet. Det handler om at der er nogle ting, jeg godt kunne tænke mig at prøve af, inden jeg pludselig synes, jeg er blevet for gammel. Det handler om, at jeg synes det er sjovt at eksperimenter med smykker og farver og frisure og tøj... og kreativ udfoldelse og udtryksformer og ja, i det hele taget er det nok bare noget, der går igen hos mig i flere aspekter i mit liv. Og det er så bare den, jeg er.

Jeg har taget emnet op med et par af mine veninder efter at have modtaget kommetaren, der fyldte gasolin på mit lille bål. Og selvom de næsten alle er enige om, at på den ene eller den anden måde er en næsering ikke det mest voksne, ikke det mest kønne, ikke det de selv ville brænde for, og i hvert fald noget de ville tage ud i forskellige vigtige sammenhænge, nævner de også alle sammen, at når det så er sagt, er de pisse hamrende lige glade med, hvad jeg vælger at gøre, for det ændrer jo ikke på den, jeg er.

Og lige præcis der er jo min gyldne pointe.

Beklædning, smykker, hårfarve og andre ydre kendetegn er ikke vores personlighed. Det kan være med til at udtrykke dele af vores personlighed, men vi kan ikke formode at kende et menneske baseret på deres udseende.

Ja, så fik i lige et par billeder af den nu meget omtalte næsering.

Bum basta,
Naomi

#surtopstød #næse #piercing #personlighed #minkrop #mitliv #mitvalg #udseende #ydre #indre #gladformig #værdigselv #hvembestemmer #blog #opråb #holdninger

  • Naomi
  • Near København Ø, København

Synes godt om

Kommentarer

Laila
,
vi gør ting på bestemt steder i vores liv har selv tattoes har hul i øren har haft næsepiecing men sige du skal fjerne din piecing nej synes jeg ik da den er en del af dig og rigtig smuk til dig . Så behold du din piecing der er dage vil følger os rigtig smart og dage som ef noget sorte og derfor er en påklædning der efter
AnyDayMoments
AnyDayMoments,
tak for den gode kommentar! Det er lige præcis min pointe, vi har alle en forskelig mening om, hvad der gør os, til dem vi er, hvordan vi føler os lækre og komfortable, hvordan vi afspjler vores indre med vores ydre.. Der vil altid være mennesker i verden, der synes de har ret til en mening, og det er så her, vi må finde vores vej tilbage til at være komfortable med vores egne meninger - om det så er ved at skrive et blog indlæg, meditere, råbe op, fordøje det i stilhed eller. hvilke andre måder man kunne forestille sig 😃
nouw.com/anydaymoments